Komodovaranen dræber med gift
Man har længe ment at komodovaranen dræber sit bytte ved hjælp af en bakteriecocktail i spyttet. Men nye opdagelser viser, at varanens jagtresultater skyldes gift.

En komodovaran bliver ikke just rarere at se på, nu når vi ved, at den er giftig. (Foto: Chris Kegelman)

En komodovaran bliver ikke just rarere at se på, nu når vi ved, at den er giftig. (Foto: Chris Kegelman)

Hovedet af en komodovaran er blevet scannet ved hjælp av MR (magnetisk resonans) af Bryan Fry, giftekspert ved University of Melbourne, og en række andre forskere.

På den måde opdagede de flere giftkirtler i varanens underkæbe.

Hidtil har teorien været, at komodovaranen dræber ved hjælp af de bakterier, man finder i dens mund og spyt. Men nye opdagelser taler imod denne teori.

Man gennemførte en analyse af giften, efter at forskerne opererede en kirtel ud fra en dødssyg komodovaran i en zoo, og det viser sig, at giften svarer til den, man finder hos mange slanger.

»Dette er ikke overraskende, det er ikke uden grund man sammenligner slanger og varaner,« siger zoolog Dag Dolmen fra 'NTNU Vitenskapsmuseet' i Norge.

»Tidligere blev varaner og slanger betragtet som to forskellige ordner i dyreklassen reptiler, men nu har man fundet så mange ligheder mellem de to, at de er slået sammen til ordenen 'slanger og øgler',« fortæller han.

Forskellige bakterier hos forskellige øgler

Man har ment, at det var kombination af bakterier i spyttet hos varanen, som tog livet af dens bytte.

Et scenarie har været at komodovaranen bider sit bytte, for så at forfølge det, mens det langsomt dør af infektion.

Alternativt forestillede man sig, at en varan kunne nyde godt af en af sine artsfællers forarbejde, ved at støde på et byttedyr som allerede var bidt.

Men disse scenarier er aldrig blevet dokumenteret, skriver forskerne.

Undersøgelsen fortæller også at man aldrig har fundet en nogenlunde konsistent bakterieflora hos de varaner, man har undersøgt - det har været forskellige typer bakterier i forskellige mængder, som er blevet påvist hos de forskellige individer.

Slanger med ben

Undersøgelsen peger på, at teorien om bakteriedødsfald ikke er forenelig med observationer af byttedyr, som er gået i chok efter at være blevet bidt, og anekdoter om mennesker, som fortsætter med at bløde usædvanligt længe efter et ublidt mødte med varanerne.

Man har ikke fundet samme type bakterier i spyttet hos forskellige varaner. Det taler for, at dyrene i stedet dræber deres bytte med gift. (Foto: Chris Kegelman)

Det mener forskerne stemmer bedre overens med en reaktion på nervegift.

De mener, at det er den mængde af gift, som leveres i et bid, kombineret med blodtabet fra bidet, der til slut tager livet af varanernes ofre. Det er på samme måde slanger dræber.

»Den eneste forskel mellem varaner og slanger er jo egentlig bare, at den ene har ben mens den anden ikke har,« fortæller Dolmen.

Alle tiders største giftøgle

Opdagelserne har også haft betydning for palæontologer (der studerer fortidens dyreliv).

Forskerne har nemlig også undersøgt fossilerne efter komodovaranens forfader, Megalania, og de mener, den også dræbte ved hjælp af gift. Det gør den syv meter lange øgle til det største giftige dyr, som nogensinde har levet.

Dette kranie fra en Megalania, komodovaranens forfader, måler hele 79 cm. (Foto: Steven G. Johnson)

Megalania levede i det sydlige Australien, helt frem til for omkring 40.000 år siden. Det betyder, at de første aboriginer, som bosatte sig i landet, faktisk kan have løbet ind i den op til syv meter lange øgle.

Lillebroderen, komodovaranen, lever i dag på nogle få øer i Indonesien. Den bliver omkring to-tre meter lang, og vejer omkring 70 kg.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

En grådig fætter: Komodovaran her har forspist sig og gylper benet af en vandbøffel op igen:

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.