Kæmpe undersøgelse: Der findes kun to tigre – ikke ni
Ny stor undersøgelse indikerer, at der kun findes to underarter af tigre – og ikke ni, som hidtil antaget. Forskerne bag undersøgelsen mener, at konklusionen er godt nyt for tigerens overlevelsesmuligheder, men en kinesisk forsker er dybt uenig i, at antallet af tigerarter er så lavt.

I zoologiske haver i København, Odense og Knuthenborg kan man læse på skiltene, at de store kattedyr er af typen Amurtiger (Panthera tigris altaica) – en sjælden underart af tigeren.

Men en ny, omfattende undersøgelse foreslår, at amurtigeren i virkeligheden er af samme type som fem andre underarter af tigeren.

Forskerne mener nemlig, at tigeren er inddelt i alt for mange underarter: Hvor man normalt siger, at der findes ni forskellige typer tigre, tyder undersøgelsen på, at der reelt kun findes to tigerracer.

»Mange af tigrene blev navngivet i det 19. århundrede, hvor man ikke forstod, hvordan man skulle opdele arter og underarter. Men de gamle inddelinger har overlevet frem til nu. Derfor har vi lavet et kæmpe studie, hvor vi har undersøgt, hvor mange underarter der i virkeligheden er,« siger Per Christiansen, som er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Genetik og stribemønstre afslører underarter

Den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, bygger på den mest omfattende mængde data, der hidtil er blevet samlet om tigre.

Forskerne har blandt andet kigget på tigerarternes genetik, analyseret de stribede mønstre på deres skind, hårenes længde og undersøgt deres tænder og formen på kranierne.

På den baggrund mener forskerne, at de nuværende ni underarter af tigre kan slås sammen til følgende to hovedgrupper af tigre:

  • Fastlandstigeren (Panthera tigris tigris), som består af de tidligere underarter bengalsk tiger (P. tigris tigris), sydkinesisk tiger (P. tigris amoyensis), den kaspiske tiger (P. tigris virgata, som er uddød), indokinesisk tiger (P. tigris corbetti), malaysisk tiger (P. tigris jacksoni) og amurtigeren (P. tigris altaica – også tidligere kaldet den sibiriske tiger)'
     
  • Ø-tigeren ’Sunda’ (Panthera tigris sondaica), som består af de tidligere underarter javatiger (P. tigris sondaica, som er uddød), balitiger (P. tigris balica, som er uddød) og sumatratigeren (P. tigris sumatrae)

Kinesisk forsker dybt uenig

Så sent som i 2004 foreslog en forskergruppe at udvide antallet af tigerunderarter fra otte til ni – og udnævnte dermed den malaysiske tiger (P.tigris jacksoni) til at være en separat underart.

En af forskerne bag navngivningen af den malaysiske tiger – den kinesiske genetiker og forskningsleder Luo Shu-Jin - er stærkt kritisk over for ideen om at reducere antallet af tigerunderarter. Du kan læse hendes kommentarer under artiklen her.

I Københavns Zoologiske Have mener zoolog Mikkel Stelvig imidlertid, at den nye undersøgelse ser både omfattende og solid ud.

»Det er en meget grundig undersøgelse, og det er positivt, at de har inddraget så mange forskellige faktorer i deres vurderinger. Vi ser ofte den slags undersøgelser, som udelukkende ser på genetikken eller morfologien (studier af dyrets udseende eller knogler, red.), men her er styrken, at de har kombineret forskellig slags viden,« siger Mikkel Stelvig, som ikke har været involveret i den nye undersøgelse.

Kan få betydning for avlsprogrammer

Mikkel Stelvig mener blandt andet, at den nye undersøgelse kan få betydning for avlsprogrammer, hvor zoologiske haver samarbejder om at opretholde bestanden af tigre i fangenskab.

»Det vil være langt nemmere at skabe en bæredygtig bestand af tigre, hvis der kun skal forvaltes to-tre underarter af tigre. Og det vil i sidste ende kunne være til gavn for tigeren og dens overlevelseschancer,« siger Mikkel Stelvig.

Fakta

Forskere har i en ny undersøgelse analyseret data over seks levende og tre uddøde underarter af tigeren.

De har analyseret tigrenes genetik og molekylære data og sammenholdt det med analyser af morfologien (udseendet) på mere end 200 tigerkranier, stribemønstre på 100 tigerskind, tigertænder og lignende.

Deres analyser støtter ikke den nuværende inddeling af tigeren i ni underarter.

Derimod mener forskerne, at man kun klart og utvetydigt kan skelne to populationer af tigre fra hinanden: Øtigrene (Sunda-tigrene) fra øerne Sumatra, Java og Bali og fastlandstigrene, som består af seks tidligere underarter af tigre.

En kinesisk forsker er stærkt kritisk over for undersøgelsens resultater og mener ikke, antallet af tigerunderarter skal reduceres til kun to tigre.

Kilde: Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research

Samme melding kommer fra forskerne bag undersøgelsen.

»Det her er mere end bare en diskussion blandt forskere om klassificering af underarter. Man fastlægger politik på baggrund af viden om dyrene, og der gives enorme summer penge til bevarelsen af de enkelte underarter af tigre. Man må jo ikke blande forskellige underarter – de skal holdes rene,« forklarer Per Christiansen, som er ekspert i kattedyr og tidligere forsker ved Aalborg og Københavns universiteter. 

Tigerens bevarelse har kostet store summer

Per Christiansen påpeger, at på verdensplan er tigeren formentlig det dyr i verden, som man har brugt flest penge på at bevare.

Alligevel er antallet af tigre i de asiatiske skove nået ned under 4.000 – et historisk lavt tal, lyder det i en pressemeddelelse om den nye undersøgelse.

»Tigeren er så truet, at den ret sikkert vil uddø i nogle områder. Førhen ville vi ikke kunne tillade os at blande to bestande fra forskellige områder, men det kan vi måske gøre nu. Det vil uden tvivl hjælpe tigeren, hvis en forkert klassificering ikke længere skal stå i vejen for, at vi kan forvalte og bevare bestanden,« siger Per Christiansen.

Forskerne foreslår eksempelvis, at det vil give mening at puste liv i de kritisk truede bestande af tigre i Kina ved at blande dem med tigre fra Malaysia og Indien.

»En klassificering i for mange underarter – som kun har svag eller ingen videnskabelig opbakning – reducerer mulighederne for avls- og bevarelsesprogrammerne. For eksempel er bestanden af tigre i Sydkina og Indokina blevet så lille, at de formentlig vil uddø, hvis man vedbliver med at klassificere dem som separate underarter,« siger lederen af det nye studie, Andreas Wilting fra det tyske Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research (IZW).

Heftig diskussion om tiger-underarter

Igennem årene har forskere flere gange foreslået, at nogle af tigerens mange underarter skulle slås sammen, men hver gang har det vakt heftige diskussioner, fortæller Per Christiansen.

»Tigre har en enorm betydning for mange lande i Asien. Flere lande holder stædigt fast i, at deres nationale tiger er særpræget, for de tjener mange penge på, at turisterne kommer for at se lige netop deres tiger. Så hvis man har fået bildt sig ind, at en national tiger er en særlig underart, bliver det taget meget ilde op, når vi forskere så kommer og siger, at det er den samme tiger som i nabolandet,« siger Per Christiansen og tilføjer:

»Der er en del eksempler på, at forskere har fået indrejseforbud i nogle lande, hvis de har foreslået, at tigrene ikke længere skulle ses som en underart. Så det her er en kæmpe hvepserede, man stikker hænderne ind i. Derfor har vi gjort os umage og brugt mange år på at lave denne her undersøgelse.«

Amurtigeren bør ikke blandes med andre fastlandstigre

Selvom amurtigeren ifølge den nye undersøgelse bør puttes i samme underarts-kategori som fem andre underarter af tigre, foreslår forskerne, at lige netop amurtigeren alligevel bør behandles som en separat enhed i avls- og bevaringsprogrammer.

»Vores undersøgelser viser, at der kun er to egentlige underarter, fastlandstigeren og Sunda-øtigeren. Men de viser også, at fastlandstigeren kan opdeles i to yderligere grupper, en sydlig og en nordlig, der bør forvaltes og beskyttes separat. Men de ikke er forskellige nok til at blive kaldt egentlige underarter,« forklarer Per Christiansen.

De nordlige fastlandstigre tæller amurtigeren og den nu uddøde kaspiske tiger, som har tilpasset sig miljøet i koldere, nordlige egne – til forskel fra resten af fastlandstigrene, som lever på sydlige og varmere breddegrader.

Fakta

Den nye undersøgelse støtter hypotesen om, at der skete en massiv nedgang i tigerbestanden efter et stort udbrud af vulkanen Toba på Sumatra for omkring 73.000 år siden.

Efter vulkanudbruddet mener forskerne, at tigrene overlevede i et enkelt refugium i det sydlige Kina, hvorfra alle moderne tigre derefter opstod.

Kilde: Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research

Ny tiger-undersøgelse vækker heftig kritik fra forsker

Så sent som i 2004 blev en ny underart af tigre anerkendt – den malaysiske tiger (tigris jacksoni) - som fik navn efter den berømte tigerforsker Peter Jackson.

Står det til forskerne bag en nye undersøgelse, skal den ’nye’ malaysiske tiger imidlertid ikke længere anses som en særlig underart, men derimod puttes i samme kategori som fem andre fastlandstigre.

Det er en af forskerne bag udnævnelsen af den malaysiske tiger imidlertid lodret uenig i. Den kinesiske forskningsleder og genetiker Luo Shu-Jin fra Peking University i Beijing er stærkt kritisk over for den nye undersøgelses forslag om at reducere antallet af tigerunderarter til kun to.

Den nye undersøgelse foreslår blandt andet at slå javatigeren, balitigeren og sumstratigeren sammen til én underart. Men Luo Shu-Jin påpeger, at hun i et studie tidligere i år – som er baseret på samme genetiske data som i den nye undersøgelse – når frem til helt andre resultater.

»Vi har gentaget vores data mere end fem gange i tre forskellige laboratorier og konsekvent fundet forskel mellem Sumatra-, Java- og Bali-tigre. Det er en skam, og mærkeligt, at forfatterne af undersøgelsen undlader at finde den genetiske forskel, selv med de samme prøver,« skriver Luo Shu-Jin i en e-mail til Videnskab.dk.

'Det er foruroligende'

I den nye undersøgelse foreslår forskerne samtidig at samle seks andre tigerunderarter – herunder den malaysiske tiger – i en enkelt underart kaldet fastlandstigeren. Også dette forslag er Luo Shu-Jin stærkt kritisk over for.

»Når det gælder genetikken for fastlandstigre, er der reelt ikke nogle nye molekylære data (i den nye undersøgelse, red.) – kun analyser af tidligere data, som er publiceret af os. (Luo et al. 2004, 2008; Driscoll et al. 2009). Men denne her undersøgelse når frem til en fuldstændig anden konklusion (…). Den tilsyneladende forsømmelse af at se det genetiske særpræg blandt tigerunderarterne er foruroligende,« skriver Luo Shu-Jin.

Hun mener, at forskerne bygger deres konklusioner for meget på tigrenes udseende – morforlogien.

»Jeg kan ikke se, hvordan det er muligt at kombinere to forskellige konklusioner fra morfologien og genetikken og føre dem sammen i en ’konsensus-tilgang’, for så bagefter kun at følge konklusionen fra morfologien. Det er to forskellige discipliner, som ikke vejer lige tungt, og de kan ikke lægges sammen med simpel matematik.«

Dansk forsker: Graverende fejl i artikel om malaysisk tiger

Per Christiansen, som selv er ekspert i tigres morfologi og blandt andet har lavet 3D-analyser af kranier i den nye undersøgelse, er til gengæld tilsvarende kritisk over for Luo Shu-Jins undersøgelser.

Han påpeger blandt andet, at undersøgelsen fra 2004, som udnævner den malaysiske tiger til at være en ny underart, indeholder »en række graverende fejl i henhold til, hvordan man beskriver og navngiver nye typer dyr og planter.«

»Den er dårligt underbygget, og de fleste undersøgelser har aldrig kunnet finde noget belæg for, at det er en underart,« siger Per Christiansen og tilføjer:

»Vi har vist, at der findes to hovedgrupper af tigre. Det er vi praktisk talt fuldstændig overbevist om. Inden for de to grupper, kan der være en vis variation, fordi de enkelte tigre har tilpasset sig forskellige miljøer – og så kan man diskutere, om man skal sige, at de nordlige fastlandstigre er en særlig underart eller ej. Men for flere af de tidligere underarter er der simpelthen ingen forskel hverken på udseende eller genetik. Det er underarter, man har hevet op af en hat og givet et navn i gammel tid. Og så har man ikke kunnet skære igennem og ændre det.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk