Marssonde er død
NASA har som forventet ikke hørt livstegn fra Phoenix-sonden på Mars og billeder tyder på, at sonden er blevet ødelagt - formentlig af is.

Phoenix fotograferet af MRO i 2008 og 2010 (Foto: NASA/JPL-Caltech/UA)

Phoenix fotograferet af MRO i 2008 og 2010 (Foto: NASA/JPL-Caltech/UA)

I sidste uge lyttede NASA for sidste gang efter livstegn fra sonden Phoenix Mars Lander, der landede tæt ved Mars' nordpol for to år siden.

Det var NASA-sonden Mars Odyssey, der var sat på opgaven, men ligesom ved tidligere lytteforsøg gennemført siden januar i år kom der ingen livstegn fra sonden.

NASA må derfor konkludere, at Phoenix Mars Lander er død, hvilket dog ikke kommer som en overraskelse. Det var nemlig forventet, at vinteren ville tage livet af sonden bl.a. ved at tøris - frossen kuldioxid - ville ødelægge sondens strømproducerende solpaneler.

Billeder af Phoenix optaget af NASA-sonden Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) støtter denne tanke. Billedet herover til venstre viser Phoenix fotograferet d. 20. juli 2008, hvor sonden stadig var i fin from. Solpanelerne ses som blå skiver på hver side af sonden. Billedet til højre er optaget d. 7. maj i år og her ses en tydelig forandring. Sonden er dækket af støv og det ene solpanel er efter alt at dømme ødelagt pga. vægten af tøris.

Phoenix landede på Mars d. 26. maj 2008 og gennemførte i mere end fem måneder detaljerede undersøgelser af sit landingssted tæt ved Mars' nordpol. Missionen sluttede d. 2. november 2008, hvor vintermørket sænkede sig over de nordlige polaregne, så Phoenix ikke længere kunne producere nok strøm med solpanelerne.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk