Megaforsøg: Piger smager bedre end drenge
9.000 skolever fra hele landet har lagt smagsløg til et gigantisk forsøg, som giver overraskende ny viden om, hvad drenge og piger bedst kan lide

Piger er ti procent bedre end drenge til at smage. Det viser resultaterne af det gigantiske masseeksperiment under Dansk Naturvidenskabsfestival (Foto: Peter Willersted)

Piger er ti procent bedre end drenge til at smage. Det viser resultaterne af det gigantiske masseeksperiment under Dansk Naturvidenskabsfestival (Foto: Peter Willersted)

Drenge kan lide kraftigere smage end piger. Men piger er bedre til at smage end drenge. Desuden bliver den søde tand mindre med årene.

Det er tre overraskende resultater, der er kommet ud af et gigantisk forsøg, der involverer tungerne på 9.000 danske skoleelever.

De mange medvirkende elever har betydet, at forskerne på Københavns Universitets Institut for Fødevarevidenskab nu har en sensationelt stor mængde data at analysere på. Så nu kan de lære mange nye ting om, hvordan børn og unges smag fungerer.

»Med de her data kan vi komme videre med vores forskning. Vi kan få undersøgt, hvordan smagsløgene hos børn udvikler sig, og det har man ikke tidligere haft data til at undersøge,« siger Bodil Allesen-Holm, som er laboratorieleder på Institut for Fødevarevidenskab.

Piger smager bedre end drenge

Forsøgene foregik på den måde, at eleverne hver havde fem bægre med forskellige smage stående foran sig.

I bægrene var der sukker og citronsyre, som elevernes lærere havde opløst i vand efter klare instrukser fra forskerne. Eleverne skulle så svare på, hvornår de kunne smage, om vandet var henholdsvis sødt eller surt.

Det viste sig blandt andet, at pigerne var bedre til at genkende en smag end drengene.

»Pigerne var ti procent bedre til at smage end drengene. Det kan være fordi piger er bedre til at koncentrere sig om netop den type opgave, de blev stillet. Men det kan også være, at der er en fysiologisk forskel,« siger Bodil Allesen-Holm.

Resultater der kan bruges

Det var ikke forskerne, der blandede de koncentrationer, som eleverne smagte på. Og det var eleverne selv, der udfyldte de spørgeskemaer, der var blevet sendt ud i forbindelse med eksperimentet. Men Bodil Allesen-Holm mener alligevel, at man kan stole på dataen.

»Resultaterne kan vi stole på, fordi der er tale om en så stor datamængde. Vi sendte citronsyre ud til skolerne, men de har selv tilsat vand. Så koncentrationen har sikker svunget lidt. Men netop fordi der er tale om et så stort antal medvirkende, bliver usikkerheden udlignet,« siger Bodil Allesen-Holm.

I det hele taget er det flot, at så mange deltager i projektet.

Et af de tankevækkende resultater er, at nogle børn ikke synes at det, de spiser, skal være så sødt

Bodil Allesen-Holm, Institut for Fødevarevidenskab

»Det er et rigtigt flot projekt. Mange elever har hjulpet forskerne med at få nogle resultater, de ikke ville kunne få selv. De er med til at skabe ny viden, som faktisk kan bruges til noget,« siger Pernille Vils Axelsen fra Dansk Naturvidenskabsfestival, der er projektleder på Masseeksperimentet.

Slikproducenter kan lære noget

Men det er ikke kun forskerne, der har fået noget ud af eksperimentet. Også eleverne har fået ny viden og bevidsthed om smag.

»Jeg tror, at det her eksperiment har gjort flere børn bevidste om smag. De ved nu, at suppe ikke bare smager af suppe, og lakrids af lakrids, men at der er smagsnuancer,« siger Bodil Allesen-Holm.

Og apropos lakrids så mener hun også, at slikproducenter kan lære noget af eksperimentets resultater. Nemlig, at der er stor forskel på, hvor søde ting børn kan lide.

»Et af de tankevækkende resultater er, at nogle børn ikke synes at det, de spiser, skal være så sødt. Det viser, at slikproducenterne med sagtens kan lave meget forskelligt slik,« siger Bodil Allesen-Holm.

Kræsenhed forsvinder med alderen

Eksperimentet viser i det hele taget, at smag er en pudsig ting. For eksempel viser det også, at man udvikler sig til at kunne lide flere forskellige retter, når man bliver ældre. Det lader til, at kræsenhed forsvinder i 14-16 års alderen.

»Der sker en pludselig ændring, når man bliver 14-16 år. På det tidspunkt begynder flere børn at svare, at de ikke er kræsne. Det tyder på, at de får en ny bevidsthed om fødevarer. Det er muligt, at de i den alder begynder at blive presset til at smage på tingene, og på den måde udvider deres horisont,« siger Bodil Allesen-Holm.

Masseeksperimentet 2008 foregik under Dansk Naturvidenskabsfestival 2008, og udvalgte resultater er publiceret i en rapport fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk