Kometjægeren Rosetta har spottet sit mål
Rosetta-rumsonden har taget de første billeder af sit mål, kometen 67P, efter at have ligget dvale i en lang periode. Forskerne varmer op til missionens klimaks i august.

Der er den! Forskerne er begejstrede over, at kometjægeren Rosetta nu har taget de første billeder af den komet, som rumsonden skal ramme til august. (Foto: ESA © 2014 MPS for OSIRIS-Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)

Der er den! Forskerne er begejstrede over, at kometjægeren Rosetta nu har taget de første billeder af den komet, som rumsonden skal ramme til august. (Foto: ESA © 2014 MPS for OSIRIS-Team MPS/UPD/LAM/IAA/SSO/INTA/UPM/DASP/IDA)

Rumsonden Rosetta har for første gang fået øje på sit mål, kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, siden den vågnede fra sin rumdvale 20. januar. Det skriver ESA i en pressemeddelelse.

De to billeder er taget med OSIRIS-systemet, "Optical, Spectroscopic and Infrared Remote Imaging System". Det er et af i alt 11 videnskabelige instrumenter, som skal opsamle viden om kometens form, geologi, tyngdekraft osv.

Rosetta har rejst ti år gennem solsystemet for at nå sit mål.

I øjeblikket er rumsonden cirka fem millioner kilometer fra sit mål. Derfor fylder 67P også kun meget lidt på billederne. Men forskerne er begejstrede:

»Det er en fantastik følelse, at vi endelig ken se vores mål efter ti års rejse gennem rummet,« siger lederen af OSIRIS, Holger Sierks fra Max Planck Instituttet i Tyskland i pressemeddelelsen.

»Disse første billeder, taget fra så stor en afstand, viser os, at OSIRIS er klar til det det eventyr, som er på vej.«

Kometen er begyndt at fordampe

Kometen er tidligere på året blevet set fra Jorden af en gruppe forskere fra Max Planck Instituttet, der brugte Very Large Telescope til at tage et billede af 67P.

Der blev forskerne overraskede over, hvor lysstærk kometen var, da kometens kerne var klarere end forventet. Dette tyder på, at kometen allerede så småt er begyndt at fordampe og danne en meget tynd atmosfære.

Kometen er ikke tæt nok på solen til at få en hale

Kometer består af en kerne, en koma og en eller flere haler. Kernen består af sten og is, og når kometen kommer tæt på Solens varme begynder dette at fordampe og danner en koma omkring kernen. Komaen danner derved halen, der vender væk fra Solen. 67P er dog ikke tæt nok på Solen endnu til at have en stor koma og hale.

Rosetta blev opsendt som en kometjæger

I 2004 blev Rosetta rumsonden opsendt med det formål at undersøge kometen 67P meget grundigt. Med sig havde den dansk teknologi fra Terma i form af en strømforsyning og siden 2004 har Rosetta været på vej mod sit mål. I august i år, vil den da nå 67P og efter at have kortlagt kometens overflade vil Rosettas følgesvend Philae lande på kometens overflade og vil dermed foretage den første bløde landing på en komet nogensinde.

Forskerne vil fortsat holde øje med 67P og følge dens udvikling. Derved vil de vide mere om, hvilke forhold der venter Rosetta når den når sit mål i august.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.