Nordpolen er på tynd is
Mens verdens politiske ledere endnu engang har forladt forhandlingsbordet uden aftaler om reduktion af drivhusgasser, er Arktis i større problemer end nogensinde. 75 procent af havisen er forsvundet.

Isalger på undersiden af havisen. (Foto: Maria Stenzel)

 

»Der har været stor fokus på, hvornår vi første gang får en isfri Nordpol, og man overser helt, at den store forandring allerede er sket. Det meste af Nordpolens is er faktisk væk.«

Sådan lyder udmeldingen fra professor Jean-Claude Gascard fra Pierre et Marie Curie Universitetet i Paris.

Jean-Claude Gascard fortæller, at mellem 50 procent og 75 procent af Nordpolens havis allerede er forsvundet, et tal, der overrasker de fleste. Men det skyldes ikke kun, at isens udbredelse er blevet mindre. Det skyldes i høj grad også, at Nordpolens iskappe har tabt 2-3 meter i tykkelse.

Jean-Claude Gascard er en del af det store europæiske forskningsprojekt ’Arctic Tipping Points’ (ATP), hvor man forsker i at forstå klimaændringerne i Arktis.

Gascard kombinerer sammen med de andre ATP-forskere biologiske data og matematiske modeller for at forudsige, hvordan klimaforandringerne ændrer det arktiske økosystem.

20 cm is på en nat

Nordpolens havis er blevet yngre. Her ses alderen på havisen ved slutning af afsmeltningssæsonen (efter C. Fowler og J. Maslanik, University of Colorado Boulder).

I 2008 stod Jean-Claude Gascard i spidsen for et forskningsprojekt der lod ekspeditionsskibet Tara fryse ind i i nordpolens ismasse. Gennem et år, blev Tara båret af isens bevægelser tværs over polen og blev et drivende tilholdssted for en gruppe forskere midt i et hav af is.

Akkompagneret af isens skurren og under det bølgende nordlys foretog forskerne dagligt målinger af blandt andet strømhastighed, temperatur og salinitet under isen.

»Bare det at holde de huller isfri, som vi brugte til at sænke udstyret ned igennem, viste sig at være en kæmpe udfordring. Der kunne let dannes 20 cm is over natten,« husker en af besætningsmedlemmerne.

 

Rejsetid halveret

Taraekspeditionen blev en øjenåbner, der viste hvor meget Nordpolen har ændret sig de sidste 100 år.
Ismasserne bragte Tara og forskerne meget hurtigt over polen. De rejste faktisk dobbelt så hurtigt som Amundsen, der på samme måde udforskede Nordpolen for 100 år siden med sit skib Fram.

Nansen lod Fram sætte sig fast i isens skruestik, præcis som Tara, og lod isens bevægelser føre skibet fra Sibirien til Atlanterhavet.

Kortet viser Fram og Tara’s ruter over nordpolen. Den russiske forskningsstation NP 35 er også vist med grønne prikker. Stationen tog turen på kun 10 måneder i 2007.

Da forskerne ombord på Tara sammenlignede de to ekspeditioner så de, at Tara på kun eet år klarede den del af Amundsens rute der for 100 år siden tog to år.

 

Yngre is

I ATP-projektet bygger Jean-Claude Gascard og hans gruppe videre på de erfaringer og data, de indsamlede ombord på forskningsskibet Tara. Det er nu klart, at en meget tyndere havis er en af årsagerne til, at Nordpolens is bevæger sig hurtigere rundt.

Forskerne afslører også, at den tynde is betyder, at selv små sæsonvariationer i skydække eller sommertemperatur nu giver ekstreme udsving i isens udbredelsesområde.

Havisen bliver simpelthen yngre og yngre. Den gamle flerårige is forsvinder, og i stedet fylder den is, der hver hvert år opbygges og smelter bort igen mere og mere.

 

Isalger når ikke at tilpasse sig

Ændringerne i isens dynamik og tykkelse har enorm betydning for både de oceanografiske og biologiske forhold i Arktis.  Blandt andet påvirkes isalgerne, der er knyttet til isens underside og er første led i den arktiske fødekæde.

Resultaterne fra ATP-projektet peger på, at ændringerne i Arktis nu sker så hurtigt, at isalger og andre biologiske komponenter i det arktiske økosystem ikke når at tilpasse sig de nye is- og temperaturforhold før de ændres igen.

Tara

Tara er en 113 fods skonnert indregistreret i Lorient i Frankrig. Fra 2006 til 2008 krydsede den nordpolen indefrosset i polens havis.

Skibet var lastet med måleudstyr så man, med skibet som base, kunne etablere meterologiske og oceanografiske målestationer. Vejrballonger målte blandt andet tryk, vind, luftfugtighed og temperatur.

I havet under isen målte man strømhastighed, salinitet og temperatur. Disse data bruges i dag sammen med satellitdata til at forstå havisens dynamik.

Tara er netop nu i færd med en ny ekspedition – ’Tara oceans’ – en verdensomsejling hvor besætningen undersøger biodiversiteten i verdenshavenes plankton. ’Tara oceans’ afsluttes i 2012 og er finansieret af private fonde.
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.