Kartofler skal drikke mindre
Klimaforandringer vil føre til endnu flere varme og tørre somre i Danmark. Forskere vil derfor udvikle kartofler, der er mere velegnede til tørkeforhold.

I forsøget på at imødekomme de mere tørre somre er forskere gået i gang med at udvikle kartofler, der ikke behøver så meget vand som dem, vi kender i dag. (Foto: Colourbox)

I forsøget på at imødekomme de mere tørre somre er forskere gået i gang med at udvikle kartofler, der ikke behøver så meget vand som dem, vi kender i dag. (Foto: Colourbox)

Danske landmænd mister i et gennemsnitsår en halv milliard kroner på grund af tørke, der begrænser afgrødernes udbytte. Kartofler er særligt følsomme, da de har et sparsomt rodnet.

Den globale opvarmning gør ikke sagen bedre, da den vil medføre somre, der er endnu mere tørre og varme. Faktisk forventes nedbøren i august at blive halveret.

Problemet er ikke størst på de sandede jorde, fordi der her ofte er vandingsanlæg. Derimod går det galt cirka hvert tredje eller fjerde år på de mellemgode jordtyper, hvor det på nuværende tidspunkt ikke kan betale sig at etablere vandingsanlæg. Desuden vil et fremtidigt øget forbrug af vand til markvanding ikke hænge særlig godt sammen med beskyttelse af vandressourcerne.

Drypvanding effektivt, men dyrt

Forskere peger på en anden mulighed, nemlig avl af kartofler, der er mindre tørstige.

Derfor er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aalborg Universitet, KU-Life og Landbrugets Kartoffelfond gået i gang med et projekt finansieret af Fødevareministeriet med henblik på at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som kan udnytte det vand, de får, mere effektivt.

»I forbindelse med det netop overståede EU-projekt SAFIR har vi vist, at man kan få kartofler til at udnytte vand mere effektivt ved at vande dem skiftevis på den ene side og den anden side ved hjælp af drypvanding. Med denne metode kan der spares op til 15 procent af vandforbruget,« forklarer seniorforsker Mathias Neumann Andersen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Fakta

VIDSTE DU

Med i projektet med at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, KU-Life og Landbrugets Kartoffelfond. Projektet er finansieret af Fødevareministeriet.

Da drypvanding koster hen ved 50.000 kr. pr. hektar at etablere, er det mest velegnet i områder, hvor der skal vandes hele tiden. I Danmark, hvor der kun er behov for periodevis vanding, vil det være for dyrt i forhold til udbyttet.

Vandbesparende egenskab

Forsøget med skiftevis vanding viste dog også noget andet interessant, som forskerne nu arbejder videre med.

»Vi så, at en delvis udtørring af kartoffelplanten får dens hormonsystem til at lukke bladenes spalteåbninger (stomata), hvilket reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som udnytter det vand, de optager, mere effektivt, uden at udbyttet bliver ringere,« siger Mathias Neumann Andersen.

Det næste skridt er at finde de gener, der bestemmer vandforbruget.

Landbrugets Kartoffelfond har en samling krydsningslinjer af kartofler, hvor forældrene har vist stor forskel i stomatas åbningsgrad. Det er her, at jagten på »tørke-generne« indledes.

Forskerne vil nu dyrke linjerne i drivhuse og klimakamre for at undersøge forskellene mellem søskende-kartoflerne.

Forsøg under kontrolleret klima

En delvis udtørring af kartoffelplanten reducerer fordampningen fra planten med cirka 15 procent. Med den viden i hånden skulle det være muligt at udvikle kartoffelsorter, der bruger mindre vand, og som udnytter det vand, de optager, mere effektivt, uden at udbyttet bliver ringere.

Mathias Neumann Andersen

Under de kontrollerede klimaforhold kan forskerne variere klimavariablerne - det vil sige temperatur, luftfugtighed og lys - én efter én og undersøge den fysiologiske effekt på kartoffellinjerne. Resultaterne bruges til at konstruere en model for relationen mellem klimavariablerne og åbningen af stomata.

»Når den model er på plads, kan vi begynde at se på genetikken,» siger Mathias Neumann Andersen og fortsætter:

»Det er nemlig kun 10 procent af variationen i stomatas åbning, der skyldes genetik, medens de 90 procent skyldes klimaet. Derfor har det hidtil været svært at finde lige nøjagtig dét eller de gener, der påvirker åbningen af stomata.«

»I SAFIR har vi forbedret modellerne for klimaets indvirkning. Da der sideløbende er sket store fremskridt inden for bioteknologien, er det nu realistisk muligt at identificere gener for bedre vandudnyttelse,« forudser Mathias Neumann Andersen.

Når man har fundet ud af, hvilket gen det er, kan man følge det og enten lave traditionelt forædlingsarbejde eller splejse genet ind i kommercielle kartoffelsorter.

De vilde kartofler, som indgår i arbejdet, har en lav ydelse.

Når man kan følge genet, kan man krydse afkom tilbage til en kommerciel sort igennem flere generationer, så man ender med at have 99 procent kommercielle gener, men beholder det vandbesparende gen fra de vilde.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk