Norske forskere lokker skadedyr med kunstige dufte
Rønnebærmøllet lader sig lokke af kunstig aroma. Duftfælder kan holde skadedyret væk fra æbletræer uden brug af sprøjtemidler.

Gunda Thöming fra NIBIO sætter en duftfælde op i æbleplantagen på Ås. Målet er at erstatte sprøjtemidler helt eller delvis med sådanne duftfælder mod rønnebærmøllet. (Foto: Fra video af Arnfinn Christensen)

Gunda Thöming fra NIBIO sætter en duftfælde op i æbleplantagen på Ås. Målet er at erstatte sprøjtemidler helt eller delvis med sådanne duftfælder mod rønnebærmøllet. (Foto: Fra video af Arnfinn Christensen)

Vindtunnelen på NIBIO's anlæg på Ås fyldes med aroma fra en dyse. Den sprøjter forstøvet væske ud i den svage luftstrøm.

Duften er kunstigt fremstillet. Et rønnebærmøl slippes ind i den anden ende af tunnelen. Rønnebærmøllet er et kendt skadedyr i æbleplantagen. Vil den flyve mod luftstrømmen – mod duften?

»Hvis man er heldig, så er duften så tiltrækkende, at man kan lave massefangst. I så fald vil duftfælder faktisk i visse tilfælde kunne erstatte brugen af sprøjtemidler,« siger Geir Kjølberg Knudsen, forsker ved NIBIO, tidligere Bioforsk.

'Duften' af en død mus

Andre skadedyr, som eksempelvis fluer, bliver også testet i vindtunnelen. De bliver tiltrukket af en anden duft – lugten af død mus.

Video: Arnfinn Christensen, forskning.no

»Spyfluer er et stort problem i produktion af tørfisk,« forklarer Knudsen. Han holder en død mus op til fotografering – sammen med en computermus.

»Så længe vi har en duft – altså det, der er en god lugt for insekterne – så er visuelle stimuli ikke så vigtige. Derfor kan vi for eksempel lægge en computermus ind i stedet,« siger han.

Forskerne analyserer, hvilke dufte insekterne registrerer

Men hvordan finder forskerne frem til de bedste lugte, som kan lokke skadedyrene i fælderne?

Duftene trækkes ud af nytteplanter ved filtrering. Stofferne analyseres med avanceret teknologi, gaskromatografi og massespektroskopi.

En insektantenne monteres nænsomt til elektroderne med pincet under mikroskopet. Selvom antennen er fjernet fra insektet, sender den strømsignaler ud, når den udsættes for lugte, som insektet normalt reagerer på. (Foto: Fra video af Arnfinn Christensen)

Derefter får insekterne serveret duftprøver. Eller det vil sige – insekterne mærker ingenting. De er for længst døde.

Det, forskerne gør, er at fjerne lugtantennen fra insektets hoved. De monterer den ind i et elektrisk kredsløb.

Antennen virker nemlig stadig. Den gør udslag på instrumenter, der måler strømmen gennem antennen.

Levende fluer skal afsløre, hvilken duft der er god

Men instrumentet registrerer kun, om antennen opfatter lugten. Det registrerer ikke, om insektet synes, at lugten er afskyelig eller god.

Duftene kan ikke alene bruges til at lokke skadedyrene væk fra æblerne, men kan også sætte en stopper for, at skadedyrene parrer og formerer sig. (Illustration: Fra video af Arnfinn Christensen, forskning.no)

Her er der behov for det levende dyr. De skal prøveflyve duftene i vindtunnelen. Derfor summer det frisk fra glasrør med levende fluer, mens forskning.no filmer.

En for en skal fluerne flyve mod deres forjættede mål. Til ære for fotografen ligger en død mus på lit de parade i luftstrømmen.

De kunstige dufte kan ikke kun bruges i fælder. De kan også bruges til at forvirre hanrønnebærmøl, så de mister færden af hunnerne og dermed bliver hindret i at parre sig.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.