Mystik om dino-dræber
Nye observationer sår tvivl om, hvor den asteroide kom fra, der var med til at udrydde dinosaurerne for 65 millioner år siden.

En asteroide bryder op i flere stykker. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

En asteroide bryder op i flere stykker. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

For 65 millioner år siden ramte en asteroide Jorden og var skyld i en masseuddøen, der bl.a. slog benene væk under de store dinosaurer. 

Mens denne forklaring på dinosaurernes uddøen er populær blandt forskerne, så er der stadig tvivl om, hvor den godt ti kilometer store dræber-asteroide kom fra. Nye observationer leveret af NASA's WISE-satellit har nemlig frikendt en af de hovedmistænkte: et brudstykke af asteroiden Baptistina. 

Meteor kunne ikke nå Jorden på den tid

I 2007 fremsatte forskere en teori om, at Baptistina for ca. 160 millioner år siden blev ramt af en anden asteroide. Sammenstødet skabte et stort antal brudstykker, hvoraf det ene altså endte på Jorden 95 millioner år senere og var skyld i den store masseuddøen.
Men WISE-satellittens observationer af den såkaldte Baptistina-familie af asteroider har sat en kæp i hjulet på denne idé. Data fra WISE har nemlig gjort det muligt at lave en mere præcis bestemmelse af, hvornår sammenstødet skete, der dannede Baptistina-familien. 
Det har vist sig, at sammenstødet snarere skete for 80 millioner år siden og ikke for 160 millioner år siden. Et brudstykke vil derfor kun have haft 15 millioner år til at nå til Jorden, hvilket ifølge forskerne er for kort tid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker