Sponseret af Danmarks Tekniske Universitet

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Mysteriet om de mange døde ål
Ålebestanden er i stærk tilbagegang, og ingen ved præcist hvorfor. Derfor er forskere fra bl.a. DTU Aqua i fuld gang med at undersøge den europæiske åls adfærd for at forstå, hvad der sker under dens livsvigtige vandring fra Europa til Sargassohavet. (Bringes i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet)

Ål på kanten af … et bord. Foto Kim Aarestrup, DTU Aqua

Ål på kanten af … et bord. Foto Kim Aarestrup, DTU Aqua

»Vi undersøger, om den europæiske åls tilbagegang skyldes hændelser under dens lange gydevandring til Sargassohavet,« fortæller seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU Aqua.

Det ikke er muligt at følge ålen hele vejen til Sargassohavet i blot én undersøgelse, så denne undersøgelse skal ses som en brik i det samlede puslespil.

»I denne undersøgelse har vi fulgt 50 migrerende blankål, når de vandrer igennem den nederste del af Gudenåen samt i den første fase af den marine migration i Randers fjord,« fortsætter han.

»Vi har undersøgt både adfærd og overlevelsesrate under denne første del af vandringen.«

Lav overlevelse

Resultaterne viser, at dødeligheden var lav i den nedre del af Gudenåen, men hele 60 procent af ålene forsvandt i fjorden.

Dette bekræfter hypotesen om, at dødeligheden af blankål er høj i den tidlige fase af den marine migration.

Dødeligheden under vandringen i ferskvand kan dog være høj.

Tidligere undersøgelser i den midterste del af Gudenåen, samt i udlandet har vist lav overlevelse.

Samlet set tyder det på, at den endelige overlevelse ud i Kattegat for blankål fra Gudenåen kan være mindre end 10 procent. Oveni kommer så dødeligheden under resten af ålens ca. 6500 km lange vandring til Sargassohavet.

Hvorfor forsvinder 60 procent af ålene i Randers Fjord?

Forskerne undersøgte de 50 migrerende, store hun-blankål ved at indoperere en akustisk sender og overvåge dem. Ved hjælp af en række automatiske lyttestationer kunne forskerne følge ålene, når de vandrede fra den nederste del af Gudenåen og ud i Randers Fjord på den første fase af den marine migration.

Fakta

Kim Aarestrup fra DTU Aqua har i samarbejde med andre forskere fra DTU Aqua og Norsk Institutt for Naturforskning for nylig udgivet artiklen Survival and progression rates of large European silver eel Anguilla anguilla in late freshwater and early marine phases i Aquatic Biology.

21 procent af ålene i fjorden blev indrapporteret fanget af fiskere (både lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere), men formodentlig er flere af de forsvundne ål i fjorden fanget af fiskere.

På baggrund af interviews med fiskere, fik forskerne bekræftet, at flere mærkede ål (det præcise antal er ukendt) var blevet fanget i fiskeriet uden at blive rapporteret.

Desuden kan man ikke umiddelbart se på en ål, at den er mærket, og idet mange ål sælges og eksporteres levende, er det også muligt, at nogle af de mærkede ål ikke er blevet rapporteret, simpelthen fordi senderen ikke blev opdaget.

Samlet set understøtter det hypotesen om, at fiskeri kan være en væsentlig årsag til dødeligheden blandt blankål.                 

Der er ikke blevet fundet nogle sendere i fjorden ved manuel pejling.

Ålene er derfor næppe spist af andre fisk i fjorden, men kan være blevet taget af fugle som skarven, der kan flytte ålen (og senderen) ud af vandet. Men det er usandsynligt, at dette er sket med de største ål – de er simpelthen for store til, at skarven kan flyve med dem. Alt i alt er det mest sandsynligt, at ålene i dette studie er forsvundet pga. fiskeri.

Ålen vandrer for langsomt

Undersøgelsen viste også, at ålene vandrede relativt langsomt ud af åen og fjorden.

Hypotesen er, at ålene når Sargassohavet foråret efter, de har forladt deres opvækstområde.

Men selv med den hurtigste hastighed, der blev målt på ålene i den yderste del af fjorden, ville kun ganske få være i stand til at nå Sargassohavet i det følgende forår.

»Hvis ålene ikke kan bevæge sig hurtigere, end det vi har observeret i den ydre del af Randers Fjord, vil der kun være få ål, der er i stand til at vandre hurtigt nok til at nå Sargassohavet under gydeperioden det følgende forår,« siger Kim Aarestrup. »Måske er nogle ål ganske enkelt længere om at nå derned.«

Flere ål skal nå deres gydepladser

Lyttebøje: En lyttebøje, som markerer en station, hvor forskerne kan følge ålen. Foto Henrik Baktoft, DTU Aqua

På baggrund af denne undersøgelse, konkluderer Kim Aarestrup, at det er nødvendigt, at flere ål overlever i fjord-systemet for at leve op til målene for EU’s ålehandlingsplan om, hvor mange ål, det skal lykkes for at vandre til Sargassohavet. Derfor er det altafgørende at få mere viden om overlevelsen af migrerende blankål i de forskellige vandringsfaser for at kunne sætte ind og sikre, at nok ål når levende til Sargassohavet for at gyde.

Ålen er samspilsramt

Ålen har det ikke nemt.

»Den er samspilsramt,« siger Kim Aarestrup.

»Forstået på den måde, at udover fiskeri, mistænkes andre faktorer - såsom spærringer i form af vandkraftværker, tab af habitat, sygdomme, forurening og mulige ændringer i havstrømme - for at spille en rolle i ålens tilbagegang.«

Der er også utallige vandkraftværker gennem hele Europa, og fiskeri efter ål med bundgarn og ruser er ligeså udbredt overalt i Europa.

Derfor er det sandsynligt, at en stor dødelighed blandt migrerende blankål forekommer i mange andre floder og flodudmundinger i hele Europa.

Derudover fiskes der efter ål på strategiske steder langs kysten (f.eks. i Østersøen), og det bidrager yderligere til at reducere ålens overlevelse.

For Kim Aarestrup er det svært ikke at pege på, at den menneskelige ageren har indflydelse på nedgangen af ål.

»Hvis man ser på ålens tab af tilgængelige levesteder, dødelighed under vandring, herunder ved passage af vandkraftværker og ved fiskeri, forurening og sygdomme, ja, så er det svært at sige, at den menneskelige indflydelse ikke har noget med tilbagegangen af ål at gøre,« siger han. 

»Men fordi vi ved så lidt om ålen, er det svært at vise, at særlige tiltag som restriktioner i fiskeriet eller fjernelse af vandkraftværker vil gøre en forskel,« forklarer han.

»Men spørgsmålet er jo, om vi ikke er nødt til at gøre endnu mere, hvis vi vil redde ålebestanden?« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk