Klima: Eksperiment i CERN understøtter Svensmarks teorier
Eksperiment på CERN leverer nu ny dokumentation for, at kosmisk stråling styrer klimaet på Jorden - ligesom den kontroversielle danske forsker Henrik Svensmark mener.

Den berømte - og berygtede – solteori, af mange kendt som Henrik Svensmarks teori, får nu støtte af CLOUD-eksperimentet på CERN, det fælleseuropæiske forskningslaboratorium i Geneve.

Solteorien beskriver, hvordan dannelsen af skyer - og derved klimaet på Jorden - styres fra rummet: Når solens aktivitet er lav, slipper store mængder kosmisk stråling fra vores galakse, Mælkevejen, ind gennem Jordens atmosfære. Her ændrer strålerne atmosfærens kemi, så skyer lettere dannes.
Skyerne køler Jorden af, fordi de reflekterer lyset fra solen tilbage til rummet. Derved kommer den kosmiske stråling til at være kølende for klimaet, når solen har lav aktivitet.
Fortalere for teorien, blandt andre Henrik Svensmark og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space, har udtalt, at de mener denne mekanisme er omtrent lige så vigtig som CO2 i vor tids klimaopvarmning. 

Dokumentation har manglet

Kritikere af solteorien har til gengæld påpeget, at der mangler naturvidenskabelig dokumentation for teorien:
  • Dels om kosmisk stråling overhovedet ændrer atmosfærens kemi, sådan som teoretikerne forestiller sig
     
  • Dels om effekten spiller en afgørende rolle i virkelighedens dannelse af skyer, som ofte foregår under omstændigheder hvor mange andre effekter er i spil, som for eksempel støv og forurening.
Eksperimentet CLOUD på CERN i Schweiz under ledelse af partikelfysiker Jasper Kirkby forsøger at finde svaret på det første spørgsmål. Forskerne har bestrålet en kunstig atmosfære i et lukket kammer med stråling, svarende til den energirige stråling, Jorden modtager fra galaksen. 
Den kunstige atmosfære i reaktionskammeret var nedkølet til 5 grader celsius, hvilket svarer til temperaturerne omtrent 2 km over jordoverfladen, hvor de kølende skyer typisk dannes.
Strålerne i forsøget bestod af pioner, som er meget kortlivede partikler, der svarer godt til den kosmiske stråling. Derved er CLOUD-forsøgene meget lig vilkårene for naturlig dannelse af skyer.

Sol-tilhængere styrkede i deres opfattelse

Resultaterne, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, viser i følge Jens Olaf Pepke Pedersen, at der er hold i solteorien.
»Forsøgene har vist, at den mekanisme, som giver anledning til dannelse af skyer, er endnu stærkere ved 5 grader end ved stuetemperatur, hvor det tidligere er blevet målt. Så resultatet fra CLOUD får mig bestyrket i min opfattelse, at solens aktivitet spiller en afgørende rolle for Jordens klima,« siger han.
»Vi har lavet tilsvarende målinger på DTU for fem år siden, men det er spændende, at resultatet nu kommer fra en uafhængig gruppe på CERN,« forklarer seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space.
Pepke Pedersen var også forfatter på et tilsvarende forsøg med bestråling af kunstig atmosfære tidligere på året i samarbejde med Aarhus Universitet. Resultaterne, som blev omtalt her på Videnskab.dk, bekræftede ligeledes solteorien.

CO2 spiller også en stor rolle

Solen har det sidste årti haft meget lav aktivitet. Det betyder, at klimaet burde køles i disse år. Men vi er midt i en global opvarmning. Man kunne forestille sig, det ville være et problem for en teori, der forudsiger, at klimaet burde kølnes i dette årti. Men det afviser Pepke Pedersen:
»Nej, det passer meget godt med det, vi ser. Klimaet er en sum af mange faktorer, blandt andet Solen og CO2, og den globale opvarmning har stået i stampe de sidste ti års tid. Så jeg tror stadig, at solens aktivitet og afledte effekter står for cirka halvdelen af de udsving, vi har set i det globale klima i de sidste 100 år – så står atmosfærens sammensætning af blandt andet CO2 for resten,« mener Jens Olaf Pepke Pedersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk