Mystiske ’eventyrcirkler’ forundrer forskere
På de øde sletter i Namibia i Sydafrika findes et underligt fænomen: Store, runde områder som opstår af sig selv og efter en årrække pludselig forsvinder igen. Et nyt studie har kigget nærmere på de gådefulde cirkler.

 

I de sandede, øde overdrev i Namibia i Sydafrika former mystiske bare områder sig sommetider. Efter nogle år forsvinder de små cirkler, som går under navnene ’fecirkler’ eller ’eventyrcirkler’, igen - uden at nogen kan forklare hvorfor eller hvordan.

Et nyt kig på disse sære mønstre løser ingenlunde det mangeårige mysterium - men det afslører da i det mindste, at de største af cirklerne kan eksistere i et helt menneskeliv.

Små fe-cirkler bliver hængende i gennemsnit i 24 år, mens større cirkler kan eksistere i op til 75 år. Det viser et nyt studie, som for nyligt er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PLoS ONE.

Studiet fortæller dog ikke meget om, hvorfor cirklerne opstår til at starte med, eller hvorfor de forsvinder ind i landskabet efter nogle årtier.

»’Hvorfor’-spørgsmålet er meget svært at besvare,« siger studiets leder Walter Tschinkel, som er biolog ved Florida State University, ifølge LiveScience. »Der er adskillige hypoteser at vælge imellem, og beviserne er ikke overbevisende for nogen af dem.«

Ingen teser kan bevises

Walter Tschinkel blev interesseret i fecirklerne under en safari i 2005 til naturreservatet NamibRand Nature Reserve i den sydvestlige del af Namibia. Det var hans første oplevelse med de runde rydninger, hvoraf der findes titusindvis i den røde, sandede jord i området.

Kort tid efter cirklerne opstår, vokser en høj ring af græs rundt i kanten, hvilket er med til at fremhæve det bare område yderligere.

Fakta

Walter Tschinkel kunne ud fra sine resultater konstatere, at fecirklerne oftest dannes på sandet jord med et minimum af sten. Cirklerne opstår i øvrigt ikke på letomskiftelige områder, som for eksempel steder med meget vind, eller hvor sandet oversvømmes af vand.

Kun få forskere har studeret fecirklerne, og det skyldes blandt andet deres afsides beliggenhed – cirklerne i Namibia ligger 180 kilometer fra den nærmeste landsby.

Ved første øjekast gik Walter Tschinkel ud fra, at cirklerne markerede en underjordisk rede af termitter. Men udgravninger har ikke vist nogle beviser på termitreder under cirklerne. Andre forklaringer, som for eksempel forskelle i jordens næringsstoffer eller døde planter grundet giftige dampe, har heller ikke kunnet bevises.

Fecirkel lever mellem 30 og 60 år

Da Walter Tschinkel startede sit arbejde, vidste man stort set ingenting om fecirklernes livscyklus. Med hjælp fra naturreservatets ansatte, satellitbilleder og luftfotos satte han sig for at ændre dette.

Ved at sammenligne satellitbilleder fra 2004 og 2008, fandt han ud af, at cirklerne er ret stabile – de opstår ved noget nær deres endelige størrelse, eller også vokser de sig hurtigt til fuld størrelse.

De mindste cirkler er omkring to meter i diameter, mens de største kan være op til 12 meter på tværs. Når vinden blæser hen over de bare, runde områder, resulterer det som oftest i, at de bliver ’udhulede’ og kommer til at ligne små huller i jorden. Med tiden begynder planterne igen at indtage det cirkulære område og efterlader sig kun en ’spøgelsescirkel’.

Ved at gå ud fra at det samlede antal af fecirkler er mere eller mindre stabilt, brugte Walter Tschinkel satellitbillederne til at undersøge, hvor hurtigt cirklerne går fra fødsel til at være modne og til at vokse til igen. Ud fra dette kunne han regne sig frem til et overslag på cirklernes levetid: De fleste eksisterer imellem 30 og 60 år, konstaterede han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.