Kæmpelyn 'fanget' af astronauter
Blå jets og sprites, også kaldet kæmpelyn, udkrængede et splitsekund deres indre sjæl for øjnene af måbende astronauter ombord på den internationale rumstation ISS.

 

30. april 2012 indfangede astronauter ombord på den internationale rumstation ISS et snapshot af et særdeles flygtigt og sjældent naturfænomen – kæmpelyn, også kaldet 'sprites' eller 'blå jets'.

Kæmpelynene opstår højt oppe over skyerne, typisk mellem 50 km og 100 km over jordoverfladen, og er derfor svære, for ikke at sige umulige, for almindelige mennesker at få øje på. 

Man skal kun gøre sig forhåbninger om at få et glimt af dem, hvis man er en vovepels, der tør flyve direkte hen over en storm. Det gælder om at holde øjnene på stilke, for kæmpelynene blitzer så hurtigt, at man ikke har en jordisk chance for at se dem, med mindre man tilfældigvis har sit blik rettet præcis i den retning, hvor de opstår.

Har man heldet med sig, får man til gengæld en stor naturoplevelse.

Et kæmpelyn gløder til højre i dette billede, taget af en astronaut ombord på den internationale rumstation ISS 30. april 2012.
(Foto: Image Science & Analysis Laboratory, NASA Johnson Space Center)

De rødlige eller blålige glimt opstår i stratosfæren og mesosfæren oppe over almindelige tordenskyer. Mens almindelige lyn skyder ned mod Jorden eller mellem skyer, banker kæmpelynene opad i retning af rummet.

 

Kæmpelyns eksistens påstået af piloter

Piloter har påstået at have set kæmpelyn i årtier, før forskere ved University of Minnesota tilfældigvis opfangede ét med et kamera i juli 1989. Siden da har forskere ombord på fly nu og da taget snapshots af dem, men indtil 2011 har man forgæves forsøgt at indfange dem i nogle ordentlige filmoptagelser.

I 2011 lykkedes det så endelig et amerikansk forskerhold at få fænomenet ’ i kassen’. I to hele uger fløj forskergruppen og et japansk filmhold hen over turbulente områder med tordenvejr, hvor det lykkedes dem at filme to jets ved at optage 10.000 snapshots per sekund. Dette er de bedste filmklip af jets, som nogensinde er optaget.

 

Danske forskere gransker kæmpelyn

Det nye billede, optaget af astronauterne på ISS giver også et indtryk af deres adfærd og dokumenterer, at kæmpelynene stadig finder sted højt oppe over vores hoveder.

»At se glimtene med det blotte øje er spektakulært, men disse optagelser kan hjælpe os med at studere dem i stor detalje. Lynene er så hurtige, at du bare ved at blinke en enkelt gang med øjnene kunne forpasse synet at dem. Dertil kommer, at lynene udsender langt størstedelen af deres lys i det røde bølgelængde-område, hvor menneskets syn i forvejen er svagt,« siger geofysiker Hans C. Stenbæk-Nielsen fra University of Alaska i USA.

Han er oprindeligt dansk og tog i sine unge dage sin uddannelse ved DTU, der huser en aktiv og anerkendt forskergruppe, som arbejder på at forstå kæmpelynenes fundamentale natur.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker