Myg 'boller' hinanden til udryddelse
Han-myg bruger sex til at fortrænge andre myggearter fra områder i det sydøstlige USA. Men hunnerne har altid det sidste ord, viser ny forskning.

To myggearter kæmper om magten i det sydøstlige USA. I givne områder kan arterne dog alligevel sameksistere. Årsagen er, at hunnerne simpelthen nægter at have sex med hannerne. (Foto: Colourbox)

To myggearter kæmper om magten i det sydøstlige USA. I givne områder kan arterne dog alligevel sameksistere. Årsagen er, at hunnerne simpelthen nægter at have sex med hannerne. (Foto: Colourbox)

 

To myggearter (gul feber myg - Aedes aegypti og asiatisk tigermyg - Aedes albopictus) kæmper om magten i det sydøstlige USA.

Her har den invasive A. albopictus siden 1980'erne domineret A. aegyptis gennem steriliserende seksuel undertrykkelse.

I givne områder kan arterne dog alligevel sameksistere. Årsagen er, at A. aegyptis-hunnerne her simpelthen nægter at have sex med A. albopictus-hannerne.

Det viser ny amerikansk forskning, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

»I områder, hvor de to arter sameksisterer, kan vi se en ændret adfærd i A. aegyptis-hunner, der gør dem immune over for den steriliserende parring med A. albopictus-hanner. A. aegyptis-hunner, der er ubekendte med parringen på tværs af arterne, er stadig modtagelige,« fortæller studiets hovedforfatter, postdoc Irka Bargielowski fra University of Florida i en mail til Videnskab.dk.

Japanske myg udraderer de andre

I starten af 1980'erne ankom en sending japanske bildæk til havnen i Huston, Texas. Med sig bragte dækkene enkelte A. albopictus-individer.

I løbet af de efterfølgende tre år udraderede A. albopictus-tilflytterne A. aegyptis-bestanden.

Tidligere studier har vist, at årsagen til omvæltningen i myggebestanden skyldes, at A. albopictus-hannerne gennem parringen overfører proteiner til A. aegyptis-hunnerne, der effektivt gør dem sterile – en såkaldt ’parringsprop’.

»Når myg parrer sig, overfører hannen proteiner til hunnen, så hun ikke efterfølgende kan befrugtes af andre hanner. Det er en generel mekanisme blandt mange insekter, der sikrer den enkelte han afkom. Det samme sker med A. albopictus-hannen og A. aegyptis-hunnen, men her kan den overførte sæd ikke give afkom, da arterne er genetisk uforenelige. Hunnen er derfor effektivt sterile,« fortæller Irka Bargielowski.

Modsat ser det dog ikke ud til, at A. aegyptis-hannerne har fået den samme smag for ’eksotiske’ partnere.

Hunnerne bestemmer selv

I deres studie har Irka Bargielowskis forskningsgruppe undersøgt adfærden blandt myg, der lever i områder med velfungerende sameksistens og områder, hvor A. albopictus er den dominerende art.

Normalt betragtes myggens parring efter et 'først-til-mølle'-koncept – altså første han får den ubetingede ret til at parre sig med hunnen og sikre videreførelsen af sine gener eksklusivt.

Fakta

Selvom myg kan smitte med en lang række sygdomme som dengue feber, gul feber og malaria, kræver det, at sygdommen kan samles op fra den ene person og gives videre til den næste. Eksempelvis har vi også malariamyg i Danmark, men da vi ikke har malaria i befolkningen, kan myggene heller ikke sprede sygdommen fra person til person.

Men i områder, hvor myggene sameksisterer, kan forskerne se, at A. aegyptis-hunner har udviklet en form for frit partnervalg, der ikke nødvendigvis betyder, at A. albopictus-hannerne steriliserer dem efter parring.

»A. aegyptis-hunnerne har udviklet et parringssystem, hvor de kan træffe valg omkring de hanner, der vil parre sig med dem. Hvordan disse valg fungerer, mangler vi stadig at få kortlagt,« fortæller Irka Bargielowski.

Betydning for sygdomskontrol

Den nye opdagelse kan have betydning for, hvordan forskere estimerer ændringer i spredningen og antallet af myg i givne områder med mere end én myggeart.

Det har også betydning for forudsigelser omkring udbrud af de sygdomme, som myggene kan være bærere af.

Både A. aegyptis og A. albopictus kan sprede den frygtede dengue feber, hvis sygdommen er til stede i området. Dog er A. aegyptis bedre til at bringe sygdommen videre end A. albopictus.

I det givne tilfælde betyder det, at antallet af myg, der potentielt kan bære på dengue feber, faktisk er presset i bund. Men det er ikke nødvendigvis godt for hverken mennesker eller dyr, når der sker et skifte i myggebestanden generelt.

»Når antallet af myg med dengue febe i et givent område falder, falder også den generelle immunitet i områdets befolkning. Hvis A. aegyptis senere hen bliver den dominerende art i regionen igen, kan det betyde store udbrud af dengue feber, da befolkningen ikke længere er immun i samme omfang,« fortæller Irka Bargielowski.

Danmark overvåger den asiatiske tigermyg

I Danmark er forskere også opmærksomme på tilkomsten af myg fra andre lande.

Her har specielt den asiatiske tigermyg stor bevågenhed.

»I hele Europa taler man om den asiatiske tigermyg. Den kom til Albanien i 1977 og har siden hen bredt sig til hele Sydeuropa og helt op i Tyskland. Problemet med den asiatiske tigermyg er, at den er enormt god til at sprede en lang række sygdomme,« kommenterer epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet Rene Bødker.

»Det gør, at vi naturligvis ikke har lyst til at få den inden for landets grænser, hvorfor vi også overvåger havne og lufthavne. Et studie som dette, der viser, hvordan myg agerer indbyrdes har derfor stor praktisk betydning.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk