I zoologiske haver i København, Odense og Knuthenborg kan man læse på skiltene, at de store kattedyr er af typen Amurtiger (Panthera tigris altaica) – en sjælden underart af tigeren.

Men en ny, omfattende undersøgelse foreslår, at amurtigeren i virkeligheden er af samme type som fem andre underarter af tigeren.

Forskerne mener nemlig, at tigeren er inddelt i alt for mange underarter: Hvor man normalt siger, at der findes ni forskellige typer tigre, tyder undersøgelsen på, at der reelt kun findes to tigerracer.

»Mange af tigrene blev navngivet i det 19. århundrede, hvor man ikke forstod, hvordan man skulle opdele arter og underarter. Men de gamle inddelinger har overlevet frem til nu. Derfor har vi lavet et kæmpe studie, hvor vi har undersøgt, hvor mange underarter der i virkeligheden er,« siger Per Christiansen, som er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Genetik og stribemønstre afslører underarter

Den nye undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, bygger på den mest omfattende mængde data, der hidtil er blevet samlet om tigre.

Forskerne har blandt andet kigget på tigerarternes genetik, analyseret de stribede mønstre på deres skind, hårenes længde og undersøgt deres tænder og formen på kranierne.

På den baggrund mener forskerne, at de nuværende ni underarter af tigre kan slås sammen til følgende to hovedgrupper af tigre:

• Fastlandstigeren (Panthera tigris tigris), som består af de tidligere underarter bengalsk tiger (P. tigris tigris), sydkinesisk tiger (P. tigris amoyensis), den kaspiske tiger (P. tigris virgata, som er uddød), indokinesisk tiger (P. tigris corbetti), malaysisk tiger (P. tigris jacksoni) og amurtigeren (P. tigris altaica – også tidligere kaldet den sibiriske tiger)'
   
• Ø-tigeren ’Sunda’ (Panthera tigris sondaica), som består af de tidligere underarter javatiger (P. tigris sondaica, som er uddød), balitiger (P. tigris balica, som er uddød) og sumatratigeren (P. tigris sumatrae)

Kinesisk forsker dybt uenig

Så sent som i 2004 foreslog en forskergruppe at udvide antallet af tigerunderarter fra otte til ni – og udnævnte dermed den malaysiske tiger (P.tigris jacksoni) til at være en separat underart.

En af forskerne bag navngivningen af den malaysiske tiger – den kinesiske genetiker og forskningsleder Luo Shu-Jin - er stærkt kritisk over for ideen om at reducere antallet af tigerunderarter. Du kan læse hendes kommentarer under artiklen her.

I Københavns Zoologiske Have mener zoolog Mikkel Stelvig imidlertid, at den nye undersøgelse ser både omfattende og solid ud.

»Det er en meget grundig undersøgelse, og det er positivt, at de har inddraget så mange forskellige faktorer i deres vurderinger. Vi ser ofte den slags undersøgelser, som udelukkende ser på genetikken eller morfologien (studier af dyrets udseende eller knogler, red.), men her er styrken, at de har kombineret forskellig slags viden,« siger Mikkel Stelvig, som ikke har været involveret i den nye undersøgelse.

Kan få betydning for avlsprogrammer

Mikkel Stelvig mener blandt andet, at den nye undersøgelse kan få betydning for avlsprogrammer, hvor zoologiske haver samarbejder om at opretholde bestanden af tigre i fangenskab.

»Det vil være langt nemmere at skabe en bæredygtig bestand af tigre, hvis der kun skal forvaltes to-tre underarter af tigre. Og det vil i sidste ende kunne være til gavn for tigeren og dens overlevelseschancer,« siger Mikkel Stelvig.

Samme melding kommer fra forskerne bag undersøgelsen.

»Det her er mere end bare en diskussion blandt forskere om klassificering af underarter. Man fastlægger politik på baggrund af viden om dyrene, og der gives enorme summer penge til bevarelsen af de enkelte underarter af tigre. Man må jo ikke blande forskellige underarter – de skal holdes rene,« forklarer Per Christiansen, som er ekspert i kattedyr og tidligere forsker ved Aalborg og Københavns universiteter. 

Tigerens bevarelse har kostet store summer

Per Christiansen påpeger, at på verdensplan er tigeren formentlig det dyr i verden, som man har brugt flest penge på at bevare.

Alligevel er antallet af tigre i de asiatiske skove nået ned under 4.000 – et historisk lavt tal, lyder det i en pressemeddelelse om den nye undersøgelse.

»Tigeren er så truet, at den ret sikkert vil uddø i nogle områder. Førhen ville vi ikke kunne tillade os at blande to bestande fra forskellige områder, men det kan vi måske gøre nu. Det vil uden tvivl hjælpe tigeren, hvis en forkert klassificering ikke længere skal stå i vejen for, at vi kan forvalte og bevare bestanden,« siger Per Christiansen.

Forskerne foreslår eksempelvis, at det vil give mening at puste liv i de kritisk truede bestande af tigre i Kina ved at blande dem med tigre fra Malaysia og Indien.

»En klassificering i for mange underarter – som kun har svag eller ingen videnskabelig opbakning – reducerer mulighederne for avls- og bevarelsesprogrammerne. For eksempel er bestanden af tigre i Sydkina og Indokina blevet så lille, at de formentlig vil uddø, hvis man vedbliver med at klassificere dem som separate underarter,« siger lederen af det nye studie, Andreas Wilting fra det tyske Leibniz Institute for Zoo and Wildlife Research (IZW).

Heftig diskussion om tiger-underarter

Igennem årene har forskere flere gange foreslået, at nogle af tigerens mange underarter skulle slås sammen, men hver gang har det vakt heftige diskussioner, fortæller Per Christiansen.

»Tigre har en enorm betydning for mange lande i Asien. Flere lande holder stædigt fast i, at deres nationale tiger er særpræget, for de tjener mange penge på, at turisterne kommer for at se lige netop deres tiger. Så hvis man har fået bildt sig ind, at en national tiger er en særlig underart, bliver det taget meget ilde op, når vi forskere så kommer og siger, at det er den samme tiger som i nabolandet,« siger Per Christiansen og tilføjer:

»Der er en del eksempler på, at forskere har fået indrejseforbud i nogle lande, hvis de har foreslået, at tigrene ikke længere skulle ses som en underart. Så det her er en kæmpe hvepserede, man stikker hænderne ind i. Derfor har vi gjort os umage og brugt mange år på at lave denne her undersøgelse.«

Amurtigeren bør ikke blandes med andre fastlandstigre

Selvom amurtigeren ifølge den nye undersøgelse bør puttes i samme underarts-kategori som fem andre underarter af tigre, foreslår forskerne, at lige netop amurtigeren alligevel bør behandles som en separat enhed i avls- og bevaringsprogrammer.

»Vores undersøgelser viser, at der kun er to egentlige underarter, fastlandstigeren og Sunda-øtigeren. Men de viser også, at fastlandstigeren kan opdeles i to yderligere grupper, en sydlig og en nordlig, der bør forvaltes og beskyttes separat. Men de ikke er forskellige nok til at blive kaldt egentlige underarter,« forklarer Per Christiansen.

De nordlige fastlandstigre tæller amurtigeren og den nu uddøde kaspiske tiger, som har tilpasset sig miljøet i koldere, nordlige egne – til forskel fra resten af fastlandstigrene, som lever på sydlige og varmere breddegrader.