Ministerium kigger på strammere regler for brænderøg
Forfatter til en ny rapport mener, at røgen fra brændeovne er så farlig, at politikerne skal handle for at mindske luftforureningen nu. Miljøministeriet melder, at man allerede er i gang.

Der er ca. 750.000 aktive brændeovne i Danmark, og de udgør en af de største kilder til luftforurening. Røgen er ifølge en ny rapport farligere for helbredet, end man hidtil har troet. (Foto: Colourbox)

Der er ca. 750.000 aktive brændeovne i Danmark, og de udgør en af de største kilder til luftforurening. Røgen er ifølge en ny rapport farligere for helbredet, end man hidtil har troet. (Foto: Colourbox)

Forureningen fra brændeovne er fordoblet de sidste ti år. Blandt andet fordi flere og flere husejere vælger at fyre op i brændeovnen og skrue ned for radiatoren på grund af globalt stigende olie- og energipriser.

Politikerne bør derfor vedtage nogle effektfulde virkemidler, der kan føre til en markant nedbringelse af den helbredsskadelige brænderøg.

Det konkluderer Ryan Lund, der er laborant og miljøtekniker og snart miljøplanlægger fra RUC, i en ny rapport. Rapporten er et sammenlignende litteraturstudie, hvor Ryan Lund gennemgår den globale forskning i luftforurening fra de sidste 20 år, bl.a. på baggrund af interview med fire forskere fra Aarhus Universitet. (Se artiklen Røg fra brændeovne er 'farligere end antaget.)

»Det er i bogstaveligste forstand livsvigtigt, at politikerne sætter fokus på at løse problemet med brænderøgsforurening i primært byerne og vedtager nogle effektive reguleringstiltag, hvis luftforureningen skal mindskes,« mener Ryan Lund.

Forbud eller afgifter kan nedbringe brænderøgsforurening

I rapporten opridser Ryan Lund fire overordnede typer af konkrete virkemidler, der miljøhistorisk set har vist sig at kunne bekæmpe forurening effektivt.

  • Forbud/påbud
  • Afgifter kombineret med tilskud til miljøvenlige alternativer (efterisolering og installation af fjernvarme og varmepumper)
  • Fastsættelse af "ambitiøse" grænseværdier (for forureningsniveauerne af fine og ultrafine partikler, tjærestoffer og kvælstofdioxid)
  • Flere tekniske standarder, der kan minimere forureningen

Rapporten påpeger desuden, at der i et forhandlingsorienteret demokrati som det danske også er behov for at supplere med ’blødere’ virkemidler som informationskampagner, offentlig debat, uddannelse i forurening og mere forskning i samspillet mellem miljø, folkesundhed og klima.

Større studie skal kortlægge de sundhedsskadelige effekter

Ifølge rapporten understreger flere danske forskere, at der er brug for et stort, landsdækkende epidemiologisk studie, der nærmere kan kortlægge luftforureningens - herunder brænderøgsforureningens - negative helbredseffekter i Danmark.

En af dem er seniorforsker og miljøingeniør Ole Hertel fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Fakta

Brænderøg skyld i sygdom og dødsfald

Rapporten anslår bl.a., at brænderøg er skyld i 200-1.000 danske dødsfald hvert år.

Derudover kan de fine partikler i brænderøgen muligvis medføre luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, kræft, højere spædbarnsdødelighed og lavere IQ.

Dermed koster forureningen fra brændeovnene potentielt samfundet dyrt. I rapporten vurderes det groft, at brænderøgs-udledningen fra dansk jord alene i år 2000 kostede cirka 1 milliard kroner inden for landets grænser og cirka 3,4 milliarder kroner i resten af Europa.

»Der er generel enighed blandt forskere om, at partikelforurening er mest sundhedsskadelig. Men der er behov for et landsdækkende epidemiologisk studie for nærmere at fastslå de præcise helbredsmæssige effekter af brænderøg,« siger han.

Forskeren ønsker ikke at kommentere Ryan Lunds konklusioner om, at der er akut behov for politiske tiltag, der kan mindske forureningen.

Miljøministeriet er ved at revidere regler

Videnskab.dk har forelagt rapporten for Charlotte von Hessberg, ph.d. i atmosfærekemi, fra Miljøministeriet.

Hun oplyser, at man i ministeriet er opmærksom på problemet og parat til at lytte til de forslag, der kommer fra de mange interessenter på området, både forskere, de berørte mennesker, brændeovnsejerne, producenterne og så videre.

Og Miljøministeriet er allerede bekendt med mange af resultaterne i rapporten, siger hun. 

»Vi er i gang med at revidere den gældende bekendtgørelse for brændeovne, og noget af det, vi blandt andet arbejder med, er at stramme grænseværdierne for, hvor mange partikler der må udledes i brænderøg fra nye brændeovne. Derudover har regeringen i oplægget ”Vores Energi” forud for energiforhandlingerne foreslået en forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler og biobrændsel,« siger Charlotte von Hessberg.

Miljøministeriet vil ifølge Charlotte von Hessberg fortsætte med at prøve at skabe fokus på området, måske gennem flere kampagner, der kan oplyse husejerne om forureningsfaren og brænderøgens sundhedsskadelige effekter.

Et eksempel på en sådan kampagne er ’Rygestop-guide for brændeovne’, som ministeriet lancerede i efteråret 2011 for at lære brændeovns-brugerne at fyre på en mindre forurenende måde og derved komme noget af den skadelige forurening til livs. At tænde korrekt op kan fjerne op til 80 procent af de sundhedsskadelige partikler i røgen.

Én kampagne mod brænderøg er ikke nok

Det er ikke nok, at brændeovnene er miljøcertificerede og svanemærkede. Selve forbrændingsprocessen er for ukontrollabel, og luftforureningens omfang afhænger for meget af blandt andet brændselskvalitet, fyringsteknik, skorstensforhold og røgrensning.

Ryan Lund, specialestuderende på miljøplanlægger-uddannelsen, RUC

Ifølge Ryan Lund er rygestop-guiden for brændeovne udmærket, men langt fra nok til at få brænderøgsforureningen ned på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau i byzone. Det synspunkt giver Charlotte von Hessberg ham ret i.

»Én kampagne gør det ikke alene. Videnskabelige studier viser, at der skal gentagne påmindelser til, hvis kampagner skal have en effekt. Derfor vil vi som sagt fortsat kommunikere om korrekt fyring, der kan skabe fokus på forureningen,« siger hun.

»Men når det er sagt, viser vores undersøgelser faktisk, at kampagnen har haft en stor effekt. 18 procent af målgruppen siger, at de har hørt om kampagnen, hvilket faktisk er et højt tal, når vi snakker kampagner. Heraf siger 88 procent, at de enten allerede fulgte rådene eller har planer om det.«

En del af ansvaret skal ligge hos kommunerne

Charlotte von Hessberg understreger, at forureningsproblemerne først og fremmest skal bekæmpes i de forskellige kommuner.

»I og med at brænderøgsudledningen afhænger af, hvordan den enkelte husejer tænder op, er forureningen i høj grad også et lokalt problem, som skal løses lokalt. Derfor overvejer vi i Miljøministeriet, hvordan vi kan gøre det nemmere for kommunerne at håndtere udledningen,« siger Charlotte von Hessberg.

Ryan Lund mener personligt, det er at løbe fra ansvaret, hvis man lader det være op til kommunerne, om - og i hvilket omfang - de vil regulere brænderøgsforureningen.

»Det svarer til, at man lod det være op til kommunerne, om de vil regulere hvor store mængder sprøjtemidler, den enkelte kommune vil tillade i drikkevandet. Da Miljøstyrelsen jo godt er klar over, at kommunerne økonomisk og administrativt er meget pressede i disse år, betyder det, at den sundhedsskadelige brænderøgsforurening ikke vil blive reduceret i nævneværdigt omfang, med mindre regeringen eller centraladministrationen stiller ambitiøse juridiske, økonomiske og tekniske reguleringskrav til privat brændefyring i byzone,« mener han.

Om  Miljøstyrelsens brændeovnsbekendtgørelse

Miljøstyrelsens brændeovnsbekendtgørelse indeholder regler om, at de mest forurenende ovne og mindre træfyringsanlæg ikke længere må sælges og tilsluttes i Danmark.

Bekendtgørelsen stiller desuden bindende krav til, hvor mange sundhedsskadelige sodpartikler en brændeovn må sende ud gennem skorstenen, både for nye ovne og for brugtmarkedet.

Endelig giver bekendtgørelsen kommunerne mulighed for at udstikke særlige krav til brændeovne og skorstene i afgrænsede beboelsesområder. F.eks. i områder med særlig tæt bebyggelse som i kolonihaveforeninger med helårsbeboelse eller rækkehuskvarterer.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.