Mørkelagte månekratere gennemsøges for vand
To månesonder har i fællesskab set nærmere på et skyggefuldt krater ved Månens nordpol for at lede efter tegn på vandis.

Det skyggefulde Erlanger-krater. Billedet er en mosaik af optagelser lavet af LRO (Billede: NASA/GSFC/ASU)

Det skyggefulde Erlanger-krater. Billedet er en mosaik af optagelser lavet af LRO (Billede: NASA/GSFC/ASU)

Ved Månens poler findes mange kratere, hvor Solens lys aldrig når ned. De ligger ganske enkelt i evig skygge.

Billedet her viser et af disse kratere: Det ca. 10 km store Erlanger-krater, der ligger tæt ved Månens nordpol. Billedet er en mosaik af oplagelser lavet af NASA's månesonde Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO), der siden d. 23. juli har kredset om Månen. Det interessante ved disse skyggefulde kratere er, at de måske indeholder vand i form af is. Observationer lavet med NASA-sonderne Clementine og Lunar Prospector i 1990'erne tyder på, at der findes vandis i nogle af kratere ved Månens poler. Nyere observationer af Månens sydpol lavet med radar fra Jorden har imidlertid ikke været i stand til at påvise vandis. Forskerne håber, at de aktuelle månemissioner - LRO, den indiske sonde Chandrayaan-1 og NASA-sonden LCROSS - kan hjælpe med at afklare, hvor meget vand der eventuelt findes i de mørke månekratere. Denne viden er vigtig, da større forekomster af vand kan udnyttes på en fremtidig månebase. Ud over at tjene som tørstslukker og som kilde til ilt kan vands bestanddele (brint og ilt) nemlig også bruges til raketbrændstof.

Ny teknik afprøves

I sidste uge - nærmere bestemt den 20. august - afprøvede LRO og Chandrayaan-1 en ny teknik til at studere skyggefulde kratere ved hjælp af radarudstyr, som begge sonder er udstyret med. LRO og Chandrayaan-1 gennemførte en fælles undersøgelse af Erlanger-krateret ved at lade Chandrayaan-1 belyse Erlanger-krateret med radarstråling på et tidspunkt, hvor også LRO passerede over krateret. Den reflekterede radarstråling blev opfanget af både Chandrayaan-1 og LRO, men set fra forskellige vinkler. Ved at sammenligne reflektionen fra de samme områder i krateret set fra forskellige vinkler kan forskerne bestemme egenskaberne af overfladematerialet. Denne teknik kræver dog en uhyre god koordination af de to rumsonder, da de begge flyver med en hastighed på omkring 1,6 km/s svarende til næsten 5.800 km/t.

Hårdtslående sonde har problemer

LCROSS-sonden vil anvende en helt anderledes og meget hårdtslående teknik til at lede efter vand. LCROSS (Lunar CRater Observation and Sensing Satellite) blev opsendt sammen med LRO, men er blevet placeret i en langstrakt bane om Jorden. Her skal den kredse om vores planet, indtil den i begyndelsen af oktober bliver dirigeret mod Månen for at lede efter vand. Det skal ske ved, at LCROSS lader et rakettrin styrte ned på Månen og så flyver gennem den sky af materiale, der slynges op ved nedslaget. Desværre er det dog ikke sikkert, at LCROSS' månestyrt overhovedet bliver en realitet. Folkene bag missionen har nemlig kæmpet med problemer med dele af sondens styresystem, der har ført til, at LCROSS har brugt en stor del af sit brændstof. Holdet bag LCROSS er dog stadig optimistisk mht. sondens muligheder for at gennemføre sin mission, der vil være et afgørende bidrag til eftersøgningen af vandis på Månen.

Mistet kontakt til sonde

Siden den succesfulde radarundersøgelse har det indiske rumfartsvæsen, ISRO, mistet kontakten til Chandrayaan-1. Det skete natten til lørdag, og inderne har siden da arbejdet intenst på at genetablere kontakten til sonden, skriver The Times of India.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker