Mystisk plankton muligvis i familie med mennesket
Den er så lille, at man ikke kan se den med det blotte øje, når den pisker rundt i havet og æder bakterier. Men den er sandsynligvis en af dyrs - og dermed menneskets - ældste slægtninge. Af den encellede slags vel at mærke.

Det mener amerikanske forskere efter de har kortlagt genomet hos et medlem af familien af choanoflagellater og sammenlignet det med gener hos flercellede dyr. Choanoflagellater er en familie af meget simple encellede organismer, der minder meget om plankton. Choanoflagellaten, hvis genom man har kortlagt, går under det mundrette navn Monosiga Brevicollis.

Da en blev til flere For et sted mellem 600 millioner og 1 milliard år siden eksisterede der kun encellede organismer på jorden. Men så skete der noget. En eller flere af disse organismer klæbede sig sandsynligvis sammen og blev til flercellede organismer. Disse flercellede organismer udviklede sig gradvist og blev til dyr - og til mennesket. Andre forblev encellede organismer - deriblandt choanoflagellaterne. Proteinklister-mysteriet Grunden til, at forskerne tror, at vi - dyr - har udviklet sig fra en forfader til choanaflagellaterne er blandt andet, at genomet fra Monosiga Brevicollis har vist sig at have en række gener, der koder for proteiner, der fungerer som en slags klister. Der er forskellige varianter af proteinklister og i nogle tilfælde bruges det hos flercellede dyr til at klæbe celler sammen og kommunikere mellem dem. Hos andre medlemmer af Choanoflagellat-familien bruges det til at lave kolonier. Monosiga Brevicollis er dog hverken flercellet eller lever i kolonier, så forskerne undrer sig over, hvorfor den producerer dette klister. Forskerne kan forklare en del af produktionen af klister, idet Monosiga Brevicollis bruger noget klister til at klæbe til overflader og andet til at fastholde bakterier, som den spiser. Men Monosiga Brevicollis har hele 23 gener, der koder for forskelligt proteinklister - samme antal som hos bananfluer og mus. Og det er tankevækkende, da choanoflagellaten er encellet og de andre flercellede.

Mystikken breder sig Men her hører det tankevækkende ikke op. Monosiga Brevicollis har også vist sig at have en del DNA, der ikke koder for noget - det såkaldte junk-DNA. Det er der også andre organismer der har - blandt andet mennesket. Og sjovt nok så er det junk-DNA vi mennesker bærer rundt på stort set identisk med det, som Monosiga Brevicollis har. Derudover producerer Monosiga Brevicollis fem klasser af antistoffer (immunoglobuliner), som er rygraden i et immunsystem. Men Monosiga Brevicollis har ikke et immunsystem.

Hvem var forfader? Da der ikke findes fossiler af denne slags organismer, siger forskerne, at Monosiga Brevicollis er et helt unikt vindue ind i dyrs og menneskers opståen og udvikling. Det næste skridt i forskningen er nu at bestemme præcis, hvordan menneskets og choanoflagellatens fælles forfader så ud.

Læs mere hos Eurekalert

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.