Nobelpris i kemi for selvlysende molekyler
Tre kemikere får Nobelprisen i kemi for opdagelsen af et selvlysende protein i en vandmand og dets teknologiske anvendelser heraf.

Det selvlysende gen blev oprindeligt fundet hos en vandmand af arten Aequorea Victoria. (Foto: Nobelprize.org )

Det selvlysende gen blev oprindeligt fundet hos en vandmand af arten Aequorea Victoria. (Foto: Nobelprize.org )

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop uddelt Nobelprisen i kemi til den japanske kemiker Osamu Shimomura og de to amerikanske kemikere Martin Chalfie og Roger Tsien, for at have 'opdaget og udviklet det grønne fluorescerende protein (GFP), som er blevet et af de vigtigste værktøjer inden for moderne biovidenskab'.

Shimomura opdagede det selvlysende protein i en vandmand af arten Aequorea Victoria ud for USA's vestkyst tilbage i 1962 og isolerede det efterfølgende - og i 1994 viste Chalfie, at det selvlysende protein kan bruges som en slags markør for flere biologiske fænomener. Den metode udviklede Tsien i årene efter, så man også kunne bruge proteinet til at give forskellige slags proteiner og celler hver sin farve. Det giver forskerne en unik chance for at følge flere biologiske og kemiske processer, selv om de sker det samme sted og på samme tidspunkt.

Teknikken går kort sagt ud på at indsætte genet for GFP-proteinet i arvematerialet for et andet protein i den celle, som man gerne vil undersøge - da det påsatte gen gør celleproteinet selvlysende, kan forskerne se hvad der sker med det det gennem et forløb. Man udruster så at sige celleproteinet med en flagstang, så det kan rapportere "her er jeg", "nu går jeg herhen" eller "nu går jeg ud af cellen og stryger flaget".

Prisen er velfortjent

Snapshots af forskerne

Shimomura arbejder i dag på det havbiologiske forskningsinstitut i Woods Hole i USA og på Bostons Universitets medicinske fakultet.. (Foto: Nobelprize.org )

Spørger man den danske professor Poul Nissen i proteinbiokemi, Aarhus Universitet, så er det de helt rigtige forskere, der har fået prisen.

»Opdagelsen af GFP har ført til et kæmpe teknologiløft, som har aktiveret alle mulige andre typer forskning inden for molekylærbiologi, cellebiologi, kemi og medicin. Det har givet os et uhyre effektivt værktøj til at få et indblik i de biologiske processer, der eksempelvis sker i kroppen, og dermed har vi fået et meget bedre grundlag til at kunne forstå cellen, sygdomme og udvikle lægemidler,« siger professor Poul Nissen.

Den teknik, som forskerne har udviklet, har gjort det muligt at følge hvordan gener tændes og slukkes, hvilket er intet mindre end banebrydende, forklarer han. Det betyder, at man kan undersøge det enkelte gens rolle i en levende organisme helt uden brug af kemikalier.

Chalfie er tilknyttet Columbia-universitetet i New York (Foto: Nobelprize.org)

Teknikken kan også bruges til molekylære studier, hvor man undersøger, hvordan forskellige molekyler vekselvirker med hinanden.

Endelig har biologerne takket være teknikken fået en meget bedre forståelse af, hvordan molekyler transporteres igennem cellemembranerne - en proces, der gør, at levende celler kan optage energi og slippe af med affaldsstoffer.

»Nobelprisen er meget fortjent. Personligt har jeg haft Tsien på lystavlen som mulig kandidat siden 2004 hvor jeg overværede ham i et fantastisk spændende foredrag - det han har bidraget med er enestående stort for mange andre forskningsområder. Nu har han så fået Nobelprisen sammen med de to andre, og det vil jeg gerne sige et stort tillykke med,« siger Poul Nissen til videnskab.dk.

Tsien forsker på Californiens Universitet i San Diego.. (Foto: Nobelprize.org )

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.