NASA afslører, hvad Plutos hjerte består af
Et nyt geologisk kort over Plutos berømte hjerteformede område viser, hvor varieret og kompleks dværgplaneten er.

Dette geologiske kort over et område på Pluto, viser de mange forskellige typer af geologi, som Plutos overflade har at byde på. (Illustration: NASA/JHUAPL/SwRI)

Dette geologiske kort over et område på Pluto, viser de mange forskellige typer af geologi, som Plutos overflade har at byde på. (Illustration: NASA/JHUAPL/SwRI)

 

Da de første billeder af dværgplaneten Pluto blev sendt hjem fra rumsonden New Horizons i juli sidste år, fik forskere sig en overraskelse:

Pluto var meget anderledes end man havde forventet og havde en meget interessant og forskelligartet overflade.

Hvordan skal man dog så overhovedet begynde at forestille sig, hvordan Plutos komplekse geologi hænger sammen?

NASA har valgt at begynde med at kortlægge det hjerteformede område, som vi allerede har set mange billeder af.

Varieret landskab fuld af kratere

Kortlægningen er et skridt på vejen til at finde ud af, hvordan Plutos overflade er blevet dannet og har ændret sig gennem tiden.

Fakta

Fakta om New Horizons: New Horizons er en mission under den amerikanske rumfartsorganisation NASA New Horizons blev opsendt den 19. januar 2006

Forskerne har konstrueret et detaljeret geologisk kort, der blandt andet afslører glatte områder og områder fulde af kratere.

Kortet dækker et område, der måler 2.070 kilometer fra bund til top, og det inkluderer enorme sletter af kvælstof-is samt de omkringliggende områder.

Glat, bakket eller revnet?

Forskellige farver på kortet repræsenterer forskellige geologiske formationer og terræner. Hvert terræn eller område er defineret ud fra tekstur og morfologi – altså om området f.eks. er glat, hullet, revnet, bakket eller pladeopbygget.

At kunne definere de forskellige områder afhænger meget af opløsningen  de billeder, der er taget af området.

Alt terræn på dette kort er blevet afbildet i en opløsning, der mindst svarer til 320 meter per pixel, og det betyder, at kortet er relativt præcist.

Sådan skal kortets farver tydes

Plutos hjerte er blevet kortlagt i forhold til forskellige geologiske terræner. Du kan se billedet i høj opløsning her. (Illustration: NASA/JHUAPL/SwRI)

De forskellige grønne og blå farver, der ses på midten af kortet, står for slette og pladeopbygning og repræsenterer forskellige teksturer set på det hjerteformede terræn, som man også kalder Sputnik Planum.

I midten og mod nord er terrænet opbygget af plader af kvælstof-is, mens det glatter sig ud mod den sydlige del.

De sorte linjer viser, hvor der er trug mellem de forskellige plader af kvælstof-is.

Den violette farve viser udbredelsen af en kaotisk region med blok-agtige bjergkæder i den vestlige del af Sputnik Planum.

Det pink område repræsenterer et område med det, som nogle har døbt flydende bakker. Det er et område, hvor man har fundet tegn på, at store gletsjere af kvælstof-is har mindre bakker af vand-is. Bakkerne kan være flere kilometer store.

Fakta

Pluto blev opdaget af den amerikanske astronom, Clyde Tombaugh, i 1930. Pluto blev tidligere betragtet som den 9. planet i vores solsystem, men skiftede i 2006 status til en dværgplanet. Pluto har 5 kendte måner.

Der har været tale om, at der muligvis er cryovulkanisme eller isvulkaner på Pluto. En mulig kandidat, Wright Mons, ses som et rødt område i det sydlige hjørne af kortet.

Det brune område mod vest viser et højland med mange nedslagkratere, som er vist i gult.

 

Hvad kom først?

Ved at studere, hvordan grænserne mellem de forskellige områder krydser hinanden, kan forskerne bestemme, hvilke områder der overlægger andre. På den måde kan de finde ud af, hvilke områder, der er dannet først.

For eksempel må kraterne mod vest, markeret med gult, være dannet efter det omkringliggende terræn. Det er det, som sådan et kort her kan hjælpe forskerne med.

 

Nærbilleder

Kortet er lavet på baggrund af en række billeder taget med LORRI-kameraet (Long Range Reconnaissance Imager) på rumsonden New Horizons.

Billederne blev taget i en afstand af 77.300 kilometer fra Pluto, cirka en time og fyrre minutter før rumsonden var tættest på dværgplaneten.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk