Kraftigt stjerneskud over Nordjylland sender tydeligt røgspor efter sig
Onsdag nat viste himlen sig fra sin smukkeste side, da meteorsværmen Perseiderne kastede om sig med stjerneskud. Ét af dem var så kraftigt, at det sendte et røgslør efter sig, der blev på himlen i flere minutter. En begejstret læser har indsendt videoerne herunder, hvor du selv kan se det sjældne syn.

Natten mellem onsdag og torsdag kunne natteravne over hele landet nyde synet af meteorsværmen Perseidernes årligt tilbagevendende stjerneshow.

Denne gang var der dog kastet ekstra magi over forestillingen, da et af skuddene var så kraftigt, at det sendte et langt røgspor efter sig.

Røgen drev henover himlen i flere minutter for til sidst at fordufte og forsvinde.

En af Videnskab.dk's læsere, Paul Christiansen fra Ålborg, har fanget det sjældne syn på kamera og efterfølgende indsendt to timelapse-videoer, hvor 10 sekunders film svarer til 1 time i virkeligheden. (Fænomenet optræder i 2. videodel, længere nede på siden, under tiden 0:20-0:23).

»Jeg forsøger at være ude om natten, hver gang det er godt vejr, eller der sker noget specielt på nattehimlen. Når nattens høst er i hus, skal der gennemses over 1.000 billeder og billedbehandles. Til sidst sammensætter jeg billederne til en timelapse-film. Det tager tid,« forklarer den astronomi-interesserede om sin hobby.

Fang universet i din linse

Fakta

Perseiderne, også kaldet Laurentii tårer, er en tilbagevendende meteorsværm, der hvert år kan opleves som et væld af stjerneskud - typisk omkring natten mellem den 12. og 13. august. Begivenheden er tilbagevendende, fordi Jorden omkring den 12. august krydser kometen 109P/Swift-Tuttle. Meteorerne, vi kan se på himlen, er støv fra kometen.

Perseiderne er opkaldt efter stjernebilledet Persueus og kaldes Laurentiis tårer, fordi meteorsværmen ses få dage efter Laurentius’ dag den 10. august.

Paul Christiansen sørger for at filme nattehimlens galaktiske fænomener så snart, han har tid. Dernæst komprimerer han billederne sammen til imponerende videoer af høj kvalitet som dem, du kan se her.

Det er dog vigtigt at tage en del forbehold, når himmellegemer i bevægelse skal fimes om natten.

Læs også: Perseiderne er over os

»Når man laver natoptagelser, er det vigtigt, at udstyret er så følsomt som muligt, så eksponeringer ikke undereksponeres for meget. Objektivet skal være lysfølsomt, og et vidvinkel objektiv er godt, da man både skal tage højde for det visuelle indtryk og stjernehimlen, der bevæger sig, så man undgår aflange stjerner,« siger Paul Christiansen.

Til at filme den 12.-13. august brugte Paul Christiansen et setup bestående af en trefod, et DSLR, hvor hvidbalance-filteret er fjernet, et 14mm f2.8 objektiv, 15 sekunders eksponeringer ved ISO 800 med timer tilsluttet og en 12V dugfjerner.

Kamera kan både filme stjerner, Nordlys og planeter

Del 2. (Videoen er lavet af Paul Christiansen)

Ifølge Paul Christiansen er det ikke kun stjerne-aktiviteter, du kan lære dig selv at filme om natten.

Med forholdsvis simpelt udstyr er det faktisk muligt at filme alt fra Nordlys til kometer.

»Det er ikke kun stjerner, man kan filme på en ægte mørk nattehimmel uden lysforurening. Selv med et lille, relativt billigt, teleskop eller et godt kameraobjektiv og et almindeligt DSLR-kamera kan man fotografere galakser, stjernetåger, stjerneskud, Nordlys, planeter, kometer og meget mere,« siger han.

Hvis du missede stjernestormen i onsdags, eller hvis du ikke selv fik øje på røg-skuddet, kan du se det hele i videoerne ovenover. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.