Minedrift på asteroider
Det amerikanske firma Planetary Resources har annonceret ambitiøse planer om at udvinde ressourcer fra asteroider.

Satellitter skal undersøge asteroider for at bane vejen for minedrift. (llustration: Planetary Resources)

Satellitter skal undersøge asteroider for at bane vejen for minedrift. (llustration: Planetary Resources)

Rumskibe og robotter, der laver minedrift på asteroider, lyder måske som ren science fiction. Men nu vil et amerikansk firma ved navn Planetary Resources gøre denne drøm til virkelighed.

Ved at pressemøde i går, d. 24. april, annoncerede Planetary Resources deres planer for at lave minedrift på asteroider.

Det er tanken at fokusere på de asteroider, der kommer tæt på Jorden - de såkaldte nærjords-asteroider - så i første omgang er der altså ikke tale om ekspeditioner ud i asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.

Hverken i dag eller i morgen

Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring Planetary Resources har taget op. Firmaet har dog valgt en fornuftig trinvis tilgang, hvor første trin er et rumteleskop, der efter planen skal bringes i kredsløb om Jorden inden for de kommende to år. Dette teleskop skal bruges til at finde interessante asteroider.

Næste trin bliver så sonder, der kan flyve ud og undersøge interessante asteroider og dermed bane vejen for missioner, der kan returnere prøver til Jorden og i sidste ende gå i gang med egentlig minedrift.

Det er således hverken i dag eller i morgen. at vi får leverancer fra rummet, men folkene bag Planetary Resources mener bestemt, at der er noget at komme efter.

Kosmisk (ulovlig?) skattekiste

Undersøgelser peger på, at asteroider i bogstaveligste forstand er en skattekiste af metaller og mineraler, som det i hvert fald i princippet vil være muligt at hente ned - f.eks. guld og platin samt andre metaller, der er vigtige for fremstilling af elektronik.

Spørgsmålet er, om det i sidste ende kan betale sig. Et andet problem er, om det overhovedet er lovligt i forhold til FN-traktaten om det ydre rum. Traktaten er så bredt formuleret, at det er muligt at argumentere både for og imod.

Vandressourcer til rumrejsende

Samlet set er der dog ingen tvivl om, at Planetary Resources har formået at skabe fokus på et område, der på længere sigt kan få stor betydning - både for livet her på Jorden, men også for vores fremtid i Solsystemet.

Udover at hente asteroide-materiale til Jorden har Planetary Resources nemlig også planer om at forberede interplanetariske tankstationer, hvor forekomster af vand kan bruges som ressource for fremtidige rumrejsende.

Vandet kan naturligvis bruges som tørstslukker, men kan også spaltes til brint og ilt, der kan bruges som raketbrændstof.

Succes afhænger af økonomi

Der er altså store perspektiver i det projekt som Planetary Resources nu har præsenteret.

Om det vil lykkes - enten helt eller delvist - afhænger i vid udstrækning af, om der vil være penge nok i de første mange år, hvor aktiviteterne bygges op.

Med pengestærke investorer som Larry Page og Eric Schmidt fra Google er forudsætningerne som i hvert fald som udgangspunkt til stede.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk