Mysteriet bag 'vandrende sten' er løst
I mange år har geologer grublet sig grønne og gule over, hvad der får stenene ved saltsøen Racetrack Playa i USA til at flytte sig hen over overfladen - tilsyneladende helt af sig selv. Teorierne har lydt på vejrforhold som vind, regn og sne og sågar aliens. Nu har et hold forskere fundet svaret.

 

Et mystisk naturfænomen har plaget geologer i over et halvt århundrede.

Ingen har kunnet svare på, hvordan hundredvis af sten kan glide hen over overfladen på den udtørrede saltsø Racetrack Playa ved Death Valley i Californien. Stenene efterlader sig et langt spor i sandet i den udtørrede sø, og det ligner grangiveligt, at de slæber sig selv hen over overfladen.

Men nu ser det ud som om, gåden er blevet løst.

»Det er fantastisk, at vi har fundet svaret på dette kæmpe mysterium,« siger Richard Norris, der er oceanograf, hvilket vil sige professor i havets geologi og strømninger, fra Institution of Oceanography i Californien.

I 2011 satte han og hans hold af forskere sig for at finde svaret på gåden. I videoen øverst i artiklen kan du se stenenes bevægelse hen over saltsøens overflade. 

Tidligere troede forskerne, at det kunne være en kombination af vejrforhold såsom vind, regn og sne, der formåede at skubbe stenene fremad. Andre fantasifulde teorier gik på, at det endda er aliens, som har en finger med i spillet. 

Men resultaterne fra forskernes undersøgelse viste, at det var ingen af delene.

Svaret blev fundet ved et tilfælde

Efter at have monteret nogle GPS-systemer på nogle af stenene og placeret vejrstationer, kameraer og bevægelsessensorer på saltsøen, var det egentlig meningen, at forskerne bare skulle vente på, at der ville ske noget.

Ralph Lorenz, der er forsker ved John Hopkins University Applied Physics Laboratory i Maryland, havde kun en lille tiltro til, at stenene ville bevæge sig med sådan en hastighed, at kameraerne ville opfange bevægelserne.

Indtil nu har geologer ikke kunne svare på, hvorfor stenene ved Racetrack Playa i USA har formået at glide hen over overfladen af den udtørrede saltsø. Men nu har nogle amerikanske forskere måske fundet svaret. (Foto: Shutterstock)

»Jeg troede, at det ville blive det mest kedelige eksperiment i historien,« siger han til Nature.

Men i vinteren 2013 skulle forskerne tilfældigvis ud og skifte batterierne i udstyret. Her blev de noget overraskede.

 

Små isflager skubber stenene frem

Forskerne observerede, at der om vinteren faldt nok sne og regn til at danne en mindre sø på overfladen af Racetrack Playa.

Om natten frøs søen til is, og om morgenen, når solens stråler opvarmede isen, sprækkede den og skabte tusindvis af små isflager.

Når en let brise svævede let hen over søen, blev isflagerne spredt ud over overfladen. Hvis de ramlede ind i stenene, kunne kraften fra de mange isflager resultere i, at stenen langsomt blev skubbet fremad.

Da isen smeltede væk, kunne forskerne se de frisklavede spor fra stenene i sandet. De observerede, at den hurtigstbevægende sten havde rykket sig hele 224 meter hen over vinteren.

Ralph Lorenz mener ikke, at undersøgelsen ligefrem er et videnskabeligt gennembrud, men at resultaterne fra studiet kan vise, at en sjælden kombination af forskellige naturlige forhold kan resultere i en illusion om, at stenene er 'i live'. 

Studiet er publiceret i der anerkendte tidsskrift Plos One.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker