Malariamyg i kælderen
Malariamyggen er et af de dyr, der er forsvundet og ikke længere findes i Danmark. Men måske skal du alligevel lige tage et ekstra kig, næste gang du går i kælderen?

Malariamyggen er sjælden i Danmark, men du gør alligevel klogt i lige at tjekke efter, næste gang du går i kælderen. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Malariamyggen er sjælden i Danmark, men du gør alligevel klogt i lige at tjekke efter, næste gang du går i kælderen. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Vi har drænet det danske landskab for alt det vand, der tidligere fandtes i grøfter, damme, sumpe og i fodspor fra køer langs å-bredden. Det har medført et kolossalt tab af biodiversitet.

Noget af det, der er blevet sjældent, og som vi ikke begræder tabet af, er malariamyg.

Men tjek alligevel næste gang, du er i kælderen, for der kan måske være en enkelt. De fleste myg sidder med kroppen næsten parallelt med underlaget. Hvis der sidder en overvintrende myg med bagkroppen løftet i en vinkel på omkring 45 grader, er det en malariamyg.

Risikoen for smitte herhjemme er væk

"Næsten i hver eneste Gaard og Hus laa der Syge … hver Dag ringede Kirkeklokkerne til Begravelse”, skrev en læge i slutningen af 1800-tallet om situationen på Lolland-Falster.

Sygdommen skyldes en parasit, der spredes via malariamyg. Der skal en vis mængde af både myg og smittede personer til for at holde sygdommen i cirkulation. Grøftning og dræning – og vel også et forbedret sundhedssystem – fjernede efterhånden risikoen for at blive smittet i Danmark.

De seneste tilfælde af en danskproduceret malariasmitte er fra 1945.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk