Vi har drænet det danske landskab for alt det vand, der tidligere fandtes i grøfter, damme, sumpe og i fodspor fra køer langs å-bredden. Det har medført et kolossalt tab af biodiversitet.

Noget af det, der er blevet sjældent, og som vi ikke begræder tabet af, er malariamyg.

Men tjek alligevel næste gang, du er i kælderen, for der kan måske være en enkelt. De fleste myg sidder med kroppen næsten parallelt med underlaget. Hvis der sidder en overvintrende myg med bagkroppen løftet i en vinkel på omkring 45 grader, er det en malariamyg.

Risikoen for smitte herhjemme er væk

"Næsten i hver eneste Gaard og Hus laa der Syge … hver Dag ringede Kirkeklokkerne til Begravelse”, skrev en læge i slutningen af 1800-tallet om situationen på Lolland-Falster.

Sygdommen skyldes en parasit, der spredes via malariamyg. Der skal en vis mængde af både myg og smittede personer til for at holde sygdommen i cirkulation. Grøftning og dræning – og vel også et forbedret sundhedssystem – fjernede efterhånden risikoen for at blive smittet i Danmark.

De seneste tilfælde af en danskproduceret malariasmitte er fra 1945.