Meteor-show rammer os i nat
Meteorsværmen Perseiderne rammer os i nat og fortsætter hele weekenden. Du kan være heldig at se helt op til 100 stjerneskud i timen.

Perseiderne er en af årets mest aktive stjerneskudssværme, der har været kendt i århundreder som 'Sct. Laurentii tårer'.

Årets Perseidsværm forventes ikke at blive specielt aktiv, men vil aligevel byde på op til 100 stjerneskud i timen, den såkaldte ZHR-værdi.

Sværmens aktivitet ventes at toppe natten mellem torsdag og fredag - altså den 13. august mellem kl. 00:30 og 4.00 dansk sommertid, men der er flere stjerneskud end normalt resten af weekenden.

Perseiderne har navn efter det stjernebillede, de synes at stråle ud fra, Perseus, som i øjeblikket står lavt i nordøst sidst på aftenen.

Det vil sige, at du skal holde øje med den nordlige himmelhalvkugle. Eftersom det først bliver rigtigt mørkt efter midnat, er det bedst at gå ud sent for at se dem.

Grunden til, at stjerneskuddene kommer fra et bestemt sted på himlen, er, at det faktisk er Jorden, der bevæger sig gennem en støvsky, og retningen mod Perseus er vejen frem for Jorden på denne tid af året.

Dermed ser det ud som om, de kommer fra den retning - nøjagtig lige som insekter også rammer forruden på en bil, der kører.

Hvad er en meteorsværm?

Helt op til 100 stjerneskud i timen byder weekendens meteorsværm på. (Foto: Mila Zinkova)

En meteorsværm er faktisk en periode, hvor der er flere stjerneskud end normalt.

Et stjerneskud er en lille partikel, en meteor, der trænger ind i Jordens atmosfære. Oftest er de ikke meget større end et sandkorn, men når de rammer Jordens atmosfære med en hastighed mellem 10 og 60km/sekund, bliver de meget varme, og lyser dermed op, så de kan ses langt væk.

De 'brænder' typisk op 50-100 kilometer oppe i atmosfæren.

Faktisk er det ikke selve partiklen, man kan se lyse. Det man ser, er en ionisering af luften, som luftmodstanden giver ved den ekstreme hastighed. På den måde 'lyser' luften efter meteoret på samme måde som i et lysstofrør.

Derfor ser det også ud som om, lyset bliver stående i nogle sekunder efter den lille partikel har passeret, så det ligner en lille hale.

Andre gange - når det er større partikler, der rammer atmosfæren, kan man tydeligt se selve partiklen, som nogle gange ender i en lille eksplosion som kaldes en 'bolide'.

Yderst i solsystemet bevæger der sig adskillige hundredetusinde store is- og sten klumper rundt om Solen.

Fakta

VIDSTE DU

Kometen Swift-Tuttle er en af de største kometer, vi kender, der kommer ind om Solen. Når den i år 4479 passerer Jorden i en afstand af kun 6 mio. km bliver det ikke bare spektakulært, men også potentielt farligt.

De har meget langstrakte elliptiske baner, der fører dem ind tæt forbi Solen og ud igen. Det er kometerne, som er rester fra Solsystemets dannelse.

Hver gang de kommer ind omkring Solen, fordamper noget af vandet, som bliver 'blæst' væk fra Solen i form af de velkendte komethaler.
Men når vandet fordamper, rives der støv og småsten med, som efterlades i kometens bane som et kølvand.

De krydser ofte Jordens bane om Solen, så adskillige gange om året passerer Jorden dermed forskellige kometers baner.

Ved disse passager bombarderes Jordens atmosfære af disse småpartikler, som vi kan se som stjerneskud.

Og netop nu bevæger Jorden sig gennem komet Swift-Tuttle's bane, så vi kan se støvet fra den som stjerneskudsværmen Perseiderne.

Artiklen er lavet i samarbejde med Astronomibladet.dk

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.