Mysterium: Flåtbid kan give kødallergi
En enkelt lille blodsuger, som borer sit hoved ind under din hud, og det kan være slut med at spise flæskesteg, røde bøffer og koteletter for altid. Internationale forskere har afdækket, at flåtbid tilsyneladende kan give livslang kødallergi. Her får du danske forskeres bud på hvorfor.

Allergien kickstartes formentlig, når flåten borer sin mund og sit hoved ind under huden for at suge dit blod. I samme proces sprøjter den en lille smule bedøvelsesvæske ind under huden. I denne væske findes sandsynligvis også et lille sukkermolekyle ved navn alfa-gal, som aktiverer immunforsvaret og kan sætte gang i kødallergien. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-287842529.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

 

»Det er formentlig nok at blive bidt en gang.«

Så lidt skal der til for at udvikle kødallergi ifølge allergiforsker Allan Linneberg, der er klinisk professor på Københavns Universitet og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Rigshospitalet.

Og har du først fået kødallergi, vil du skulle holde dig fra okse, lam, vildt og svinekød resten af livet, hvis du vil undgå potentielt meget voldsomme allergiske reaktioner med maveproblemer, udslæt over hele kroppen og i værste fald allergisk chok med livstruende lavt blodtryk.

Kødallergi blev først opdaget for omkring fem år siden, og de senere år har flere studier kædet allergien sammen med flåtbid. Det kan du læse mere om i artiklen Flåtbid kan give kødallergi.

Flåtens bedøvelse sætter gang i allergien

Allergien kickstartes formentlig, når flåten borer sin mund og sit hoved ind under huden for at suge dit blod.

I samme proces sprøjter den en lille smule væske ind under huden for at bedøve og for at undertrykke immunforsvaret.

»Den river hul i overhuden, bruger enzymer til at opløse huden, og så laver den et hulrum i huden, som blodet samles i, og som den kan æde fra,« beskriver flåtforsker og lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, Per Moestrup Jensen.

I bedøvelsesvæsken findes sandsynligvis også et lille sukkermolekyle ved navn alfa-gal, som aktiverer immunforsvaret og kan sætte gang i kødallergien.

Fakta

Antistoffer laves af immunforsvarets T-celler, og deres opgave er at sørge for, at immunforsvaret hurtigt genkender en indtrængende fjende – for eksempel en virus – når det møder den. Det sker for eksempel, når man får skoldkopper. Første gang man møder virussen, bliver man syg, næste gang man udsættes for smitten, har immunforsvaret lavet en lille hær af antistoffer mod virussen, som standser den, uden man bliver syg. Man er blevet immun over for virussen.

Immunforsvaret opfatter simpelthen det ufarlige molekyle som en fjende og danner allergiantistoffer imod det.

Antistofferne gør, at næste gang immunforsvaret opdager alfa-gal, så vil det starte en allergisk reaktion i hele kroppen. Det kan være for eksempel være, når du sætter tænderne i en stor, saftig bøf.

Alfa-gal findes nemlig også i oksekød, lammekød, hjortekød og svinekød.

Flåten brækker sig muligvis i dit blod

Selvom du altså får masser af alfa-gal ind i kroppen via kødet, så kan det at spise kød ikke skabe kødallergien.

Det er sandsynligvis de store mængder, og at det kommer ind i fordøjelsessystemet, som gør, at immunforsvaret ikke bliver alarmeret.

»Men når man får det sprøjtet ind gennem huden i meget små doser (for eksempel når en flåt sætter sig fast red.), så vil immunforsvaret opfatte molekylet anderledes, så aktiveres immunsystemet, og så er skaden måske sket,« forklarer Allan Linneberg.

Flåtforsker Per Moestrup Jensen har påvist, at flåters mavesæk indeholder rester af blod fra de dyr, de har suget blod fra.

Dermed kan alfa-gal molekylerne muligvis stamme fra det rådyr, som var blodsugerens tidligere vært.

Har du først fået kødallergi, er det desværre slut med lækre bøffer fra grillen - og i øvrigt alle andre steder fra - for evigt. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

»Man kan ikke udelukke, at der kan ske en overførsel af molekyler fra vært til vært. Det at få molekyler, som er beslægtet med kød direkte ind i blodet, vil med stor sandsynlighed kunne starte en immunologisk reaktion,« siger han.

Han undrer sig dog over, hvordan indholdet fra flåtens mavesæk skulle kunne ende i dens spytkirtler og dermed i den nye vært.

»Så skal de kaste op. Det er der et enkelt studie, der viser, at de kan, men dokumentation for det, er ret svag,« understreger han.

 

Opdagelsen af kødallergi startede som en detektivhistorie

Både kødallergi i sig selv og flåternes rolle i udviklingen af den blev opdaget ved et tilfælde, fortæller Allan Linneberg.

Amerikanske læger på et kræfthospital undrede sig i starten af 2000-tallet over, at nogen af deres patienter reagerede allergisk over for en bestemt type medicin, som var udviklet ud fra komponenter fra mus.

De fandt ud af, at patienterne var allergiske over for alfa-gal, som findes i mus og dermed i kræftmedicinen.

De undrede sig dog over, at en del patienter reagerede allergisk, første gang de fik medicinen. En allergisk reaktion starter nemlig først, hvis immunforsvaret har mødt det allergifremkaldende stof tidligere og dannet antistoffer imod det.

Så hvordan havde immunforsvaret hos de kræftsyge dannet antistoffer mod alfa-gal, når det var første gang, de fik medicinen?

Fakta

Nogle gange reagerer immunforsvaret for meget. Det sker for eksempel, når T-cellerne danner allergiantistoffer mod et ufarligt stof for eksempel pollen, som er et protein. En allergisk reaktion starter normalt, når et protein sætter sig fast på en særlig type antistof - såkaldte IgE antistoffer, som sidder på overfladen af en immuncelle. IgE antistoffer har en slags fangarme, og når fangarmene fra minimum to tætsiddende IgE antistoffer fanger det samme proteinmolekyle, starter den allergiske reaktion med det samme. Allergi er normalt altid startet af proteinmolekyler. Kulhydratmolekyler er nemlig for små til at kunne binde mere end et IgE antistof. Alligevel er kulhydratmolekylet, alfa-gal, som findes i kød, i stand til at starte en voldsom, om end forsinket, allergisk reaktion. Kilde: Allan Linneberg

»Det er jo lidt en detektivhistorie, det her,« siger Allan Linneberg.

 

Kødallergi kobles til flåtbid

En gruppe forskere fra University of Virginia fandt siden ud af, at det var geografisk betinget, hvilke patienter der var allergiske over for alfa-gal. I bestemte geografiske områder var der både en høj forekomst af en særlig flåtart og en mystisk kødallergi.

Forskerne interviewede 24 patienter, som alle havde allergi-antistoffer mod alfa-gal. Samtlige patienter havde oplevet symptomer på allergisk chok med høj puls og åndenød, efter de havde spist kød.

Flere af kræftpatienterne havde oplevet lignende reaktioner. På den måde blev alfa-gal og kødallergi koblet sammen.

I 2013 lykkedes det svenske forskere fra Karolinska Instituttet at koble flåter og kødallergi endnu tættere. De påviste nemlig, at alfagalmolekylet findes i flåternes mave.

Samtidig undersøgte de 50 patienter med kødallergi. Alle havde været vært for en flåt, før allergien startede.

Og det er så langt, forskningen i øjeblikket er i afdækningen af den rolle, de små blodsugere spiller i udviklingen af kødallergi.

Du kan læse mere og få uddybende informationer i dette blogindlæg, som vi har bragt her på Videnskab.dk. 

Ny og anderledes type allergi

Kødallergi blev først for alvor kendt for fem år siden, og den er anderledes end andre allergier på mange måder og kan derfor være svær at opdage også for erfarne allergilæger.

For det første vil du, hvis du har allergien, få det dårligt helt op til syv timer, efter du har spist kød fra enten gris eller ko.

Du vil for eksempel få mavesmerter, udslæt som breder sig til hele kroppen, du kan også besvime, og i de alvorligste tilfælde kan du få allergisk chok, hvor blodtrykket bliver livstruende lavt. Alt sammen mange timer efter du har spist kød.

Ved andre allergier for eksempel skaldyrsallergi kommer reaktionen prompte, og du kan nemt gætte, at det er rejesalaten, som har gjort dig dårlig, og søge læge.

»Lige nu har vi ingen anelse om, hvorfor reaktionen kommer så forsinket. Det er et mysterium,« siger Allan Linneberg.

Kødallergien adskiller sig også ved at være startet af et sukkermolekyle. Andre former for allergi sættes typisk i gang af et protein.

»Man siger normalt, at sukkermolekyler ikke er store nok til at starte en allergisk reaktion, men det er åbenbart anderledes med lige netop alfagal,« siger Allan Linneberg.

Får du kødallergi, skal du holde dig fra rødt kød og svindekød resten af livet. Fjerkræ og fisk indeholder ikke alfa-gal, så det kan du godt fortsætte med at spise.

Læger kan overse sygdom

Speciallæge i allergi og lungesygdomme Flemming Madsen har mødt to af disse uheldige kødallergikere, som sandsynligvis har fået allergien via en flåt. Han husker dem begge, fordi han ikke kunne finde ud af, hvad de fejlede.

»Jeg mødte begge patienter for første gang omkring år 2012, og jeg overså årsagen til symptomerne hos dem begge til at starte med,« fortæller han.

Den ene af patienterne havde nærmest fået blackout i en taxa på vej hjem fra en reception en aften og opsøger efterfølgende Flemming Madsen. Han mener selv, at det må være noget i champagnen til receptionen, som han ikke kan tåle.

»Det ender med, at jeg kontakter firmaet, som har lavet det champagnemærke, han drak, og får dem til at sende prøver på de forskellige indholdsstoffer. Jeg tester ham, og der er ingen reaktion,« fortæller Flemming Madsen.

Speciallægen noterer i journalen, at han ikke har kunnet finde årsagen til symptomerne hos denne patient. Da han et års tid senere læser en artikel om kødallergi i et lægetidsskrift, er der en klokke, der ringer.

Han kontakter patienten, som får taget en blodprøve, der viser, at han har antistoffer med alfagal.

»Så i virkeligheden var det sikkert noget kød, han havde spist til frokost, som gjorde udslaget. Det er jo det lumske ved den her allergi. At reaktionen kommer så forsinket,« siger Flemming Madsen.

Allergiforsker Allan Linneberg mener, det er vigtigt, at læger er opmærksomme på denne nye allergi, fordi den kan være så svær at opdage. Samtidig mener han ikke, man behøver være hysterisk bange for at få kødallergi.

»Det kan være nok at blive bidt en gang, ja. Men du kan også have masser af flåter, uden at der sker noget ved det.«

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker

26/09 kl. 19:00
Oplægsholder
Adresse
Chr. Hansen Auditoriet på Center for Sundhed og Samfund, Bartholinsgade 4A, 1356 København K
I samarbejde med