København invaderes af forskningsflåde
I forbindelse med sommerens store videnskabsfestival ’Science in the City’ lægger en flåde af forskningsskibe til ved Amaliekaj i København. Offentligheden får dermed en sjælden lejlighed til at komme om bord på skibene.

Dana er Danmarks største forskningsskib. Til sommer kan du komme om bord på Dana i forbindelse med videnskabsfestivallen Science in the City i København. (Foto: DTU Aqua, Dansk Center for Havforskning og Jens Astrup)

Dana er Danmarks største forskningsskib. Til sommer kan du komme om bord på Dana i forbindelse med videnskabsfestivallen Science in the City i København. (Foto: DTU Aqua, Dansk Center for Havforskning og Jens Astrup)

Den 21. til 26. juni foregår sommerens store videnskabsfestival Science in the City i København.

I den forbindelse sætter en flåde af forskningsskibe kursen mod hovedstaden, hvor de vil lægge til, og besætning og forskere vil give offentligheden en unik mulighed for at komme om bord og finde ud af mere om livet og det videnskabelige arbejde, der udføres til havs.

Skibene, der kommer fra både Danmark, Tyskland og Sverige, spænder over en bred vifte af både nye og gamle forskningsfartøjer. De ankommer også i forskellige størrelser fra det lille Aurora fra Aarhus Universitet til Danmarks største forskningsskib Dana fra Danmarks Tekniske Universitet og den svenske isbryder Oden, der er hele 108 meter lang.

I forbindelse med Science in the City vil der om bord på skibene være forskellige arrangementer, hvor offentligheden får mulighed for både at se, røre og høre om de dyr, som skibenes besætninger hiver op af havet på deres togter.

»Folk kommer forhåbentlig til at synes, at det bliver rigtigt interessant at komme om bord på skibene og høre om, hvad forskerne sejler rundt og laver. Hvad end man er til havforskning eller store skibe vil der være noget at opleve, i de dage videnskabsfestivalen varer,« fortæller projektansvarlig for arrangementet på forskningsskibet Dana, Karin Stubgaard fra DTU Aqua.

Indblik i forskning om bord

Fakta

Dana er Danmarks største forskningsskib. Det er 78 meter langt og blev bygget i 1980-1981 på Århus Værft. Skibet er udstyret med flere forskellige forskningslaboratorier til både makroskopiske og mikroskopiske undersøgelser. Foruden laboratorierne er skibet blandt andet også forsynet med måleinstrumenter, der gør forskerne i stand til at kortlægge havbunden, udtage vandprøver, måle strømhastigheder, lokalisere fiskestimer, indsamle fisk og plankton, tage havbundsprøver og foretage dybhavsfiskeri ned til 1.000 meter under havets overflade.

Blandt skibene kommer der foruden de to danske forskningsskibe Dana og Aurora også det tyske Clupea og den svenske isbryder Oden. Sidstnævnte lægger dog til ved Orientkaj, da den stikker for dybt til at kunne lægge til ved Amaliekaj.

På DTU’s forskningsskib Dana kan man blandt andet høre om den på det tidspunkt netop overståede ekspedition til Sargassohavet ved Bermuda-trekanten, hvor forskerne undersøger, hvorfor så mange ål er forsvundet fra blandt andet Danmark.

Det vil også være muligt at høre om skibets rolle i kortlægningen af fiskebestande, hvilket ligger til grund for bestemmelse af fiskekvoter.

Man kan også blot slentre en tur rundt på skibet for at få et indblik i livet om bord et forskningsfartøj, der i år er til havs i mere end 200 dage.

»Det er en enestående mulighed for at komme om bord på Danmarks største forskningsskib. Sidst det skete var i 2008. På skibet kan man se både laboratorierne, styrbroen, fiskebroen og noget af det udstyr, som bruges i havforskning, og der vil være forskere og skibsbesætning om bord til at svare på spørgsmål om alt fra ekkolodder til formålet med at indsamle ålelarver i Sargassohavet,« siger Karin Stubgaard.

Mad-underholdning om bord

Forskningsskibet Dana er udstyret med både mikroskopiske og makroskopiske laboratorier. (Foto: Line Reeh / Danmarks Tekniske Universitet)

Blandt arrangementerne på Dana kommer Gastronomisk Legestue, der vil underholde med, hvordan man kan bruge fødevarer fra havet til at lave sjov mad på en sjov og videnskabelig måde.

Gastronomisk Legestue har tidligere lavet tang-is og gele af tang, men i år kommer knivmuslinger nok på menuen.

»Tanken er at tage råvarer fra de danske farvande og tilberede dem på en anderledes måde med anderledes gastronomiske teknikker. På den måde kombinerer vi den forskning, der bliver lavet på skibene, med den forskning, som vi laver her på Institut for Fødevarevidenskab,« fortæller Karsten Olsen, der er lektor på Institut for Fødevarevidenskab, Fødevarekemi ved Københavns Universitet, og som koordinerer arrangementet fra Gastronomisk Legestue.

Det vil selvfølgelig været muligt at smage på de mange specialiteter, der ikke normalt findes på et dansk middagsbord.

Kom og se mærkelige fisk

Det er ikke kun offentligheden, der får noget ud af arrangementet.

Fakta

Forskningsskibene vil være åbne for offentligheden følgende dage:
Dana: 21. - 23. juni.
Aurora: 21. - 24. juni
Clupea: 21. - 23. juni
Oden: 24. juni fra 11:00 til 16:00

Forskerne håber også på, at de i løbet af Science in the City kan fortælle folk om, hvorfor havforskning er vigtigt og interessant.

Det vil de blandt andet gøre ved at fortælle om spændende forskningsresultater og give folk mulighed for at komme helt tæt på og røre ved både fisk, der er normale i danske farvande, og de mere sjældne fangster, der kan få folk til at både grine og spærre øjnene op.

Dana vil være åben for offentligheden i dagtimerne mellem den 21. juni til den 23. juni. Se faktaboksen for at finde ud af, hvornår de andre skibe kan besøges.

 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk