Mælkevejens og Andromedagalaksens gasskyer rører måske hinanden
En gigantisk gassky strækker sig omtrent en million lysår ud fra vores nabogalakse Andromeda. Hvis Mælkevejens gassky er lige så stor, rører de to galakser på denne måde muligvis ved hinanden.

Gasskyen rundt om Andromedagalaksen har en diameter på omtrent to millioner lysår. Amerikanske forskere har brugt forandringer i lyset fra en særlig type meget lysstærke galakser kaldet 'kvasarer' til at afsløre størrelsen på gasskyen. (Foto: Hubblesite.org)

Gasskyen rundt om Andromedagalaksen har en diameter på omtrent to millioner lysår. Amerikanske forskere har brugt forandringer i lyset fra en særlig type meget lysstærke galakser kaldet 'kvasarer' til at afsløre størrelsen på gasskyen. (Foto: Hubblesite.org)

Hvis du nogensinde har fundet Andromedagalaksen på nattehimlen, så kender du den som en flad og lyssvag skive af lys. Men rundt om Andromedagalaksen ligger også en enorm sky af gas, der er næsten usynlig.

Nu har amerikanske forskere brugt Hubble Rumteleskopet til at analysere Andromedagalaksens gassky nærmere, og resultatet var særdeles overraskende. Gasskyen, også kaldet en 'halo', er nemlig langt større end antaget og strækker sig en million lysår ud i rummet. Samtidigt kan den indeholde omkring lige så meget masse som halvdelen af selve Andromedagalaksen. Det skriver HubbleSite i en pressemeddelelse.

»Haloer er galaksernes gasformige atmosfærer. Disse gasformige haloers egenskaber kontrollerer raten, hvormed stjerner dannes i galakserne i overenstemmelse med modellerne for galakseformation,« forklarer studiets hovedforfatter lektor Nicloas Lehner fra University of Notre Dame i Indiana, USA.

Galakserne rører måske hinanden

Forskerne har længe vidst, at Andromedagalaksen og Mælkevejen vil støde sammen om omtrent fire millarder år, men måske skal den dato nu fremskyndes.

»Hvis Mælkevejen har en lignende enorm halo, er galaksernes to haloer måske allerede tæt på berøring og i færd med at smelte fredeligt sammen, længe før de to massive galakser kollider,« skriver HubbleSite i pressemeddelelsen.

Astronomerne kan desværre ikke bestemme med sikkerhed, om Mælkevejen har en gassky, der er lige så stor som Andromedagalaksens. Det skyldes, at Mælkevejen selv står i vejen for at observere gasskyen tydeligt.

Ser større ud end månen

Selve Andromedagalaksen er omtrent 2,5 millioner lysår fra Jorden og har en diameter, der er omtrent seks gange større end fuldmånens som set fra Jorden. Hvis du alligevel aldrig har lagt mærke til Andromedagalaksen på nattehimlen, skyldes det, at den på grund af sin store afstand fra Jorden er meget lyssvag på nattehimlen.

Nar man medregner de nye mål for Andromegalaksens halo, vokser galaksens tilsyneladende størrelse på nattehimlen til omtrent 100 gange gange fuldmånens diameter. Det svarer til det stykke nattehimmel, der bliver tildækket, hvis du holder to basketbolde op mod himlen i strakt arm.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.