Ny allergi-ukrudt spredes med fuglefoder
I Europa breder planten bynkeambrosia sig med foruroligende hast, og den stærkt allergifremkaldende ukrudt dukker nu oftere og oftere op i Danmark, hvor den spredes med vinterens fuglefoder.

Bynkeambrosia - en ny uønsket ukrudt i Danmark (Foto: Forest & Kim Starr)

Bynkeambrosia - en ny uønsket ukrudt i Danmark (Foto: Forest & Kim Starr)

Der er én ting, som den globale opvarmning ikke kan lave om på her i Danmark. Det er de lange, lyse sommerdage, som vi vil blive ved med at have uanset, hvordan temperaturen arter sig.

Det skal vi være glade for, fordi efterhånden som sydlige temperaturer sniger sig nordpå, er der noget andet, der risikerer at følge med. Det er det stærkt allergifremkaldende ukrudt bynkeambrosia, som allerede nu er et stort problem i visse andre lande i Europa.

Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har ledet et europæisk samarbejde for at kortlægge problemet. Det arbejde er nu færdig, og resultaterne af indsatsen vil blive præsenteret på Plantekongres 2010, som holdes i Herning 12.-14. januar.

Projektet er støttet af Fødevareministeriet gennem det europæiske forskningsnetværk for plantesundhed EUPHRESCO.

»Danmark er det land i projektet, som har givet flest penge ud til projektet. Jeg synes, at det er meget visionært at give penge ud til noget, som ikke er et problem i Danmark endnu. Det kan man kalde rettidigt omhu,« siger forskningsleder Niels Holst fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som er leder af projektet.

Uønsket blind passager

Faktisk er bynkeambrosia allerede udbredt i Danmark. Intetanende sår fugleglade mennesker den ud, når de fodrer fugle med solsikkefrø fra Centraleuropa. I fugleblandingerne følger ambrosiafrø ofte med som uønsket forurening. Nogle af frøene spirer - og jo varmere der bliver i Danmark, desto oftere sker det.

Planten er kommet for at blive, men heldigvis breder den sig ikke i Danmark. Det er på grund af de lange sommerdage. Ambrosia er en sydlig planteart, og er derfor tilpasset kortere sommerdage end de danske. Det vil sige, at den kræver forholdsvis korte sommerdage for at blomstre og udvikle pollen.

Fakta

REGISTRERING

Du kan indberette fund af bynke-ambrosie på et kort hos Skov- og Naturstyrelsen:

Se og indberet invasive arter

Gro kan den dog - helt op til en meter høj bliver den, hvis den har mulighed for det. Og den chance fik den i de forsøg, som den danske del af EUPHRESCO-projektet udførte. Forskerne dyrkede ambrosia i potter og i forsøgsmarker med byg og majs for derefter at afprøve forskellige bekæmpelsesstrategier.

Resultaterne af anstrengelserne viste, at den optimale måde at holde ukrudtet nede på er at kombinere kemisk bekæmpelse med at slå bynkeambrosiaen på de rette tidspunkter i sæsonen. Det væsentligste er at hæmme udviklingen af blomster, så den ikke kan sprede sine ekstremt talrige, meget mobile og voldsomt allergifremkaldende pollen. Desuden skal frøsætningen gerne forhindres eller begrænses for at bremse spredningen af ambrosia.

Danmark går fri i første omgang

I konkurrence med andre planter vokser bynkeambrosia ikke ret meget, men når først marken høstes og der kun er stubmark tilbage, buldrer bynkeambrosias vækst frem. Den er som regel ikke et stort problem for landbruget, men på grund af dens kedelige evne til at frembringe allergi, er den et stort problem for befolkningen. I sydlige afgrøder som for eksempel solsikker er den dog et besværligt og meget tabsgivende ukrudt.

I de lande, hvor bynkeambrosia modnes og sætter pollen, er den til meget stor gene for allergikere. Én plante producerer årligt en til tre milliarder stærkt allergifremkaldende, meget lette pollenkorn, som på grund af deres lethed kan bæres med vinden over store afstande. Det sker typisk i august, når allergikere ellers kan ånde lettet op.

»Når først trolden er sluppet ud af æsken er den svær at kontrollere. I Schweiz er bynkeambrosia et meget stort problem og i Slovenien er den helt ude af kontrol. Her i Danmark udgør den dog endnu ikke et problem, siger Niels Holst. Men hvert år vil nogle af de dansk opvoksede ambrosiaplanter sætte frø og måske vil den naturlige udvælgelse en dag frembringe en variation som sætter pris på de lange danske sommerdage. Det håber vi ikke, men i givet fald er vi nu forberedte,« tilføjer Niels Holst.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk