Kæmpeplaneter mæsker sig i gas
For første gang nogensinde har astronomer direkte set strømme af gas, der opsluges af kæmpeplaneter, mens de vokser.

En kunstners forestilling af strømmene af gas fra den ydre skive omkring stjernen HD 142527. (Ill.: ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/M. Kornmesser (ESO)/N. Risinger (skysurvey.org))

En kunstners forestilling af strømmene af gas fra den ydre skive omkring stjernen HD 142527. (Ill.: ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/M. Kornmesser (ESO)/N. Risinger (skysurvey.org))

Den unge stjerne med katalognavnet HD 142527 ligger mere end 450 lysår fra Jorden i retning mod det sydlige stjernebillede Lupus (Ulven).

Astronomer har tidligere afsløret, at stjernen er omgivet af en skive af gas og støv, der er rester af den sky, stjernen er blevet født af.

Men nu har nye og langt mere detaljerede observationer gjort det muligt for astronomerne direkte at se strømme af gas, der fodrer to kæmpeplaneter i kredsløb om stjernen.

Observationerne, der er lavet med det europæiske ALMA-radioteleskop i Chile, viser, at skiven omkring HD 142527 er opdelt i en indre og en ydre del adskilt af en åbning.

I denne åbning ses to strømme fra den ydre skive og ind mod centrum, der efter alt at dømme leverer gas til to voksende kæmpeplaneter.

Det er dog endnu ikke muligt at se planeterne direkte.

Processen studeres direkte for første gang

Gasstrømme, der fodrer voksende kæmpeplaneter, er blevet forudsagt teoretisk, men nu kan forskerne altså studere denne proces direkte.

Observationerne har blandt andet afsløret, at planeterne ikke opsluger al gassen, der i stedet spredes ud i åbningen og sidenhen havner i den indre skive, der leverer gas til den unge stjerne.

Denne optankning med gas forklarer, hvorfor den indre skive ikke for længst er løbet tør for gas.

ALMA er verdens bedste

De nye observationer af gasskiven omkring HD 142527 viser med al tydelighed, at ALMA er verdens bedste af sin art - også selvom teleskopet først er helt færdigbygget i løbet af foråret i år.

ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) fanger millimeter- og submillimeter-stråling, der er en mellemting mellem radiostråling og infrarødt lys (varmestråling).

Denne stråling er imidlertid meget vanskelig at observere fra jordoverfladen, da atmosfærens indhold af vanddamp forstyrrer. Det er derfor ingen tilfældighed, at ALMA bygges på i det nordlige Chile i fem kilometers højde.

Leverer allerede varen

ALMA er et internationalt samarbejdsprojekt, hvor både Europa, USA, Canada, Japan og Chile deltager.

Europa repræsenteres af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), som også Danmark er medlem af.

Med observationerne af HD 142527 kan både ESO og de øvrige deltagere med tilfredshed konstatere, at ALMA allerede nu leverer varen, og at det kun kan blive bedre, når teleskopet senere i år er helt færdigbygget.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker