Når gletcherne forsvinder rykker bakterierne ind
Nyt amerikansk studium viser, at millioner af livgivende bakterier straks invaderer den jord, som blottes, når gletcherne smelter. Opdagelsen fortæller afgørende nyt om livets udvikling.

Puca-Gletcheren i Perus Andesbjerge trækker sig tilbage med 18 meter om året pga. global opvarmning. Det giver plads til et hav af bakterier, der danner næringsstoffer for planter ud fra gasarter i atmosfæren. (Foto: Steve Schmidt/University of Colorado)

Puca-Gletcheren i Perus Andesbjerge trækker sig tilbage med 18 meter om året pga. global opvarmning. Det giver plads til et hav af bakterier, der danner næringsstoffer for planter ud fra gasarter i atmosfæren. (Foto: Steve Schmidt/University of Colorado)

Den globale opvarmning får gletcherne til at forsvinde med stor hast. Men ikke så snart isen er smeltet, invaderes jorden af milliarder af bakterier, der danner grundlag for et omfattende plante- og dyreliv.

Det viser ny forskning, som er gennemført af forskere fra University of Boulder i Colorado. Forskningsresultaterne er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, internationale tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Bakterier lever af luft
I årene fra 2000 til 2005 har forskerne holdt øje med, hvordan bakterier har udbedt sig ved Puca-gletcheren i Perus Andesbjerge i omkring 5.000 meters højde.

I denne periode har gletcheren trukket sig tilbage med voldsom hast, og lige efter, at jorden blev blotlagt, viste alle prøver, at jorden var helt gold.

Men allerede året efter havde tre forskellige slags fotosyntetiske mikrober, såkaldte cyanobakterier, koloniseret jorden. De kom fra små mikroskopiske lommer af jord, som oprindeligt var kapslet ind i gletcheren, eller ved at blive blæst ind over det blotlagte område som sporer.

Tre år efter var antallet af arter vokset til 20 forskellige slags, der alle levede ved at opsnappe kulstof og nitrogen fra atmosfæren og omdanne dem til ammonium og nitrat, som planter kan leve af.

»Vi blev virkelig overraskede over at se, hvor voldsomt artsrigdommen voksede i løbet af fire år - vel at mærke i jord, der ved blotlægningen var helt gold og under klimatiske forhold, der er nogle af de mest barske, du kan finde på jordkloden. Bakterierne gøder jorden, så planter kan vokse i disse meget baske bjergegne,« siger professor Steve Schmidt fra Institut for Evolutionær Biologi ved Boulder Universitet.

Sukkerstof forhindrer jordskredEn anden overraskende opdagelse er, at mikroberne stabiliserer jorden, så den ikke kan erodere. Det gør de ved at danne lange trådlignende strukturer, der væver jordpartiklerne sammen i et gigantisk netværk. Effekten bliver forstærket af, at bakterierne udskiller et sukkerholdigt stof, der også får jorden til at klumpe sammen.

Den måde, som gletcherområdet bliver levende, kan give forskerne et indblik i hvordan livet på Jorden - og formentlig også Mars - har bredt sig igennem tiderne. Puca-gletcheren har ligget i området igennem mange århundreder, måske endda årtusinder, og har forhindret livet i at kunne eksistere her. Men livet ligger og ulmer og venter bare på, at der skal opstå gunstigere forhold - så slår det til.

»De nye forskningsresultater kan hjælpe os med at forstå, hvordan Jordens koldeste egne fungerer, og hvordan floraen og faunaen vil reagere på klimaændringerne de kommende år,« siger Steve Schmidt.

Om projektet 

I 2005 fik forskergruppen fra Boulder University en offentlig forskningsbevilling på 1,75 millioner dollars til at identificere og analysere alle de mikroorganismer, som kan leve i jordens koldeste egne. Forskerholdet bruger en avanceret teknik, der udtrækker DNA fra jorden, der kan give dem et overblik over alle de bakterier mm., der kan leve i disse områder. Forskerne er særligt på jagt efter nye, hidtil ukendte bakterier, som opstår på grund af den globale opvarmning, og som dels kan kaste lys over livets udvikling, dels kan bruges til udvikling af ny medicin. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk