Myrer plejer de syge for at undgå epidemier
Selvom myrer bor og arbejder tæt sammen i kolonier, bliver deres bo sjældent ramt af sygdoms-epidemier. Myrerne undgår blandt andet smittespredning ved at rengøre syge individer, viser ny forskning.

Forskere har i nye eksperimenter inficeret havemyrer (Lasius neglectus) med svampesygdom. Det viste sig at raske myrer forsøgte at 'redde' de syge individer ved at rengøre dem. (Foto: Juan Jesus Lopez/global invasive species database)

Pest, kolera, HIV, influenza, ebola…

Mennesket er gennem tiden blevet ramt af en lang række sygdomme, som hastigt har spredt sig og slået folk ihjel i tusindtal.

Men i myrernes verden er den slags epidemier uhyre sjældne, og ny forskning tyder på, at en af hemmelighederne bag myrernes effektive sygdomsbekæmpelse er en god omgang rengøring.

»Myrerne rengør både sig selv og andre. Vi kan se, at når et individ blandt myrerne bliver inficeret med sygdom, så stiger rengøringen af den syge. Samtidig nedsætter den syge også sin kontakt med de andre myrer,« forklarer danske Line Vej Ugelvig, som er postdoc ved IST Austria (Institute of Science and Technology) i Østrig.

Hun er en af forskerne bag den nye undersøgelse og aktuel som modtager af forskningsprisen ’For Women in Science’.

'Utroligt' at epidemier ikke rammer myrer

Baggrunden for den nye undersøgelse er forskernes undren over, hvordan myrer undgår, at deres bo bliver ramt af udbrud af sygdom.

»Vi kender næsten ikke til nogen sygdomme, som er i stand til at slå hele myrebo og populationer af myrer ihjel. Det er utroligt, for myrerne bor tæt sammen, har samme genetiske baggrund, de deler føde og har hyppig kontakt med hinanden. Derfor skulle man umiddelbart tro, at sygdom ville kunne sprede sig hurtigt i boet,« siger Line Vej Ugelvig.

I den nye undersøgelse har hun sammen med sine kolleger lavet forsøg med myrer, som hun har inficeret med svampesygdommen Metarhizium.

Rengøring redder myren

Forskerne puttede en dråbe svampespore oven på nogle af myrerne, og de kunne straks se, at de andre myrer reagerede ved at begynde at fjerne svampesporer fra deres krop.

»Rengøringen betyder, at myren har en større chance for at overleve end, hvis den er alene, simpelthen fordi flere svampesporer bliver fjernet fra dens krop. Og ved lavere dosis er svampen ikke dødelig,« fortæller Line Vej Ugelvig.

Fakta

Hør Line Vej Ugelvig fortælle om sin myre-forskning til et gratis arrangement hos Videnskabernes Selskab i København tirsdag den 12. maj kl. 19-21.30

Ved arrangementet vil de øvrige modtagere af prisen ’For Women in Science’ også fortælle om deres forskning.

Læs mere her )

Svampesygdommen Metarhizium udvikler sig på den måde, at en svamp begynder at vokse ind i kroppen på myren 1-2 døgn efter, at den har fået svampesporer på kroppen.

»Men de andre myrer begynder rengøringen af den smittede myre, allerede inden den er blevet syg, og svampen er vokset ind i kroppen. Vi mener, at denne her tidlige opdagelse af sygdommen er afgørende for, at sygdommen ikke spreder sig i boet,« forklarer Line Vej Ugelvig.

Smider syge børn ud af boet

Dermed minder myrernes strategi til bekæmpelse af sygdom på mange måder om strategien for at stoppe sygdomsudbrud blandt mennesker: Tidlig indsats er ofte afgørende for, om det lykkes at inddæmme epidemier, påpeger Line Vej Ugelvig.

Men hvis det ikke lykkes at redde en myre fra infektion med svampesygdom, tager dens bofæller imidlertid mere drastiske metoder i brug end rengøring.

»Der ser ud til at være flere trin i deres sygdomsbekæmpelse. I første omgang prøver de raske myrer at rengøre de syge individer. Men hvis det ikke lykkes at gøre dem fri for sygdommen - og svampen er vokset ind i myren - så er næste skridt at smide de syge individer ud af boet. På den måde undgår man, at smitten spredes til andre,« forklarer Line Vej Ugelvig.

Hun understreger, at det tilsyneladende kun er myrernes yngel, som bliver smidt ud af boet med magt, mens voksne arbejdermyrer ser ud til frivilligt at lade sig ekskludere af flokken.

Kan myrerne lugte sygdom?

Line Vej Ugelvig arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvordan myrerne ved, at et bestemt individ i flokken er blevet smittet med sygdom – allerede inden sygdommen er gået rigtigt i udbrud.

»Jeg er ved at undersøge, om syge individer lugter anderledes end raske individer. Jeg har ekstraheret duftstoffer på kroppen af myrerne og undersøger, om der er forskel mellem på duftstofferne alt efter om myrerne er raske, smittede eller syge - og hvilket stadie af sygdommen myrerne er nået til,« fortæller Line Vej Ugelvig.

Analysen af hvorvidt myrer detekterer hinandens sygdomme ved hjælp af kemiske duftstoffer er endnu ikke færdig. Men Line Vej Ugelvig påpeger, at myrer i forvejen er kendt for at kunne identificere hinanden og kommunikere ved hjælp af kemiske duftstoffer.

Myrer kender hinanden på lugten

»Der er mørkt i myrebo, så visuelle signaler er ikke brugbare til kommunikation. Derfor bruger myrerne kemiske signaler.«

Illustrationen viser myrer fra Line Vej Ugelvigs forsøg. Myren med den grønne plet i toppen har forskerne inficeret med en dødelig dosis svampesporer. Den bliver på billedet rengjort af raske myrer. Nederst er indsat et billede af en død myre med udvoksende svampesporer. Forskerne observerede kontakten til og fra de inficerede myrer og sammenlignede med kontakten mellem raske (ikke-markerede) myrer. Prikkerne illustrerer myrer (grønne prikker er inficerede myrer), og stregerne der forbinder dem er kontakten mellem disse. (Illustration: Line Vej Ugelvig)

»De kemiske duftstoffer kan for eksempel fortælle, om en myre er en dronning eller en arbejder, og om den hører til myreboet. Hvert myrebo har nemlig en helt specifik duft, så hvis du ikke bærer myreboets specifikke duft, bliver du angrebet,« fortæller Line Vej Ugelvig.

Hvis en myre lugter af sygdom, skulle man måske umiddelbart også tro, at det var bedst for flokken at smide den ud af boet med det samme og helt undgå kontakt.

Men Line Vej Ugelvig forklarer, at selvom de raske myrer udsætter sig selv for smittefare under rengøringen af deres syge bofæller, så betaler rengøringen sig alligevel, når man ser på myreboet som samlet enhed.

»Statistisk set kan vi se, at rengøringen kun fører til et lille antal dødsfald i boet, selvom de raske myrer udsætter sig selv for smittefare, når de rengør de syge. Det hænger sammen med, at de raske myrer kun får en lav dosis infektion under rengøringen – kun to procent af de raske myrer ender med at dø af det,« fortæller Line Vej Ugelvig.

Rengøring styrker myrernes immunforsvar

Den lave dosis infektion, som myrerne får under rengøringen af deres syge bofæller, ser endda ud til at kunne styrke myrernes evne til at bekæmpe sygdomme senere i livet.

»Vi har tidligere lavet forsøg, som viser, at myrer, som har været i kontakt med syge individer, på en eller anden måde bliver immuniseret mod sygdommen,« siger Line Vej Ugelvig og tilføjer:

»Det er det samme, som vi kender fra mennesker, som bliver modstandsdygtige over for de sygdomme, de har været ramt af tidligere. Men det er specielt at se det hos insekter, fordi deres immunsystem er anderledes end vores – vi kender endnu ikke mekanismen, der gør, at myrerne bliver immuniseret. Vi kan bare se, at en lille infektion, som ikke slår dem ihjel, beskytter dem mod sygdom senere hen.«

(Du kan læse mere om forskellen mellem myrer og menneskers immunsystem i dette blogindlæg, skrevet af Line Vej Ugelvig)

Line Vej Ugelvig blev mandag hædret med prisen ’For Women in Science’, som hvert år hædrer talentfulde forskere af det kvindelige køn. Du kan høre hende og de to andre modtagere af prisen fortælle om deres forskning tirsdag den 12. maj klokken 19 i København.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.