Kæmpeblæksprutten er ikke bare en sensation
Optagelserne af kæmpeblæksprutten er gået verden rundt. Men der er ikke kun fascination i det kødædende, tiarmede kæmpevæsen, der lever i buldermørke én km under havets overflade. Forskerne kan også lære noget af de banebrydende optagelser.

Da de ihærdige videnskabs- og filmfolk endelig kunne optage det enorme dyr, var zoologen Dr. Tsunemi Kobodera med i ubåden. Han har tidligere haft held med at lokke en kæmpeblæksprutte op til overfladen og filme den. Han har også tidligere fotograferet én i sit naturlige miljø, men det er første gang, at han har fanget en på video i deres naturlige miljø. (Foto: NHK/NEP/Discovery Channel)

Da de ihærdige videnskabs- og filmfolk endelig kunne optage det enorme dyr, var zoologen Dr. Tsunemi Kobodera med i ubåden. Han har tidligere haft held med at lokke en kæmpeblæksprutte op til overfladen og filme den. Han har også tidligere fotograferet én i sit naturlige miljø, men det er første gang, at han har fanget en på video i deres naturlige miljø. (Foto: NHK/NEP/Discovery Channel)

Mennesker styrer muligvis landjorden, men dybt under havets overflade er det nogle helt andre væsner, der regerer. Blandt de største og mest frygtindgydende er kæmpeblæksprutterne (Architeuthis dux).

Et hold bestående af zoologer fra Japans Naturhistoriske Museum og filmfolk fra den japanske tv-station NHK og amerikanke Discovery Channel har den ære, som de første at kunne vise en video af én af disse kæmper i sit naturlige miljø. (Se et uddrag af deres optagelser herover)

De seneste dage har medier og internetsider bragt stribevis af historier om den tre meter lange kæmpeblæksprutte, som blev filmet på cirka 630 meters dybde ud for den japanske øgruppe Ogasawara 1.000 kilometer syd for Tokyo i sommeren 2012.

Men optagelserne er andet end en sensation og eksempel på god hype-generering fra Discovery Channels side. Forskerne kan rent faktisk bruge optagelserne til noget.

Meget begrænset viden om kæmpeblæksprutter

Tidligere har forskere optaget de fascinerende væsner ved overfladen og taget billeder af dem i deres naturlige habitat, men det har været i tilfælde, hvor blæksprutterne enten har været syge, skadede eller indfanget.

Dét, at forskerne nu har levende billeder af kæmpeblæksprutterne i deres naturlige habitat, betyder, at de kan studere deres naturlige liv.

»Det er fantastisk spændende at se en video af en kæmpeblæksprutte i hjemlige omgivelser. Vi ved utroligt lidt om disse kæmper, selvom de fascinerer os og får rigtig meget bevågenhed,« siger lektor Jan Audun Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum, der til daglig blandt andet finder og studerer fossile blæksprutter.

Han fortæller desuden, at den viden, man hidtil har haft om kæmpeblæksprutterne, har været indirekte evidens, primært fra primært fra mere eller mindre ødelagte blækspruttedele fundet i mavesækken på døde kaskelothvaler, som har fået sig en blækspruttesnack.

Kæmpeblæksprutternes bevægelser

Fakta

Det formodes, at kæmpeblæksprutter primært lever af dybhavsfisk og mindre blæksprutter, som den fanger med dens to tentakler og otte fangarme, som er beklædt med sugekopper og kroge.

Ved roden af de 10 arme findes kæmpeblækspruttens mund, som ligner et forstørret papegøjenæb.

Man formoder, at kæmpeblækspruttens eneste naturlige fjende er kaskelothvalen.

De to vigtigste ting, man kan uddrage fra optagelserne, er ifølge Jan Audun Rasmussen, at de lever på dybder fra 6-700 meter og ned, og forhåbentlig kan man også ud fra de samlede optagelser sige noget om, hvordan blæksprutterne bevæger sig og bruger deres fangarme og finner.

»Ud fra kaskelothvalernes dykkedybde når de jager, har man formodet, at kæmpeblæksprutterne levede på 6-700 meters dybde og nedefter. Optagelserne her verificerer dette,« siger han.

Den konkrete kæmpeblæksprutte mangler af uforklarlige årsager to karakteristiske lange tentakler, som den bruger til at indfange bytte med. De to tentakler er væsentligt længere end armene.

»Det bliver spændende at se, om optagelserne viser, at der er rester tilbage fra de to tentakler, efter en kaskelothval måske har nappet dem af. Det kan også være, at kæmpeblæksprutten kan rulle tentaklerne sammen, når den ikke bruger dem,« siger Jan Audun Rasmussen.

Kæmpeblæksprutter i Danmark

Den eneste blæksprutte, der er større end kæmpeblæksprutten her, er kolosblæksprutten, som kun er blevet observeret meget få gange. (Foto: NHK/NEP/Discovery Channel)

Kæmpeblæksprutter findes over det meste af verden – også i Danmark. Jan Audun Rasmussen kender til fire eksempler på observationer af kæmpeblæksprutter omkring Skagen siden 1850, men han mener, at de er ret udbredte på vore kanter.

»De kæmpeblæksprutter, man har fundet i Danmark, har højst vejet omkring 80-85 kg, men man mener, hunnerne kan veje 250 – ja, nogle mener helt op til 275 kg,« siger Jan Audun Rasmussen.

Den længste af de tiarmede krabater, man nogensinde har set, var knap 18 meter lang.

Den Discovery-folkene nu har fundet, er 'kun' lidt over tre meter lang. Havde tentaklerne været intakte, kunne det have bragt dyrets samlede længde op på omkring syv meter.

Discovery Channel viser alle optagelserne af kæmpeblæksprutten d. 27. januar i udsendelsen Monster Squid: The Giant Is Real.

Discovery Channels japanske samarbejdspartner viser imidlertid de levende billeder tidligere i januar. 

Sådan filmede de kæmpeblæksprutten

Man dykker ikke bare ned i en ubåd og tænder lommelygten og videokameraet, når man vil filme en kæmpeblæksprutte.

Dels lever de på ned til 1.200 meters dybde, hvilket gør det svært rent fysisk at komme ned til dem. Den pågældende blæksprutte blev dog fundet på 630 meters dybde, hvorefter ubåden fulgte med den ned til cirka 900 meters dybde.

Dels er de sky væsner, som ville flygte, hvis deres tallerken-store (op til 25 centimer i diameter, red.) øjne blev blændet af lys. De er vant til det mørkeste mørke i havets dyb.

Derfor har optagelserne krævet et specialbygget infrarødt kamera udstyret med lygter, som udsender lys, der ikke kan ses. Så verdenshavenes nye kendis har ikke haft den fjerneste chance for at vide, at den blev filmet.

Kamerafolkene lokkede kæmpeblæksprutten til med et lys, der kopierede bio-luminescens, som er den teknik nogle dybhavsfisk og blæksprutter bruger til at lyse op.

Det har krævet ikke mindre end 55 dyk i en tremands-ubåd og mere end 285 timer i dybet at få billeder af det store dyr i kassen.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk