Sponseret af Danish Science Factory

Videnskab.dk samarbejder med Danish Science Factory.

Kan kvalitet og bæredygtighed gå hånd i hånd - i din fadøl?
Mindre CO2, mindre skum og bedre hygiejne er nogle af de mål, Carlsberg forsøger at opnå med en nylanceret fustage. På den måde kan kvalitet og bæredygtighed kombineres i din fadøl.

Carlsbergs nye fustage-initiativ kan gøre det muligt, at skabe et fadølsanlæg med øl af god kvalitet og smag, og samtidig skåne miljøet.

Carlsbergs nye fustage-initiativ kan gøre det muligt, at skabe et fadølsanlæg med øl af god kvalitet og smag, og samtidig skåne miljøet.

Denne artikel er skrevet af ESOF2014 Future Academy.

Carlsbergs nye 'keg', i folkemunde bedre kendt som 'fustage', kan i fremtiden erstatte den type fustage, vi kender i dag, og gøre håndteringen af fadøl lettere, mere hygiejnisk og samtidig være en hjælp til miljøet.

Ifølge Klaus Laybourn, som er innovation manager for Carlsberg, vil det nye fustage-initiativ gøre det muligt at skabe et fadølsanlæg med øl af god kvalitet og smag - og samtidig skåne miljøet.

Projektet har allerede vundet to innovationspriser i Italien, hvor det med lanceringen alene er lykkedes Carlsbergs afdeling at øge omsætningen med 12 procent.

Nedbringer CO2-udslippet markant

Fakta

Artiklen er skrevet af gymnasieelever fra ESOF2014 Future Academy.

Eleverne, som er såkaldte Future Communicators, har skrevet artikler og kommunikeret via Twitter og Instagram fra den store videnskabelige konference ESOF2014, hvor 4.500 forskere deltog. Heriblandt flere modtagere af Nobelprisen.

Den nye fustage består af en plastikbeholder til 10 eller 20 liter, der indsættes i et trykkammer i fadølsanlægget. Fadølsanlægget sender sammentrykket luft til trykkammeret med fustagen og danner derved et luftryk i beholderen, der presser plastik-fustagen sammen og øllen ud til hanen.

Når fustagen er tømt for øl, fjernes den sammenpressede emballage, og den gamle kan smides ud.

Den nye fustage skal således ikke afhentes i store lastbiler, køres tilbage og vaskes, men kan i stedet blive smidt ud og kørt på et forbrændingsanlæg. Ifølge Carlsberg er CO2-udslippet ved forbrænding af fustagen betydeligt mindre, end den mængde CO2 der udledes ved at producere en traditionel fustage og efterfølgende rense den.

Overskuddet kan være i et snapseglas

En anden stor fordel ved den nye fustage er, at den nedbringer mængden af spild betydeligt.

Keggen består af en plastikbeholder til 10 eller 20 liter, der indsættes i et trykkammer i fadølsanlægget. Fadølsanlægget sender sammentrykket luft til trykkammeret med keggen og danner derved et luftryk i beholderen. Dette presser plastik-keggen sammen og øllen ud til hanen. (Foto: Draughtmaster.com)

På grund af den traditionelle fustages konstruktion, er det ikke muligt at få den sidste halve liter øl ud af den - men Carlsberg har formået et bringe mængden af spildøl ned til at kunne være i et snapseglas med den nye fustage.

Desuden kan øllet i den nye fustage holde i hele 30 dage, efter du har åbnet den. Ved åbning af den traditionelle fustage holder øllet sig kun i cirka 5 dage.

Fustagen har et indbygget advarselssystem

Hver gang en fustage er tømt, skiftes også slangerne op til selve tappedelen ud, og derved mindskes risikoen for bakteriedannelse betydeligt.

Derudover har fustagen et indbygget advarselssystem, som advarer bartenderen eller barejeren, når det er tid til at få rengjort fadølsanlægget.

Ignoreres disse advarsler gentagne gange lukker anlægget selv for hanerne, indtil rengøringen udføres.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk