Krystaller samles som LEGO-klodser
Når krystaller opbygges, sker det ved, at nanopartikler finder hinanden og sætter sig sammen præcis på det sted, hvor atomerne passer sammen. Det viser ny, dansk forskning i et af verdens førende tidsskrifter.

Illustration af krystalvækst ved perfekt samling af nanopartikler i væske. Kun når to partiklers krystalstruktur er orienteret, så de passer sammen atom for atom, sætter partiklene sig sammen, som vist i trin 3.

Illustration af krystalvækst ved perfekt samling af nanopartikler i væske. Kun når to partiklers krystalstruktur er orienteret, så de passer sammen atom for atom, sætter partiklene sig sammen, som vist i trin 3.

Nanopartikler er bittesmå krystaller. I væske bevæger de sig mere eller mindre tilfældigt rundt mellem hinanden.

Større krystaller kan bygges op ved, at nanopartiklerne finder frem til lige præcis det sted, hvor deres krystalgitre passer perfekt sammen. Lidt ligesom to LEGO-klodser, der passer lige oven på hinanden.

Man kan forestille sig nanopartiklerne som mikroskopiske LEGO-klodser, hvor tappene er atomer med positive ladninger, og hullerne er atomer med negative ladninger.

På et tidspunkt er de lige over for hinanden, og den kraftige tiltrækning mellem atomernes ladninger får klodserne til at sætte sig sammen til en større krystal.

LEGO, der samler sig selv

Denne proces har man ikke tidligere kunnet observere ved at studere udtørrede krystaller. Men nu har et amerikansk forskningshold med dansk deltagelse, ved hjælp af en væskecelle indsat i et kraftigt elektronmikroskop, observeret, hvordan jernoxid-nanopartikler finder sammen og danner større krystaller.

Her kan du få et indtryk af, hvordan nanopartikler finder sammen til større krystaller

»Når en partikel møder en anden, undersøger den, om den passer ind. Hvis ikke den gør, bliver den ved med at bevæge omkring, indtil den passer,« forklarer lektor Cathrine Frandsen fra DTU, Institut for Fysik, og fortsætter:

»Det ser ud, som om nanopartiklen mærker, at de atomare ladninger skal passe sammen. Den har meget få måder at gøre det på. Det er lidt ligesom med LEGO-klodser; der er også ganske få måder at sammensætte dem perfekt på.«

En vigtig forskel er dog, at nanopartiklerne faktisk er 'LEGO', der samler sig selv. 

Forståelsen af krystalvækst kan udnyttes

Cathrine Frandsen forsker i nanopartiklers egenskaber med henblik på at skabe nye materialer.

»Hvis man forstår, hvordan krystaller vokser, ved at nanopartikler sætter sig sammen, kan man udnytte det til at lave nye materialer, hvor nanopartiklerne er byggestenene,« forklarer Cathrine Frandsen.

I Rio Tinto-floden i Spanien dannes krystaller naturligt i vandet. Forskere ved nu, hvordan det går til.

Hun har været ansat på et postdocstipendie fra Det Frie Forskningsråd og gennem et års ophold samarbejdet med forskningsholdet fra Berkeley i USA om resultaterne, der er publiceret i det førende tidsskrift Science.

»Det er ret forunderligt, at vi nu kan se direkte hvordan partiklerne kobler sig sammen,« siger Cathrine Frandsen.

Hidtil har man ikke kunnet se, hvordan partiklerne bevægede og orienterede sig, inden de satte sig sammen. Nu har forskerne mulighed for at beskrive processen. Det har betydning for deres forståelse af krystalvækst, som den sker både i naturen og i laboratoriet, og for deres mulighed for at designe nye materialer.

»Med nanopartikler som byggestene, kan vi forestille os at skabe materialer med helt nye former og egenskaber. For eksempel meget tynde, aflange eller forgrenede strukturer, som kan bruges i fremtidig elektronik, måske som små kraftige magneter i mobiltelefoner eller som filtre til at rense vand for giftige ioner,« beretter Cathrine Frandsen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.