Kunstigt enzym fjerner naturlige gifte
Dansk forsker har udviklet det første eksempel på 'kemzym' der kan fungere som modgift.

Det er lykkedes for ph.d.-studerende Jeannette Bjerre at udvikle et kemisk enzym, der kan nedbryde giften fra hestekastanjer. (Foto: Mikal Schlosser)

Det er lykkedes for ph.d.-studerende Jeannette Bjerre at udvikle et kemisk enzym, der kan nedbryde giften fra hestekastanjer. (Foto: Mikal Schlosser)

For første gang er det lykkedes at få et fuldstændigt menneskeskabt kemisk stof til at neutralisere giftstoffer, der forekommer i naturens frugter og grøntsager.

Det var en ph.d.-studerende ved Kemisk Institut, Københavns Universitet, der viste at det nyskabende såkaldte kemzym, kan nedbryde giften fra hestekastanjer.

Den ph.d-studerende, Jeannette Bjerre, der i øvrigt i år vandt Kemisk Forenings Ph.d.-pris for arbejde med at lave kunstige enzymer, er begejstret for resultatet.

»Det var et utroligt langt forløb at vise, at det her nye molekyle kan nedbryde giftstoffer. Men det er bestemt hele besværet værd. Især fordi mit arbejde med det, beviser, at kunstige enzymer i det hele taget kan bruges til denne type opgaver,« fortæller Bjerre.

Simple molekyler til komplekse opgaver

Enzymer kender de fleste som noget, der er i vaskepulver. Men i vore kroppe er det enzymernes opgave at nedbryde alt, hvad vi spiser, så kroppen kan optage det. Men altså også at nedbryde giftstoffer, så kroppen kan overleve dem.

Kunstige enzymer virker på samme måde som de naturlige. Men hvor naturlige enzymer er ekstremt store og komplekse, er de kunstige skrællet ned til det allermest nødvendige.

LÆS OGSÅ: Taranteller og ikka-søjler gemmer på nye enzymer

Spidstangen i molekylernes verden

Kemzymernes enkle konstruktion betyder blandt andet, at det i princippet skulle være nemmere at skræddersy de kunstige enzymer til forskellige opgaver. Når der er færre dele, er der mindre der kan gå galt, når man begynder at ændre på enzymets struktur og opbygning. Og for enzymer gælder det, at selv små detaljer i deres opbygning er helt afgørende, for hvordan de fungerer.

På den måde minder enzymer meget om almindeligt håndværktøj, hvor en saks kan nogle helt andre ting end en spidstang, selv om de ligner hinanden.

Skrøbelige fartdjævle

Selv om de naturligt forekommende enzymer er mange millioner gange mindre end spidstænger, er det alligevel nogle uforlignelige værktøjer. Nogle af verdens hurtigste kemiske reaktioner sætter i gang, når enzymerne går på job.

Det var et utroligt langt forløb at vise, at det her nye molekyle kan nedbryde giftstoffer

Jeannette Bjerre

For eksempel laver kroppens enzymer over en million reaktioner i sekundet, når de nedbryder stoffer. Der er bare et problem med naturlige enzymer. De er skrøbelige.

Hvis et enzym fra vores krop bliver varmet op til over 60 grader, eller udsat for opløsningsmidler denaturerer de. Det vil sige, de bliver nedbrudt, og holder op med at virke.

Hårdkogte kunst-enzymer

Ind til nu er det ikke lykkedes at udvikle kunstige enzymer, der arbejder lige så hurtigt som de naturlige. Til gengæld er de mange gange mere robuste.

Kunstige enzymer kan tåle både varme og opløsningsmidler. Det betyder blandt andet, at kemsymerne kan massefremstilles med industrielle kemiske processer. Det er en fordel når man skal bruge store mængder i en fart.

Nænsom som naturen, men hurtigt nok til industrien

Fremstillingen af naturlige enzymer er væsentligt mere tidskrævende, fordi de skal dyrkes frem, lidt som når man dyrker æbler eller korn.

Derfor kan de kunstige enzymer også vise sig at være uhyre velegnede til en lang række forskellige opgaver. Ikke mindst i medicinalindustrien, hvor der er et stort behov for kemiske stoffer, der kan løse opgaver, de naturlige enzymer ikke kan designes til. Som kan produceres industrielt uden at gå i stykker og som er billige at fremstille.

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: