Mennesker har påvirket klimaet i 2.000 år
Ny forskning viser, hvordan mennesker helt tilbage i det gamle romerrige udledte drivhusgasser, der har påvirket klimaet. Resultatet er gravet ud af grønlandske iskerner.

Forskere har fundet i grønlandske iskerner fundet beviser for, at mennesker har påvirket metan-udledning, og dermed klimaet, så langt tilbage som til Romerrigets storhedstid omkring 100 år f.kr. (Foto: David Iliff)

Forskere har fundet i grønlandske iskerner fundet beviser for, at mennesker har påvirket metan-udledning, og dermed klimaet, så langt tilbage som til Romerrigets storhedstid omkring 100 år f.kr. (Foto: David Iliff)

Internationalt forskerhold med dansk deltagelse har undersøgt metan-sammensætningen i grønlandske iskerner. Her kan de se, hvordan den atmosfæriske metan-sammensætning har ændret sig gennem tiden.

Det giver dem indblik i 2.000 års historie for landbrug og skovafbrænding, og hvordan mennesket har påvirket klimaet langt længere tilbage i tiden end hidtil troet.

»Det er spektakulært, at vi i metan-sammensætningen kan finde fingeraftryk på klimaet, som Romerriget har efterladt for over 2.000 år siden. Det er meget længere tilbage, end vi hidtil har troet, vi kunne se et udslag. Det fortæller os noget om, hvor meget mennesker egentlig påvirker klimaet,« fortæller professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet Thomas Blunier, der sammen med kolleger fra Holland, Frankrig og USA står bag det nye studie.

Studiet er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature.

2.100 års metan-udledning kortlagt

I studiet af grønlandske iskerner har Thomas Blunier og kollegaer undersøgt, hvordan menneskets udbredelse og teknologiske fremskridt historisk har sat sit præg på den atmosfæriske metan-sammensætning.

Her kan de blandt andet se de første indikationer på menneskets indflydelse på klimaet allerede for 2.100 år siden.

Dengang var det kun ganske få af Jordens civilisationer, der holdt kvæg og brændte store mængder træ af i enten skovbrændinger eller i produktion af trækul. Alligevel kan forskerne se et skifte metan-sammensætningen i de grønlandske iskerner, der dækker denne periode.

Fakta

Metan er en drivhusgas, der udledes fra flere forskellige kilder.

Noget kommer fra naturens egne vådområder som moser og sumpe, mens andet kommer fra afbrænding af træ eller fra tarmbakterier hos drøvtyggere.

Vådområder er naturens største producent af metan. I det iltfattige miljø nedbryder bakterier næringsstoffer til metan og CO2.

Rismarker er menneskeskabte vådområder, hvor de samme mikrobiologiske processer finder sted. I dag er rismarker ansvarlige for 15 procent af alt udledt metan.

Forskerne kan også se, hvordan middelalderens tørre klima gav flere skovbrande, som sendte store mængder metan op i atmosfæren.

1800-tallets industrialisering og massive befolkningstilvækst kan naturligvis også aflæses tydeligt i iskernerne. Men selvom mennesket i tusinder af år har påvirket klimaet, var det trods alt ikke så mærkbart dengang, som det er i dag.

»Fra omkring år 1 til i dag er der sket en stor ændring i udledningen af metan. For 2.000 år siden var det kun en meget lille del af metan-gasserne, der skyldtes menneskets aktiviteter. I dag er det mere end det halve,« fortæller Thomas Blunier.

Forskel i metan-isotoper røber kilden

Bag det nye studie ligger en ny analyseteknik, som gør forskerne i stand til at skelne den ene type metankilde fra den anden ud fra indholdet af kulstofisotoperne C13 og C12 i metanen.

»De forskellige kilder til metan har forskellige isotopsammensætninger. Metan, der produceres ved afbrænding af træ, indeholder mere af den tunge kulstofisotop C13 i forhold til den lette kulstofisotop C12, der produceres primært i vådområder. På den måde kan vi afgøre mængden af metan-udledning fra de forskellige kilder,« forklarer Thomas Blunier.

Risproduktion og kvæg sender metan ud

Ved at kigge på metan-sammensætningen kan Thomas Blunier og hans kolleger se, hvordan metan-indholdet i dag primært stammer fra menneskets aktiviteter.

De to største kilder er: Risproduktion og kvægavl.

Fakta

Metan er en gasart, der opblandes med luft og transporteres rundt på hele kloden.

Når sne falder over Grønland og bliver liggende, fanges små luftlommer i isen, som indeholder metan. Sammensætningen af den indkapslede metan kan forskere bruge til at afkode fortidens menneskeskabte klimapåvirkning.

Risproduktion er en kunstig form for vådområde, der leder store mængder metan ud i atmosfæren, mens kvæg har bakterier i maven, der får dem til at producere store mængder metan i tide og utide.

Hver især står ris og kvæg for 15 omkring procent af hele klodens metan-udledning.

Metan er mindre betydningsfuld end CO2

Forskernes iskerner giver et indblik i 800.000 års klimahistorie, omfattende temperaturer, CO2-indhold og metan-indhold i atmosfæren.

Iskernerne viser blandt andet, hvordan metan-indholdet i atmosfæren under den seneste istid var 350 ppb (andele per milliard) for derefter at stige til 700 ppb ved indgangen til den nuværende mellem-istid for 11.700 år siden.

Siden da har menneskeheden haft travlt med at få metan-indholdet endnu højere op. I dag er det steget til 1.800 ppb.

Men metan er alligevel ikke vores største bekymring for klimaet.

»Selvom metan har en indflydelse på drivhuseffekten, er det stadig CO2, som folk skal holde øje med. I global opvarmnings-sammenhæng er metan kun en lille spiller. Med studier af metan-sammensætningen historisk kan fortælle os en masse om, hvordan mennesker har indflydelse på klimaet både før i tiden, nu og i fremtiden,« mener Thomas Blunier.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.