Massage gør fisk mindre stressede
Pudsefisk giver andre fisk afstressende massage. Ny forskning viser, at berøring mellem pudsefisk og dens kunder har indvirkning på niveauet af stresshormonet kortisol.

På koralrevet svømmer en lille pudsefisk rundt og venter på en kunde. Pludselig dukker en stor rovfisk op på revkanten og svømmer direkte mod den. Men pudsefisken trækker sig ikke tilbage. I stedet kaster den sig over rovfisken - som en rengøringskone med en gulvskrubbe.

Den lille fisk lever af parasitter fra rovfiskens skæl, gæller og sågar mundhulen. Rovfisken, der med lethed kan sluge den lille pudsefisk, forholder sig helt rolig, mens den bliver renset og pudset.

Marinebiologer har længe undret sig over dette lidt bizarre symbiotiske forhold, der ser ud til at trodse dyrenes mest basale instinkter – hvorfor benytter rovfisken ikke den oplagte lejlighed til at spise pudsefisken som en lille snack?

Nu har et internationalt forskerhold fra Portugal, Schweiz og Australien fundet frem til, at pudsefiskene giver deres kunder en afstressende massage, der sænker niveauet af stresshormonet kortisol, samtidig med at de fjerner parasitter fra deres skællede fiskekroppe.

Resultaterne er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Pudsefisk snupper en bid af deres kunder

Når pudsefisk renser deres kunder, fjerner de ikke kun parasitter. En gang imellem snupper de også en lille bid af fisken selv, hvilket ofte leder til konfrontationer mellem de to fisk.

I forsøget masserede portugisiske forskere fisk med denne pudsefiskeattrap. (Foto: Marta Soares/Nature Communications)

»Pudsefisk er meget opmærksomme på deres kunder og er meget orienteret omkring kundepleje. For eksempel napper de kun fiskeskæl fra de kunder, der ikke besøger dem fast. De faste kunder får en anden behandling,« fortæller biolog Karsten Bjerrum Nielsen, der er udstillingschef på Kattegatcentret, i en kommentar til undersøgelsen.

Massage virker som konfliktløsning

Hvis der opstår en konfrontation mellem pudsefisken og dens kunde på grund af lidt napperi, bevæger den lille fisk sig ofte op på ryggen af kunden og masserer den med finnerne. På den måde afhjælpes konfrontationen, så den lille pudsefisk ikke ender som mellemmåltid.

Pudsefisk benytter sig i det hele taget af massage til at en bred vifte af kundepleje. Blandt andet benytter den massage til at opbygge forhold til nye kunder, til at løse konflikter efter den har nappet en kunde og som forebyggende strategi for at undgå konflikter med rovfisk.

Alligevel har forskere haft svært ved at forstå, hvorfor pudsefiskens manipulerende adfærd ikke har ledt til fisken uddøen. Antallet af konfrontationer mellem pudsefisk og kunder er nemlig så mange, at kunden må få mere ud af pudsefiskens berøring end bare en blid omgang massage, siden den ikke spiser ’den lille napper’.

Massage frigiver kortisol

For at undersøge om kunderne fik noget biokemisk ud af kuglefiskens massage, valgte den internationale forskergruppe at undersøge niveauet af kortisol i fisk, der blev masseret. Kortisol er et kendt stresshormon, der stiger ved stress. Flere studier på mennesker har vist, at kortisol-niveauet falder ved afstressende aktiviteter som for eksempel massage.

Forskerne designede en kunstig pudsefisk, som de placerede i akvarier med en anden koralfisk - kirurgfisken. De kunstige pudsefisk var enten stationære eller bevægede sig frem og tilbage og gav på den måde mulighed for, at kirurgfiskene kunne svømme tæt op af dem, og dermed få massage.

Fakta

Sådan måler man cortisol i en fisk

For at måle mængden af cortisol udtog forskerne 50 mikroliter blod fra fiskene, som de centrifugerede for at skille hormonstofferne, heriblandt cortisol, fra resten af blodet.

Derefter tilsatte de antistoffet 'anti-rabbit, cortisol 3' til hormonstofdelen af blodprøven. Anti-rabbit, cortisol 3 binder til cortisol, og komplekset kunne afslutningsvist måles ved hjælp af et såkaldt radioimmunoassay, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.

Efter ti dage undersøgte forskerne mængden af stresshormonet kortisol i fiskene. Her fandt de ud af, at fisk, der havde fået massage af kunstige pudsefisk, også havde et sænket kortisolniveau.

Massage er altså ikke bare en dejlig oplevelse for fiskene, det er også biokemisk afstressende, hvilket muligvis er årsagen til, at fiskene vender tilbage til pudsefiskene gang på gang.

Flere dyr nyder at blive masseret

»Det vil ikke undre mig, at kortisol-niveauet daler, når fiskene får massage. I den seneste tid har man fundet ud af, at flere og flere dyr får noget ud af at blive masseret, så hvorfor ikke fisk? Her på Kattegatcentret har vi en fisk, der altid bevæger sig op til overfladen og stiller sig tæt på kanten, når vi går fordi. Så nusser vi den lidt på ryggen, hvilket den ser ud til at nyde,« fortæller Karsten Bjerrum Nielsen.

Resultatet indikerer, at den afstressende virkning af berøring er universelt for alle dyrearter, hvilket er banebrydende ny viden. Desuden viser forskningen, at berøring uden et socialt aspekt er nok til at give en sundhedsfordel for dyr i form af lavere stress. Hidtil har den samme mekanisme kun været bevist i mennesker. 

Berøring kan ifølge forskerne have haft en betydelig rolle i udvikling af partnerskaber på tværs af dyrearter, som vi i dag kan se mellem pudsefisken og dens kunder. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.