Nobelprismodtager: Big Bang var måske ikke universets begyndelse
Big Bang bliver ofte beskrevet som universets begyndelse, men i virkeligheden ved forskerne ikke, hvad der skete i tiden før Big Bang, lyder det nu fra en nobelprismodtager. En mulighed er, at der var andre universer før vores.

Ifølge Big Bang teorien blev universet født for cirka 13,7 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset sammen til en tæt, varm suppe. (Foto: Colourbox)

Ifølge Big Bang teorien blev universet født for cirka 13,7 mia. år siden. Universet var allerede uendelig stort fra det øjeblik, det blev dannet, men var overalt presset sammen til en tæt, varm suppe. (Foto: Colourbox)

 

Hvorfor er vi her? Hvordan er alting blevet skabt?

Den slags spørgsmål har menneskeheden stillet sig i årtusinder, og i dag vil mange formentlig være tilbøjelige til at gætte på, at alting begyndte med et stort brag – eller rettere; med Big Bang.

Big Bang bliver nemlig ofte fremstillet som universets begyndelse, men forskerne ved i virkeligheden ikke, hvornår og hvordan universet tog sin begyndelse, lyder det nu fra nobelprismodtager og astrofysiker Saul Perlmutter.

»Vi kalder det universets begyndelse. Men det er på en måde en mærkelig ting at sige, for vi ved slet ikke, om det er begyndelsen,« siger den amerikanske professor Saul Perlmutter i et interview med Videnskab.dk.

Saul Perlmutter forklarer, at ved Big Bang for 13,7 milliarder år siden var alt i universet presset sammen i en helt tæt og brændende varm ’suppe’ af partikler.

»Det er det tætteste, vi kommer på noget, der ligner en begyndelse i vores nuværende forståelse af universet. Men vi ved det ikke – det kan godt være, man kan blive ved med at rejse tilbage i tiden for evigt. Måske er der cyklusser, sådan at der kommer nye ’supper’ engang imellem, men vi kender bare kun til den seneste udgave af suppen,« siger Saul Perlmutter, som fik nobelprisen for sine målinger af universets udvidelse.

Gemmer de store mysterier sig før Big Bang?

Mange forskere mener, at universet har udvidet sig lige siden splitsekundet efter Big Bang.

I dag udvider universet sig stadig, og det betyder, at der lige nu bliver større og større afstand mellem universets fjerne stjerner og galakser. Skulle man flyve med et rumskib mellem to fjerntliggende galakser, ville det altså tage længere og længere tid at nå frem.

Kunne man derimod rejse tilbage i tiden, ville alt i universet blive presset mere og mere sammen, og afstanden mellem de fjerne galakser ville med tiden blive mindre og mindre, forklarer Saul Perlmutter.

»Hvis vi går længere og længere tilbage i tiden, vil galakserne på et tidspunkt nærmest være oven på hinanden. Går man så endnu længere tilbage i tiden, vil stjernerne også næsten befinde sig oven på hinanden. Og går man endnu længere tilbage i tiden, vil de partikler, stjernerne er lavet af, nærmest også være oven på hinanden,« forklarer Saul Perlmutter.

Til sidst vil alt ’mellemrummet’ mellem galakser, stjerner og partikler groft sagt være blevet suget væk, og universet vil bestå af en uendeligt stort og varmt hav af tætliggende partikler; bedre kendt som Big Bang, forklarer Saul Perlmutter.

»Og fra det punkt fortæller vores teorier os ikke, hvad næste skridt er. Vores teorier ved ikke, hvordan det ville se ud, hvis vi gik endnu længere tilbage i tiden,« forklarer Saul Perlmutter og tilføjer:

»Det ville være skønt at vide, hvad der skete før det. Og vi håber, at vi kan lære mere om fysik og blive i stand til at studere, hvad der skete før, vi havde denne her tætte, varme suppe.«

»På en måde kan det være der, næste fase af mysterier gemmer sig.«

Inflationsteorien sladrer ikke om fortiden

Fakta

Big Bang teorien er den mest accepterede teori for, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet. Teorien fortæller ikke noget om, hvordan og hvorfor universet blev til, men kun om hvad der er sket efter Big Bang. Ifølge Big Bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Dengang var alt presset sammen til en ufattelig tæt, varm suppe. Af ukendte årsager begyndte universet at udvide sig, og det gør det stadig den dag i dag. Kilde: Rummet.dk

På Københavns Universitet er astrofysiker Steen Hansen enig i, at Big Bang ikke nødvendigvis var begyndelsen på alting – selvom det ofte bliver beskrevet sådan.

Han forklarer, at en af de mest udbredte teorier om universets oprindelse er den såkaldte inflationsteori – en teori, som siger, at universet begyndte at udvide sig med enorm hastighed i splitsekundet efter Big Bang.

»Men inflationsteorien siger ikke noget om, hvad der skete før Big Bang. Den fortæller kun om, hvad der skete, da universet var helt ungt. Teorien indebærer faktisk, at al information om, hvad der eventuelt kunne have været før vores univers, vil være blevet slettet.«

»Så på den måde afviser inflationsteorien i virkeligheden heller ikke muligheden for, at der kan have været et univers før det, vi kender,« siger Steen H. Hansen.

Dermed er det hverken kontroversielt eller anderledes for en astrofysiker at fortolke teorierne sådan, at Big Bang ikke nødvendigvis var universets begyndelse, fortæller Steen H. Hansen.

»Men jeg tror, at mange mennesker generelt tror, at Big Bang er forskernes klare svar på, hvordan alting begyndte. Men som fysiker er det eneste vi må acceptere, at vi ikke har mulighed for at måle, hvad der skete før Big Bang og inflationen – i hvert fald ikke med den viden og forståelse af universet, som vi har i dag,« siger Steen H. Hansen.

Ekpyrotiske model: Universer før vores?

Steen H. Hansen forklarer, at der ud over inflationsteorien også findes flere alternative teorier om universets begyndelse – blandt andet er en teori, som kaldes den ekpyrotiske model.

Modsat inflationsteorien er det en direkte del af den ekpyrotiske model, at vores nuværende univers måske blot er et blandt mange – samme mulighed som Saul Perlmutter også nævner.

»Det sjove ved den ekpyrotiske model er, at den rummer muligheden for, at det univers, vi bor i nu, ikke er det første – at vores univers bare er det seneste i rækken af universer,« fortæller Steen H. Hansen.

Dermed kan man selvfølgelig begynde at spekulere på, om de tidligere universer måske også har indeholdt liv, mennesker, jordkloder og funklende stjerner. Men det kan fysikerne ikke give noget svar på – i hvert fald ikke endnu.

»Det er den slags mysterier, som jeg tror, at vi alle sammen elsker at tænke på. Og det er med til at give arbejde til de næste generationer af forskere,« siger Saul Perlmutter.

Du kan læse mere i artiklen ’Hvad skete der før Big Bang – eller læse mere om Saul Perlmutter og universets udvidelse i artiklen ’Nobelprismodtager: Sådan fandt jeg ud af, hvor hurtigt universet udvider sig’.

 

Nobelprismodtager: Big Bang burde have heddet den store suppe

Big Bang er den mest anerkendte teori om, hvordan universet har udviklet sig, siden det blev dannet.

Men teoriens navn er temmelig malplaceret, mener nobelprismodtager og astrofysiker Saul Perlmutter. Han mener hellere, at teorien skulle hedde ’den store suppe’.

»Men ’den store suppe’ lyder bare ikke så godt som en teori om universet. Men jeg synes faktisk, at det er en bedre beskrivelse,« siger Saul Perlmutter, som er professor ved det amerikanske University of California.

Navnet ’Big Bang’ blev faktisk skabt af en af modstanderne af teorien; astronomen Fred Hoyle. Fred Hoyle fandt i 1949 på betegnelsen ’Big Bang’ under et radioprogram på BBC for at latterliggøre ideen om, at universet i sin barndom udvidede sig med stor hastighed.

Siden da har navnet hængt ved, men det giver ikke en god beskrivelse af universets udvikling, mener Saul Perlmutter.

»Jeg synes, at der er et problem med udtrykket Big Bang. Enhver der hører navnet Big Bang forestiller sig et punkt, som eksploderer, sådan at universet udvider sig i en eller anden form for forud-eksisterende rum. Men det er ikke det, vi mener, når vi siger, at universet udvider sig,« forklarer Saul Perlmutter.

Det oprindelige univers kan have været uendeligt

For at forstå Big Bang og universets udvidelse mener Saul Perlmutter, at man skal begynde med at se på universet, som det ser ud i dag.

»Det billede, som jeg tror man skal have i hovedet, er universet i dag. Uanset hvilken retning du kigger i, vil du se galakse efter galakse efter galakse. Og så vidt vi ved, kan det fortsætte uendeligt.«

»Når vi siger, at universet udvider sig, betyder det i virkeligheden bare, at denne her uendelige suppe af galakser får pumpet noget ekstra mellemrum ind imellem sig. Hvis man skulle rejse med et rumskib imellem dem, ville det altså tage lidt ekstra tid at nå frem,« siger Saul Perlmutter.

Rejser man til gengæld tilbage i tiden, vil mellemrummet mellem galakserne blive mindre og mindre. Og til sidst – for 13,7 milliarder år siden - vil både galakser, stjerner og andet materiale nærmest ligge oven på hinanden i en tæt varm suppe, forklarer Saul Perlmutter.

»Alt mellemrummet er nærmest suget væk, og man har bare en suppe af partikler. Suppen kan stadig være uendelig stor, men den er bare meget, meget tæt og varm,« siger Saul Perlmutter.

På Københavns Universitet er astrofysiker Steen H. Hansen enig.

»Big Bang er et dumt ord. Det er bare en stor suppe, som udvider sig. Den oprindelige suppe kan godt have været uendelig stor, selvom det kan være lidt svært at begribe. Men når vi siger, at universet udvider sig, handler det egentlig bare om, at der bliver større afstand mellem tingene i universet,« siger Steen H. Hansen.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.