Månen har fået nyt krater
Månens overflade blev prydet af et nyt krater, da en meteor stødte ind i den 17. marts i år.

Her kan man se mange af Månens kratere. (Kilde: NASA)

Her kan man se mange af Månens kratere. (Kilde: NASA)

Månens overflade er dækket med kratere, hvor de fleste blev dannet for ca. 3,9 milliarder år siden.

Kratere dannes, når en meteor falder ned på overfladen, og selvom vores del af solsystemet er blevet noget roligere, kan der stadigvæk ske et sammenstød i ny og næ.

Meteoren, der skabte et krater med en diameter på omkring 20 meter, var mindre end en halv meter og havde en masse på omkring 40 kilo. Det var det største sammenstød, astronomerne har set, siden de begyndte at overvåge Månen for meteornedslag for otte år siden.

Jorden er beskyttet af atmosfære

Vi skal dog ikke frygte sådanne nedslag her på Jorden. Vi er nemlig beskyttet af vores tykke atmosfære, der skaber friktion, hvilket får mindre meteorer til at brænde op, før de overhovedet nærmer sig overfladen.

Månen har ingen atmosfære, så hvis den støder sammen med noget på sin vej rundt om Jorden, vil det skabe et krater på dens overflade. I alt har astronomerne observeret 300 meteornedslag siden 2005.

Vigtigt for fremtidige indbyggere på Månen

Selvom disse nedslag ikke er noget, vi skal frygte her på Jorden, er det dog stadigvæk noget, der optager mange forskere.

Idet NASA drømmer om at have astronauter på Månen, er det vigtigt at vide mere om, hvor ofte og hvor kraftige disse nedslag er.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker