Dyrenes verden er fuld af mysterier. Et af de mysterier, der i årevis har fået dyrepassere, dyrlæger og zoologer til at klø sig i nakken, er, at de betagende lyserøde flamingoer får skader på fødderne i fangenskab.

Det fik dyrlæge Adriana Nielsen i samarbejde med Zoologisk Have i København til at kaste sig over at løse det mysterium. Hun skrev for næsten tre år siden speciale om flamingoernes fodskader. Det kom der en videnskabelig artikel ud af, som viste, hvor stort problemet er. I år kommer endnu en artikel, hvor Adriana Nielsen opklarer en flig mere af mysteriet. 

Adriana Nielsens arbejde er baseret på billeder af 854 flamingoers fødder fra zoologiske haver i hele Europa og USA. Det viste sig, at alle flamingoerne havde fodproblemer af forskellig art, som de ikke har i naturen.

»Vi fandt fire forskellige typer af fodproblemer i vores studie. I mange tilfælde er der kun tale om fortykket hud, hvilket ikke lader til at være til gene for fuglene, men deciderede fodproblemer som revner og knuder viste sig også at være meget udbredte,« siger hun.

Flamingofodens fire fodskader

Flamingoens fodskader kan opdeles i fire forskellige typer:

1. Hård hud - også kaldet hyperkeratose. Forholdsvis godartet. Forstadie til nogle af de andre læsioner. (100 % af de undersøgte flamingoer ramt)
    
2. Revner - også kaldet fissurer. De opstår, når hård hud bliver så tør, at den revner, og huden er så tyk, at den ikke heler.  Revnerne kan være meget dybe. De flamingoer, der halter, har ofte fissurer. Mennesker kan også få dem, og det er meget smertefuldt. (87 % ramt)
    
3. Knuder - også kaldet ”bumblefoot”. Det er et stort problem hos rovfugle, pingviner og i fjerkræproduktion. (17 % ramt)
    
4. Papillomatøs vækst. Det giver nogle blomkålsagtige vækster på fødderne, som faktisk er arvæv, der gror vildt. Mange andre dyr - inklusiv mennesker - har papillomatøs vækst. Hos dem ser det ud til, at det er en virus, der gør skaden, men denne virus har forskerne hidtil ikke fundet hos flamingoer. (46 % ramt)

De undersøgte flamingoers fødder blev sammenlignet med nogle få flamingoer fra naturen. De viste ingen tegn på fodskader; ikke engang hård hud, som alle flamingoerne i fangenskab havde.

Beton skader flamingoers fødder

At flamingoerne får dårlige fødder i fangenskab, har man vidst i lang tid. Men Adriana Nielsens undersøgelse er den første, der afdækker omfanget og hvad årsagerne til problemet kan være.

Konklusionerne i hendes to videnskabelige artikler om emnet er meget klare:

I flamingoernes anlæg i Københavns Zoo er der næsten ikke noget betonunderlag. Der er heller ikke noget græs, for det er heller ikke godt for fuglenes fødder. Til gengæld er der masser af sand og jord. Desuden kan de lyserøde fjerkræ selv bestemme, om de vil stå på ét ben i salt- eller ferskvand. På den måde kan Københavns Zoo undersøge, hvad flamingoerne foretrækker og om det ene har en anden effekt end det andet andet. (Foto: Jeppe Wojcik)

Den første del af undersøgelsen viste, at fodproblemer er ekstremt udbredte i de 20 zoologiske haver, Adriana Nielsen har undersøgt.

»Den anden del viste, at udbredelsen af de forskellige typer af fodproblemer hænger sammen med, hvilket underlag flamingoerne går på,« siger Adriana Nielsen.

De lyserøde fugle skal helst undgå betonunderlag – også i bassiner og søer. Til gengæld ser sand ud til at have en beskyttende effekt.

Desuden har klimaet og temperaturer sandsynligvis også en betydning:

»Vi fandt også ud af, at flamingoer i indendørsanlæg har flere og mere fremskredne læsioner end flamingoer udendørs. Desuden har flamingoer, der lever udendørs i koldere klima større problemer med visse typer læsioner, end flamingoer der lever ved højere temperaturer,« siger Adriana Nielsen.

Selvom Adriana Nielsen har fundet sammenhænge mellem temperaturer og klima og dårlige fødder, kan hun ikke præcist sige, hvorfor det har den virkning på flamingoerne. 

Problem for flamingoerne og dyreparkerne

Det er selvfølgelig svært at sørge for høje temperaturer udendørs. Særligt når man driver en zoologisk have under danske himmelstrøg.

Zoolog og dyrlæge i Københavns Zoos, Mads Bertelsen, der har været med til at undersøge flamingoens fødder, forklarer, at man ikke ved hvordan det påvirker flamingoerne at have dårlige fødder.

Mysteriet om flamingoens dårlige fødder er ikke helt løst endnu. Men mens forskerne leder videre, kan zoologiske haver tage Adriana Nielsens undersøgelser med i deres overvejelser, når de bygger om. (Foto: Jeppe Wojcik)

»Fuglene har det tilsyneladende godt. Det er ikke sådan at de ikke kan gå, eller har problemer med at bevæge sig rundt,« siger Mads Bertelsen.

»Men det er da vanskeligt at forestille sig, at det ikke bliver et problem for flamingoerne,« siger han.

I Københavns Zoos nye voliere til flamingoer har man forsøgt at imødekomme flamingoernes behov. For eksempel kan de lyserøde fjerkræ selv vælge, hvad de vil spankulere rundt i, og bestemme, hvor længe de vil være inden døre.

Til trods for dette har flamingoerne dog stadig problemer med fødderne. Det kan eksempelvis skyldes klimaet eller at fuglene fryser fødderne i det kolde danske vejr.

Mysteriet ikke helt opklaret

Selvom man nu har fået en bedre forståelse for, hvad flamingoernes fødder kan og ikke kan tåle, så er mysteriet altså ikke helt opklaret.  I Schweiz er et forskerhold i gang med at undersøge, om nogle af læsionerne skyldes bakterier eller virus.

Adriana Nielsen håber, at undersøgelsen vil sørge for, at der bliver sat fokus på nogle af de elementer, der skaber problemer for flamingoernes fusser. 

»Der kan som sagt være flere årsager til dårlige fødder involveret, men ved at vide hvilke underlag, der er værre kontra bedre for flamingoernes fødder, kan man i hvert fald mindske problemet,« siger hun.

Den videnskabelige artikel, Risk factors for foot lesions in captive flamingos (Phoenicopteridae), om årsagen til flamingoernes fodskader er blevet godkendt og bliver udgivet i løbet af den næste måned i Journal of Zoo and Wildlife Medicine. Den første artikel udkom ligeledes på Journal of Zoo and Wildlife Medicine i 2010.