Bringes med økonomisk støtte fra ISSP - The Initiative for Science, Society and Policy

ISSP er et netværk af forskere, der vil integrere videnskab i den samfundsmæssige planlægning og offentlige debat.

Leger forskere Gud, når de skaber kunstigt liv?
Der kan være grund til bekymring. Syntetiske celler er nemlig ekstremt svære at kontrollere. Sådan lyder advarslen fra forsker, der har gransket aspekterne ved kunstigt liv.

Risici ved at skabe kunstigt liv er uforudsigelige. De nye celler kan ligesom alt andet liv udvikle og forandre sig, men ingen kan på forhånd sige, i hvilken retning. Måske i retning af en kræftcelle som denne? (Foto: Susan Arnold)

Risici ved at skabe kunstigt liv er uforudsigelige. De nye celler kan ligesom alt andet liv udvikle og forandre sig, men ingen kan på forhånd sige, i hvilken retning. Måske i retning af en kræftcelle som denne? (Foto: Susan Arnold)

 

Syntetiske celler ramte overskrifterne sidste år, da J. Craig Venter Institute meddelte, at det havde skabt en syntetisk celle.

JCVI-cellen var dog kun delvist syntetisk. Den blev skabt ved at erstatte det naturlige genom af en naturlig bakterie, med et genom, der blev kunstigt syntetiseret fra almindelige ikke-levende kemikalier.

Alt andet i JCVI-cellen var naturligt. Alle de øvrige materialer i cellen kom fra en normal levende bakterie.

Og bortset fra nogle ubetydelige ændringer, som gener til at producere blåt farvestof og uudtalte genetiske vandmærker, var det syntetiske genom i JCVI cellen en nøjagtig kopi af genomet i en naturlig bakterie.

Enhver slags gener der kan specificeres

Men JVCI-cellen er kun begyndelsen. I løbet af de kommende år vil vi høre annonceringer af stadig mere unaturlige syntetiske celler.

Metoderne, der blev brugt til at skabe JCVI-cellens genom, kan bruges til at skabe et genom med enhver slags gener, som kan specificeres.

Generne kan være så unaturlige som det ønskes – ja, faktisk, kan genoment være enhver specificeret sekvens af nukleotider.

Kræver arbejde og opfindsomhed

Dette er dog ikke den eneste grund til at forvente at en eventuel fuldsyntetisk celle vil være meget unaturlig. Fuldsyntetiske celler er ikke begrænsede af de samme tilfældigheder og ’frosne ulykker’ der har skabt naturlige livsformer.

Dertil vil det være lettere at skabe syntetiske celler, hvis man gør dem enklere end naturlige celler. Sidst, men ikke mindst, vil det kræve tiltagende omfattende cellulær omprogrammering at opnå de praktiske fordele ved syntetiske celler:

Vi kan få bakterier til at producere værdifulde goder som brændselsstoffer og lægemidler, men det vil kræve en masse arbejde og opfindsomhed.

På denne måde vil selve grundende til at vi skaber syntetiske celler også drive dem til at blive mindre og mindre naturlige.

Tre måder at skabe kunstig liv på

Syntetiske celler er syntetiske på tre måder. For det første eksisterer cellerne kun på grund af de bevidste og forsætlige handlinger, der udføres af det bagvedliggende hold af menneskelige forskere; de er altså syntetiske, fordi de er artefakter.

For det andet er syntetiske celler lavet af ikke-levende materialer – den slags materialer, som kan bestilles fra kemiske leverandører.

I hvilken grad cellens materialer kommer fra ikke-levende kilder varier. I JCVI-cellen er det for eksempel kun det genomiske materiale, der er syntetisk.

For det tredje, så kan en syntetisk celle være en helt ny slags livsform – det vil sige en, der er helt forskellig fra enhver naturlig form for liv.

Lidt eller meget unaturlige

Der er mange måder at skabe unaturlige syntetiske celler – én er at tilføje eller slette en masse gener.

Skabelsen af nye livsformer kan dog gradbøjes – nogle former for liv er kun lidt unaturlige, mens andre er meget unaturlige. JCVI-cellen var alene et kunstigt skabt eksempel på en naturlig form for liv, men meget mere er på vej.

Vi kan forvente at se fuldsyntetiske celler, der ikke deler gener med en fysisk livsform og som er konstrueret helt fra bunden uden brug af ikke-levende materialer (se video).

Overfladiske og pinligt simple?

Meddelelsen om den syntetiske JCVI-celle blev dog hurtigt efterfulgt af overskrifter om at forskerne ’leger gud’.

Denne bekymring opfattes som afgørende af nogle, men den afvises også blot af andre som religiøs konservatisme, især af videnskabsfolk.

Craig Venters såkaldte syntetiske bakterie, som forskerne har døbt M. mycoides JCVI-syn1.0. (Foto: Tom Deerinck og Mark Ellisman)

Drew Endy er for eksempel blevet kendt for at have sagt, at ’spørgsmålene om at lege gud eller ej er så overfladiske og pinligt simple, at de ikke kommer til at være nyttige i diskussionen.’

Det er dog værd at bemærke at ’legen-gud-bekymringen’ kommer i forskellige former. Om end det er sandt, at nogle af dem er overfladiske og forenklede, er det dog ikke tilfældet for den specifikke version som jeg vil forsvare her.

 

Hvem skal og hvem skal ikke?

Min bekymring er ikke, at det kun er gud der kan skabe helt nye livsformer. Denne påstand er åbenlyst falsificeret af de stadige fremskridt inden for genteknologi og syntetisk biologi.

Den forfulgte, men hengivne, kristne videnskabsmand Galileo observerede længe, at det er en uklog teologi, der gør sig selv til gidsel for uforudsete empiriske observationer.

Galileleos råd gælder stadig i dag. Min bekymring er heller ikke, at det kun er gud der bør skabe syntetiske celler.

Forskellige perspektiver inden for forskellige religioner kunne give forskellige råd om, hvem der skal og ikke skal skabe syntetiske celler, og uden tvivl ville en sådan rådgivning nok ende med at indeholde megen visdom.

Men hvis den eneste underliggende støtte til rådgivning er religiøse dogmer, så vil ikke-troende personer ignorere denne. Min bekymring bør gribe enhver, der sætter pris på kompleksiteten af syntetiske celler.

 

Sekulær bekymring

Min version af ’legen-gud-bekymringen’ er i stedet sekulær, fordi ingen af dens forudsætninger stammer fra nogen bestemt religion.

Den forudsætter heller ikke nogen tro på nogen gud. Den forudsætter blot, at syntetiske celler er så komplekse, at de er ekstremt vanskelige at forudsige og kontrollere.

Enhver videnskabsmand, der arbejder med at skabe syntetiske celler vil være enige i denne præmis. Da bekymringen således er sekulær og funderet på videnskab, kan den ikke nemt afvises.

 

Vækst, reparation og åben-endet evolution

Et protein udfører en af mange reparationer af en skade på en DNA-streng. Syntetiske celler evner til dette er ligeledes uforudsigelige. (Foto: Tom Ellenberger, Washington University School of Medicine in St. Louis)

Det er her den sekulære ’legen-gud-bekymring’ opstår. Givet at syntetiske biologer kan skabe syntetiske celler, da bærer de også ansvaret for at udøve denne kapacitet med omtanke.

Dette ansvar bør ikke behandles let. Syntetiske celler deler med alle levende celler egenskaberne til eksponentiel vækst, spontan reparation og åben-endet evolution.

Disse egenskaber er en uundgåelig del af det, der gør syntetiske celler kraftfulde og potentielt nyttige for os mennesker og vores samfund.

De selvsamme egenskaber er dog også dem, der gør syntetiske celler særligt vanskelige at kontrollere og forudsige.

 

Hybris for almindelige dødelige

Uforudsigeligheden af syntetiske celler rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi har den rette forståelse, magt og moralske visdom, der er nødvendig for at skabe syntetiske celler på en ansvarlig måde.

Denne nødvendige forståelse, magt og visdom ville naturligvis være at finde hos en hypotetisk enhed med

 

  • gud-lignende indsigt i konsekvenserne af vores handlinger,
  • en gud-lignende magt til at håndtere evt. uforudsete problemer, der skulle opstå,
  • og en gud-ligende visdom om de rette sociale mål der bør efterfølges.

Men bør vi også forvente det samme af os selv?

Den pragmatiske og sekulære version af ’legen-gud-bekymringen’ er, at det er hybris at forvente sådanne gud-lignende evner af almindelige dødelige.

 

Behov for at alle deltager i diskussionen

Men hvad er så svaret?

Er vi eller er vi ikke gud-lignende nok til at skabe syntetiske celler?

Nogle vil sige ”Ja!”, mens andre vil sige ”Nej!”.

Jeg siger, at spørgsmålet er åbent, og at der er behov for at vi alle deltager i denne diskussion, herunder videnskabsmænd såvel som ateister.

Mark Bedau er

  • Professor i marketing og management ved Syddansk Universitet
     
  • Professor i filosofi og humaniora ved Reed College i Portland, Oregon, USA
     
  • Videnskabelig leder af ISSP - the Initiative for Science, Society and Policy
     
  • Medstifter af the European Center for Living Technology (ECLT)
     
  • Partner i det EU-financierede PACE-program (Programmable Artificial Cell Evolution)
     
  • Ph.d. på afhandling i filosofi ved UC Berkeley i 1985

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.