Klimaforsker: Smeltende havis gør Nordeuropas vintre koldere
Marinegeolog og klimaforsker dokumenterer, hvordan havisen smelter nær Golf-strømmen.

De seneste ni år har havisen slået deprimerende rekorder. Hvert år har forskerne og FNs klimapanel nemlig konstateret, at der er smeltet mere af havisen, end forventet.

Havgeolog og biolog Sofia Ribeiro er en af dem, der indsamler målingerne og sammenligner dem med forudsigelserne.

I en ny video fra GEUS - De nationale geologiske undersøgelser fra Danmark og Grønland - fortæller hun om, hvilke konsekvenser den smeltende havis kan få.

»Når havisen smelter, her hvor jeg forsker (i det nordøstlige Grønland red.) kommer der meget mere ferskvand til havet, og det påvirker Golfstrømmen. Det får blandt andet betydning i Nordeuropa i form af koldere vintre,« siger hun.

Se, hvordan forskerne undersøger sedimenter under havisen i det nordlige Grønland i videoen øverst i artiklen.

Ubetrådt forskningsområde kan give os flere detaljer

Sofia Ribeiro arbejder på Station Nord i det nordøstlige Grønland, hvor der ikke tidligere er lavet meget forskning. Hun og hendes kolleger må bære rifler og radio, når de går ud, fordi der er fare for isbjørneangreb.

Men området er oplagt at forske i, fortæller hun.

»I fjordene i det nordøstlige Grønland kan vi få fat i sedimentprøver, der er meget detaljerede. Vi kan følge forskellige biomarkører, forandringer i sedimentet, såsom kornstørrelse, og der er mikroskopiske fossiler. Kombinationen af de her tre giver os meget specifikke detaljer om klimaet,« siger hun.

Hendes forskning fokuserer på klimaændringer over en relativt kort periode i den sammenhæng, nemlig de seneste tusinde år.

Inden for den periode kan forskerne indsamle sedimentprøver, som indeholder spor fra det varme klima omkring årtusindskiftet, den 'lille' istid der sluttede i ca. år 1900, og det varme klima vi oplever nu.

Det gør det muligt at lave mere nøjagtige modeller for den smeltende havis.

Vi kan lære om klimaforandringerne fra levende organismer i aflejringer

En anden grund til ikke at kigge alt for langt tilbage i tiden er, at man kan studere klimaændringerne igennem de levende organismer, som findes i sedimentkernerne og havisen.

For et par år siden opdagede Sofia Ribeiro og hendes forskningshold nemlig noget meget besynderligt.

Når de ikke behandlede sedimentkernerne, viste det sig, at mange af mikrofossilerne var levende, og at de kunne leve der i 100 år.

»Arter af planteplankton er meget plastiske og modtagelige overfor forandring, og der er stort diversitet iblandt dem. Deres bestand og genetik ændrer sig afhængigt af miljøet, og det gør os i stand til at studere klimaet gennem deres udvikling,« siger Sofia Ribeiro.

Men et studie af disse mikroalger, virker også den anden vej. For gennem dem kan forskerne finde ud af mere om, hvordan fremtidige klimaforandringer vil påvirke planteplankton og liv i havet.

Du kan høre mere om Sofia Ribeiros opdagelse af de levende fossiler i videoen øverst i artiklen.

Villum-fonden, Arctic Science Partnership og Arctic Research Center Aarhus har bidraget til Sofia Ribeiros forskning.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk