Norske kalve får for lidt mælk
Kalvene udsættes for en alt for strengt fodringskontrol, mener forskere. Hvis kalvene får lov til at drikke frit, bliver de både friskere, lykkeligere og giver mere kød og mælk.

Forskerne gav forsøgskalvene mælk fra sutteflasker, så de kunne kontrollere drikkehastigheden. Konklusionen var entydig: Kalvene kan snilt drikke mere end de to liter mælk pr. måltid, som er anbefalet. (Foto: Shutterstock)

Forskerne gav forsøgskalvene mælk fra sutteflasker, så de kunne kontrollere drikkehastigheden. Konklusionen var entydig: Kalvene kan snilt drikke mere end de to liter mælk pr. måltid, som er anbefalet. (Foto: Shutterstock)

På en gård på Hitra i 2008 går kalvene grådigt og forsyner sig fra fadet – selveste amme-koen på gården. Yveret hænger stort og tungt, men kalvene drikker stadig op. Uden at blive hverken syge eller svage. Tværtimod. Det hopper, løber og stanger, som kalve skal.

Den 19-årige datter på gården, Tilde Sæther, begyndte at spekulere. Ifølge lærebøgerne skulle kalvene ikke kunne tåle så meget mælk på en gang. 

Og på den måde blev et mindre forskningsprojekt skudt i gang, i regi af Steinerskolen i Trondheim.

Hun fik lov af sin mor til at slagte otte kalve, hvorpå hun fyldte mavesækkene med vand, snørede dem sammen igen og vejede og målte.

Resultatet var så opsigtsvækkende, at da forskerne ved Veterinærinstituttet fik nys om forsøget, satte de deres eget projekt i gang.

Denne gang med seks lånte kalve, som fik mælk fra pattespande og kontrastvæske i mavesækken.

Seks år senere er Tilde Sæthers konklusioner bekræftet: Kalvens mavesæk kan rent faktisk godt rumme mere end fem liter, altså over dobbelt så meget som bønder og agronomer tidligere har troet. Og stik imod alverdens anbefalinger.

»Vores forskning viser, at kalve kan drikke mere end to liter mælk pr. måltid uden fare for lækage i maven,« siger Kristian Ellingsen, forsker ved Veterinærinstituttet og leder for det nyligt afsluttede forskningsprojekt.

Kalve, der får nok mælk, giver selv ti procent mere mælk

Dette siges at være en mindre revolution i branchen, og så er det godt nyt for både kalven og mælkebonden.

Det viser sig nemlig, at lærebøgerne tager fejl. Kalvene i dag får for lidt mælk pr. måltid, og forskerne mener, at de anbefalede seks liter pr. dag er for lidt.

»Forskningen bør bidrage til, at kalve i mælkeproduktion får mere mad, altså mælk, i den spæde kalveperiode. Efter min mening sulter kalve i dag, hvis de kun får seks liter mælk i døgnet,« siger Ann Margaret Grøndahl, forsker ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

Hun har forsket i kalve, der dier ved egen mor.

Konsekvensen af for lidt mælk er, at kalvene bliver syge, vokser dårligt og giver for lidt mælk som malkekøer.

Røntgenbilledet viser en stående kalvs mave under indtagelse af mælk med kontrastmiddel. Her er mavesækken fyldt med fire liter mælk. Bildet viser at mavesækken udvider sig jo mere mælk, som løber ind, og ingenting løber over i maven, som man tidligere har troet. (Foto: Nina Ottesen, NMBU)

»Flere studier har vist, at kalve, der får lov til at drikke så meget, de vil, bliver friskere, har færre veterinærbesøg, malker ti procent mere som voksne og har en bedre væksthastighed end kalve, der følger et anbefalet kostprogram. Desuden betyder det mindre arbejde for bonden, som slipper for at fodre flere gange om dagen,« siger Kristian Ellingsen.

Drak det dobbelte

Og problemet er internationalt. Mælkebønder verden over har i alle år fulgt anbefalingerne om, at kalven ikke skal have mere end seks liter mælk om dagen, gerne fordelt på to til tre måltider.

Forklaringen er, at overflødig mælk kan rende over i mavesækken. Når kalven er blevet drøvtygger kan mælk i mavesækken nemlig føre til maveforrådnelse, og dermed give diarré og dårlig vækst.

Det vil, ifølge lærebøgerne, ske, fordi kalvens mavesæk ikke rummer mere end to til tre liter.

Kristian Ellingsen og hans kollegaer har ved brug af røntgenbilleder vist, at mavesækken tværtimod er meget fleksibel og ekspansiv.

Forskerne gav seks tre-fire uger gamle kalve mælk, som var tilsat kontrastmiddel, og tog billeder af mavesækken før, under og efter indtaget for at se, hvor mælken endte op henne. Fire ud af seks kalve drak mere end fem liter, og en kalv drak hele 6,8 liter på en gang.

»Vi så, at når kalvene kunne drikke frit, så drak de gerne to til tre gange den anbefalede måltidstørrelse, uden mælken randt over i mavesækken,« fortæller Kristian Ellingsen. 

Mere mælk gjorde dyrene gladere

Forskerne observerede heller ingen tegn på mavesmerter hos kalvene i timerne efter måltiderne.

Tværtimod har internationale studier vist, at kalve, der får lov til at drikke så meget, de vil, bliver gladere og mere livlige.

»Det ser man, ved at kalvene leger mere. Glade kalve hopper og spjætter, løber, bukker og stanger,« forklarer Kristian Ellingsen.

Han præciserer, at kalvene i forsøget fik mælk fra såkaldte pattespande, hvilket både begrænser drikkehastigheden og dækker kalvens sugebehov.

»Hvis kalvene var blevet fodret med spand eller en sut med stor åbning, kunne resultatet have set anderledes ud, hvilket også kan være med til at forklare ophavet til denne opblæste sandhed om, at kalven ikke må drikke for meget.«

Tidligere var det almindeligt, at kalven drak mælk fra spande, der stod på gulvet. Da drak de så hurtigt, at dette kan have været med til at forårsage, at der randt mælk over i vommen.

Tidligere anbefalinger er et mysterium

Tilde Sæther arbejder nu i kvieprojektet på NMBU, og har været intetanende om, at hendes eksamensopgave skulle være genstand for videre forskning. »Jeg blev overrasket, da jeg læste om det, men det er jo mega sjovt. Jeg håber, det kan sætte større fokus på fodring og at kalvene får mere mad,« siger hun. (Foto: NMBU)

Uanset hvad håber forskerne på, at det nye studie vil ændre praksis og at lærebøgerne bliver skrevet om.

»Det er så positivt at lade kalven drikke mere mælk, at der ikke er nogen grund til bekymring,« siger Kristian Ellingsen.

Vel og mærke hvis dyrene drikker gennem sutter, der begrænser drikkehastigheden.

Men hvor sandheden om, at kalvene ikke tåler større mængder mælk, kommer fra, er fortsat et mysterium.

»Det kan være, at det hænger sammen med ønsket om at motivere kalvene til at spise grovfoder og foder med høj næringsværdi tidligere og dermed blive drøvtygger tidligere, men det behøver man ikke gøre så tidligt,« siger Kristian Ellingsen.

En anden forklaring er bekymringen for, at kalven vil få maveforrådnelse og diarré.

»Men maveforrådnelse skyldes ikke kun mælk, og ifølge litteraturen, så kan diarréproblemerne have lige så meget med dårlig hygiejne at gøre. Kalve, der drikker meget mælk, får tyndere afføring. Men det er ikke diarré,« påpeger han. 

Stedbarnet i stalden

Kristian Ellingsen ser heller ikke bort fra, at en del bønder har et forenklet syn på kalvekost.

Da man ikke kan se en direkte nytteeffekt af kalven her og nu, er der en del, der ikke gør nok for at sørge for, at den mindste har det godt i stalden.

»Kalven bliver ofte set på som stedbarnet i stalden. Mange kalve placeres i trange båse med dårlig luftcirkulation, som igen kan føre til luftvejssymptomer og sygdom. Jeg tror, der er mange bønder, som ikke tænker langsigtet nok,« siger Kristian Ellingsen.

»Det er meget vigtigt at behandle kalven godt, hvis man vil have en god malkeko,« fortsætter han.

Foreløbig har forskerne ikke oplevet så meget modstand, når resultaterne for næringen bliver præsenteret.

»Folk har mange spørgsmål, men det er svært at udfordre billeder,« siger han og peger på røntgenbillederne.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk