Miljøgifte skader grønlandske slædehunde
Rovdyr som isbjørne og polarræve i Grønland indeholder store mængder af miljøgifte. Forsøg med slædehunde viser, at konsekvensen er skader på indre organer og hormonbalancen.

Forskerne opdrættede, fodrede og aflivede til sidst en flok slædehunde i Vestgrønland. Organer, blodprøver og væv fra det store forskningsprojekt er senere blevet undersøgt af over 30 forskere fra en lang række lande. (Arkivfoto: Arktisk Institut)

Forskerne opdrættede, fodrede og aflivede til sidst en flok slædehunde i Vestgrønland. Organer, blodprøver og væv fra det store forskningsprojekt er senere blevet undersøgt af over 30 forskere fra en lang række lande. (Arkivfoto: Arktisk Institut)

Miljøgifte som det berygtede DDT og PCB bliver ført mod nord med vind og havstrømme og gør stor skade på dyrelivet i Grønland. Det viser forskning, som SDU er involveret i.

Maja Kirkegaard, cand.scient. og ph.d.-stipendiat på SDU, har i samarbejde med flere andre danske forskere gennem to år opdrættet, fodret og til sidst aflivet en flok slædehunde i Vestgrønland.

Organer, blodprøver og væv fra det store forskningsprojekt er senere blevet undersøgt af over 30 forskere fra en lang række lande. Forskerne tog 16 hunhunde (otte søskendepar) og otte af deres hvalpe og delte de 24 dyr op i to grupper, som fik meget forskellige sammensætninger af kost.

Den ene gruppe blev fodret med bl.a. spæk fra vågehvaler, fordi det er velkendt, at miljøgifte ophober sig i fedt, og fordi mange mennesker og havpattedyr i arktiske egne spiser en fedtrig kost.

Maja Kirkegaards opgave var at undersøge, hvordan den kost påvirkede hvalpehannernes kønsorganer samt diverse hormoner og vitaminer i hundene.

Resultaterne var bemærkelsesværdige og bekræftede de undersøgelser, som man tidligere har lavet af isbjørne:

Hundenes testikler var mindre, og mængden af både stofskiftehormoner og E-vitamin lå også væsentligt lavere end hos den gruppe hunde, der ikke havde fået den fedtholdige kost.

Hvalfedt gav dårligere immmunforsvar

"En af grundene er formentlig, at leveren har svært ved at nedbryde miljøgiftene, og det påvirker så vitaminer og hormoner i kroppen," siger Maja Kirkegaard.

Hundene, der var fodret med hvalfedt, havde også et dårligere immunforsvar og skader på lever og nyrer.

Miljøgiftene er ekstra hårde ved dyrene i Grønland, fordi de i perioder sulter. Dermed siver miljøgiftene ud i blodet og kommer i direkte kontakt med leveren og hjernen.

Arktis er et spejl af verden

"De arktiske egne er et spejl på, hvad der foregår i den vestlige verden. Når vi ser miljøgiftene deroppe, hvor der hverken er industri eller landbrug, er det et tegn på, at de formentlig findes i betydelige mængder i vores del af verden. Og når dyrene deroppe lider under for store koncentrationer, er det nok på tide, at vi også får forsket i miljøgiftene og deres indflydelse på dyr i Danmark," siger Maja Kirkegaard.

Undersøgelserne er foregået i Grønland, fordi de bliver ledet af Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø. De arktiske egne er også særdeles velegnede til videnskabelige formål, da der ikke er så mange steder, giftene kan komme fra.

når dyrene deroppe lider under for store koncentrationer, er det nok på tide, at vi også får forsket i miljøgiftene og deres indflydelse på dyr i Danmark

Maja Kirkegaard

DDT er ikke blevet anvendt i Europa i over 30 år, men bliver eksempelvis brugt i Afrika til at bekæmpe malariamyg. Giften fordamper op i atmosfæren og føres af vinden mod nord, hvor den via plankton ender i en fisk, som bliver spist af en sæl, der igen bliver spist af en isbjørn, forklarer Maja Kirkegaard.

Resultater giver viden om isbjørne

24 hunde er ikke umiddelbart nok til at kunne sige noget nagelfast, men skaderne på hundene er alligevel interessante for forskerne, fordi resultaterne ligger tæt op ad det, man tidligere er kommet frem til hos isbjørne, polarræve og andre dyr i slutningen af fødekæden.

Undersøgelsen har også vakt international interesse, fordi man ikke tidligere har fulgt dyrene i en periode på to år.

"Vi er blevet langt mere sikre på, hvordan en naturlig blanding af miljøgifte i naturen virker på kroppen. Man kan jo ikke holde isbjørne i bur og holde dem op mod en kontrolgruppe, og man kan ikke kontrollere, hvad de spiser. Det kan man derimod med hundene, og derfor har vi fået nogle værdifulde resultater ud af forskningen," siger Maja Kirkegaard.

Hun peger også på, at jo mere man ved om, hvordan giftstofferne påvirker hunde og isbjørne, jo lettere vil det også være at forske i, hvordan de påvirker mennesker.

Hunde blev behandlet godt

Maja Kirkegaard har det fint med gennem to år at have udsat hundene for en cocktail af miljøgifte indhyllet i hvalspæk:

"De her hunde har fået masser af god mad og er blevet motioneret dagligt med slædehundekørsel. Det er et bedre liv end de fleste slædehunde får, for de bliver hurtigt slidt op," siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.