Nobelpris i kemi for selvlysende molekyler
Tre kemikere får Nobelprisen i kemi for opdagelsen af et selvlysende protein i en vandmand og dets teknologiske anvendelser heraf.

Det selvlysende gen blev oprindeligt fundet hos en vandmand af arten Aequorea Victoria. (Foto: Nobelprize.org )

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop uddelt Nobelprisen i kemi til den japanske kemiker Osamu Shimomura og de to amerikanske kemikere Martin Chalfie og Roger Tsien, for at have 'opdaget og udviklet det grønne fluorescerende protein (GFP), som er blevet et af de vigtigste værktøjer inden for moderne biovidenskab'.

Shimomura opdagede det selvlysende protein i en vandmand af arten Aequorea Victoria ud for USA's vestkyst tilbage i 1962 og isolerede det efterfølgende - og i 1994 viste Chalfie, at det selvlysende protein kan bruges som en slags markør for flere biologiske fænomener. Den metode udviklede Tsien i årene efter, så man også kunne bruge proteinet til at give forskellige slags proteiner og celler hver sin farve. Det giver forskerne en unik chance for at følge flere biologiske og kemiske processer, selv om de sker det samme sted og på samme tidspunkt.

Teknikken går kort sagt ud på at indsætte genet for GFP-proteinet i arvematerialet for et andet protein i den celle, som man gerne vil undersøge - da det påsatte gen gør celleproteinet selvlysende, kan forskerne se hvad der sker med det det gennem et forløb. Man udruster så at sige celleproteinet med en flagstang, så det kan rapportere "her er jeg", "nu går jeg herhen" eller "nu går jeg ud af cellen og stryger flaget".

Prisen er velfortjent

Snapshots af forskerne

Shimomura arbejder i dag på det havbiologiske forskningsinstitut i Woods Hole i USA og på Bostons Universitets medicinske fakultet.. (Foto: Nobelprize.org )

Spørger man den danske professor Poul Nissen i proteinbiokemi, Aarhus Universitet, så er det de helt rigtige forskere, der har fået prisen.

»Opdagelsen af GFP har ført til et kæmpe teknologiløft, som har aktiveret alle mulige andre typer forskning inden for molekylærbiologi, cellebiologi, kemi og medicin. Det har givet os et uhyre effektivt værktøj til at få et indblik i de biologiske processer, der eksempelvis sker i kroppen, og dermed har vi fået et meget bedre grundlag til at kunne forstå cellen, sygdomme og udvikle lægemidler,« siger professor Poul Nissen.

Den teknik, som forskerne har udviklet, har gjort det muligt at følge hvordan gener tændes og slukkes, hvilket er intet mindre end banebrydende, forklarer han. Det betyder, at man kan undersøge det enkelte gens rolle i en levende organisme helt uden brug af kemikalier.

Chalfie er tilknyttet Columbia-universitetet i New York (Foto: Nobelprize.org)

Teknikken kan også bruges til molekylære studier, hvor man undersøger, hvordan forskellige molekyler vekselvirker med hinanden.

Endelig har biologerne takket være teknikken fået en meget bedre forståelse af, hvordan molekyler transporteres igennem cellemembranerne - en proces, der gør, at levende celler kan optage energi og slippe af med affaldsstoffer.

»Nobelprisen er meget fortjent. Personligt har jeg haft Tsien på lystavlen som mulig kandidat siden 2004 hvor jeg overværede ham i et fantastisk spændende foredrag - det han har bidraget med er enestående stort for mange andre forskningsområder. Nu har han så fået Nobelprisen sammen med de to andre, og det vil jeg gerne sige et stort tillykke med,« siger Poul Nissen til videnskab.dk.

Tsien forsker på Californiens Universitet i San Diego.. (Foto: Nobelprize.org )

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.