Frister det, at føje sit navn til listen af store personligheder som Galileo Galilei, Isaac Newton og Albert Einstein?
Forskerne bag en ny, åben konkurrence kan måske ikke love evig berømmelse. Men faktum er, at alle med en brugbar computer og et skarpt hoved kan bidrag til at løse en af universets allerstørste gåder:
Hvad er mørk materie, og hvor i alverden befinder det sig?
Den åbne konkurrence hedder 'The GREAT08 Challenge', og lokker med hæder og ære til den som kan hjælpe forskerne.
Mystiske ingredienserDe fleste astrofysikere og kosmologer er nemlig enige om, at omkring 75 procent af universet er bygget op af såkaldt mørk energi, mens yderligere 20 procent består af såkaldt mørk materie.
Den del af universet som vi mennesker kan observere - galakser, stjerner og planeter - udgør dermed blot fem procent af alt det, som findes derude. Problemet er bare, at ingen ved hvad mørk materie og mørk energi egentlig er, og hvor i universet disse størrelser gemmer sig.
Forskere beder om hjælpMen nu kan alle, som er mere and almindeligt gode til at regne, og som har adgang til en nogenlunde kraftig computer, bidrage til at løse gåden.
En gruppe astrofysikere og kosmologer fra 19 forskellige land, beder nemlig om hjælp. Målet er at finde en bedre metode til at beregne den såkaldte gravitationslinse-effekt.
Ujævnt vinduesglasØhm... Gravitationslinse-effekten??
Okay. Forestil dig, at du kigger ud på en gadelygte en mørk aften gennem et tykt, ujævnt vinduesglas. Det er let at forestille sig, at det ujævne vinduesglas vil forvrænge lyset, således at gadelygten ser forvreden og lidt underlig ud.
Den samme forvrængende effekt har mørk materie også på det lys som kommer til os fra fjerne galakser.
Gravitationskraften i den mørke materie skubber og trækker lidt i lyset på dets vej gennem verdensrummet. Set fra vores del af universet, vil fjerntliggende galakser dermed se en lillebitte smule mere skæve ud, end de egentlig er. Det er dette, som kaldes gravitationslinse-effekten.
Afslører mørk materieFor astrofysikere og kosmologer er denne effekt yderst velkommen. Den afslører nemlig tilstedeværelsen af den ellers usynlige mørke materie.
Nøjagtigt som forvrængningen af lyset fra gadelygten afslører noget om egenskaberne ved det ujævne glas, vil forvrængningen af lyset fra fjerne galakser også kunne afsløre noget om egenskaberne ved mørk materie.
Klumper i grødenGraden af galakseforvrængning vil typisk være omkring én procent. Men den vigtige pointe er, at graden af forvrængning vil variere en lillebitte smule, når man ser i forskellige retninger på himmelen.
Forskerne forklarer dette med at mørk materie ikke er jævnt fordelt i universet, men ligger spredt omtrent som klumper i en grød. Ved at analysere i hvilke himmelretninger gravitationslinse-effekten er størst, vil man også kunne danne sig et slags kort, over hvor på himmelen, der findes mest mørk materie.
Knappenålshoveder»Problemet er bare, at de fjerntliggende galakser er vældig små og utydelige på billederne. Derfor er det vanskelig at foretage en nøjagtig måling af lysforvrængningen,« forklarer Håkon Dahle fra 'Astrofysisk institutt' ved Universitetet i Oslo.
Det bliver lidt som at se på et utal af tilsyneladende prik-lignende knappenålshoveder, og forsøge at finde en forskel imellem dem.
Og det er altså her alverdens computeramatører kommer ind i billedet. Konkurrencen går ganske simpelt ud på at skrive et nyt computerprogram, som kan afdække gravitationslinse-effekten med større præcision, end man kan i øjeblikket.
Millioner af galakser»For at løse denne opgave behøves ingen særlig viden om astrofysik eller kosmologi. Derimod behøver vi personer som har kompetence indenfor billedanalyse og statistik,« siger Håkon Dahle.
Udfordringen er stor. For at finde ud af mere om, hvor i universet der findes mørk materie, skal mange millioner næsten prik-lignende billeder af fjerne galakser nemlig sammenlignes.
På siden for konkurrencen ligger der i underkanten af 30 millioner billeder af simulerede galakser, som frit kan hentes ned og anvendes som råmateriale.
Stor betydningKonkurrencen kører frem til 30. april 2009. Men bidragene vil fortløbende blive publiceret på konkurrencesiden.
»Dermed kan man hele tiden følge med i, hvem som ligger bedst til,« siger Håkon Dahle.
Forskerne sidder selv med facitlisten for selve testmaterialet, og kan dermed let se hvem som kommer nærmest.
Og de lover, at det vil få stor betydning, hvis nogen er i stand til at overgå de nuværende metoder.
På kaminhylden»Rumfartsorganisationerne NASA og ESA har planer om at opsende nye satellitter for at indsamle billeder af fjerntliggende galakser. Men før der satses på et sådant projekt, er det vigtig at vide at billederne kan analyseres på en effektiv måde,« siger Dahle.
Den som løber af med sejren vil blive bedt om at beskrive den metode, de har brugt.
»Vedkommende kan regne med megen omtale og mange citeringer i videnskabelige tidsskrifter,« lover Håkon Dahle.
Måske vil dette ikke være nok til at havne på kaminhylden sammen med busterne af Galilei, Newton og Einstein. Men et aldrig så lille bidrag, til at løse en af universets største gåder er vel heller ikke noget at kimse ad?
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov