Mystisk massedød blandt bier forklaret
To forskerhold har hver for sig konkluderet, at særlige nikotin-pesticider langsomt dræber bestande af bier og humlebier.

Massedød blandt bier er et alvorligt problem i USA og Europa. To nye studier bekræfter en mistanke: Sprøjtemidler fra landbruget - som ikke slår bierne ihjel nu og her - kan over længere tid få bi-kolonier til at svinde ind. (Foto: Shutterstock)

Massedød blandt bier er et alvorligt problem i USA og Europa. To nye studier bekræfter en mistanke: Sprøjtemidler fra landbruget - som ikke slår bierne ihjel nu og her - kan over længere tid få bi-kolonier til at svinde ind. (Foto: Shutterstock)

En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store arealer i USA og Europa for bier. Det har skabt opsigtsvækkende overskrifter og frygt, for uden bier er der ingen til at bestøve blomster, frugttræer og andre afgrøder. 

Men i det nye nummer af tidsskrift Science kommer udenlandske forskere med et svar på mysteriet:

Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne.

»Det er alvorligt, hvis vores bier dør. Den bestøvning, de yder, er meget vigtig. I 2011 lavede vi en undersøgelse, som viste, at vi i Danmark tjener mellem 600 millioner og 1 milliard kroner mere om året på grund af biernes arbejde.«

»Og så er der alt det, man ikke kan måle eller sætte kroner og ører på: Værdien i de grønne landskaber, frugttræerne og de vilde planter. Derfor er det godt, at der bliver forsket i dødsfaldene blandt bier,« siger Per Kryger, der forsker i bekæmpelse af bi-sygdomme ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

'Harmløse' gifte dræber bier

To forskellige udenlandske forskergrupper - fra britiske University of Stirling og franske INRA – har lavet hvert deres forsøg med insektgifte, som bliver brugt af landbruget i Danmark.

(klik for at læse mere om forsøgene):

11.000 bi-familier skadet af gift

Fakta

De to undersøgte gift-midler tilhører en ny slags, som bliver klistret fast på planterne, når de er frø. Det betyder, at den lille plante er giftig for skadelige angreb fra insekter lige fra første spire. Men giften har lang holdbarhed, så når planten nogle uger senere kommer i blomst, indeholder den stadig små mængder gift. Den gift kan bierne komme i kontakt med.

Forsøgenes konklusioner kommer ikke bag på Per Kryger.

»Begge forsøg er spændende og uhyggelige. Der har været en del snak om de her neonicotinoider i de seneste år. I Sydvesttyskland blev 11.000 bi-familier skadet af sådan en gift. Det viste, hvor farligt det her er,« siger Per Kryger.

Han mener, at de nye forsøg bekræfter bi-forskeres mistanke om, hvorfor bier i stort antal dør af den mystiske Colony Collapse Disorder. Pesticider spiller en rolle – sandsynligvis sammen med en mide.

»Tidligere forsøg har vist, at en ikke-dødelig dosis af lignende pesticider intet gjorde ved bierne.«

»Men hvis de samtidig var smittet med den ellers harmløse tarmmide Nosema, var effekten tydelig. Bierne døde,« siger Per Kryger.

De to artikler er blevet publiceret i det nye nummer af det annerkendte tidsskrift Science.

 

Pesticider førte til massedød blandt tyske bier

Thiamethoxam og Imidacloprid er såkaldte neonicotinoide pesticider, som bliver brugt til at bekæmpe insektangreb på planter. Neonicotinoider er afledte stoffer af nikotin, som vi normalt kender fra tobak.

I 2008 betød lemfældig brug af neonicotinoidet Clothianidin, at biavlere i den tyske delstat Baden-Württemberg mistede omkring to tredjedele af deres honningbier.

Det førte til, at otte neonicotinoide pesticider blev forbudt i Tyskland.

'Colony Collapse Disorder'

'Colony Collapse Disorder' har siden starten af 1970'erne skabt panderynker hos forskerne.

De to nye studier i tidsskriftet Science bekræfter en mistanke:

De såkaldte neonicotinoider spiller en hovedrolle, når bi-bestande pludselig går til grunde.

»I USA begyndte man at opleve den voldsomme bi-dødelighed på det tidspunkt, hvor neonicotinoiderne blev introduceret i landbruget. Derfor er de to ting blevet kædet sammen. Det har dog været svært at påvise en direkte sammenhæng,« siger Henrik Brødsgaard, AC-tekniker i miljøstyrelsen, ansat til at godkende pesticider.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk