Jordfaldshul: Hul i Guatemala kunne kun være rundt
Det forbløffede en hel verden, da billeder af et gigantisk hul i Guatemalas jord blev sendt rundt i denne uge. Flere læsere undrer sig: Hvorfor var hullet egentlig rundt?

En lille fabrik forsvandt, og tre mennesker blev dræbt, da 'taget' på et jordfaldshul i weekenden styrtede sammen i Guatemala. (Foto: horslips5)

En lille fabrik forsvandt, og tre mennesker blev dræbt, da 'taget' på et jordfaldshul i weekenden styrtede sammen i Guatemala. (Foto: horslips5)

Var det en ufo? Var det en kikset korncirkel? Var det folket fra midten af Jorden, som havde boret sig vej op i det fri?

Nej, det var et såkaldt jordfaldshul, som i weekenden fik jorden til at styrte sammen i et kæmpe ingenting under Guatemalas hovedstad, Guatemala City.

Et jordfaldshul opstår, når vand gennem mange tusinde år har skyllet kalksten væk fra jorden under et låg af bjergarter. Når låget endelig går i stykker, styrter det ned i det store underliggende hul, som i dette tilfælde nåede 30 meter ned i undergrunden.

Så meget har vi fået opklaret i de store medier gennem de seneste dage. Men ét spørgsmål står ifølge flere af Videnskab.dk's læsere ubesvaret tilbage: Hvorfor er sådan et hul rundt?

Drypstenshuler under jordens overflade

Fænomenet undrer faktisk også danske forskere. På De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) må forskerne tage sig en lille snak over eftermiddagskaffen, og på Aarhus Universitet konstaterer geolog Bo Holm Jacobsen, at han har fået samme spørgsmål fra flere af sine kolleger.

»Og så er man jo nødt til at tænke lidt,« konstaterer han.

Bo Holm Jacobsen tænker højt: En drypstenshule må være blevet dannet på stedet nede i jorden. Drypstenshuler opstår, når strømmende grundvand gennem mange tusinde år har opløst kalksten og på den måde dannet store hulrum.

Pantheon i Rom med den karakteriske hvælving blev bygget for næsten 2000 år siden som et tempel for alle det antikke Roms guder. (Foto af Giovanni Paolo Paninis maleri fra 18. århundrede)

»Mange steder på Jorden ser man disse vældige drypstenshuler, hvor loftet hvælver sig som kirkekupler. I de største drypstenshuler kunne selve Peterskirken få plads uden problemer,« fortæller Bo Holm Jacobsen.

Stærk kuppel holder jorden oppe

Geologen fortsætter tankerækken: Det er netop loftets kuppelform, som kan bære den enorme vægt af jordlagene ovenover.

»Sådan én kan faktisk bære sig selv, selvom der er hul i toppen, som man kender det fra Pantheon i Rom, der er bygget på den måde,« siger Bo Holm Jacobsen, der i øvrigt er lektor på Geologisk Institut på Aarhus Universitet.

Men efterhånden som loftet bliver slidt tyndere og tyndere, styrter det øverste af kuplen ned i det store underliggende hul.

Til gengæld er det ifølge Bo Holm Jacobsen ikke nogen selvfølge, at hullet op til jordoverfladen får lodrette vægge, som man ser det på billederne.

Hvis 'låget' var styrtet sammen i løst sand, ville væggene være skredet ind fra siderne. Her står de fast. Det indikerer, at lagene ovenover er så sammenhængende - kaldet kompetente lag - at væggene kan stå som en lodret klint. Det forklarer igen, hvorfor den cylinderformede struktur bliver opretholdt.

Andre former var styrtet sammen tidligere

Men hvorfor er formen på hullet så lige præcis rund i første instans?

Formentlig ét af de smukkeske karstlandskaber i verden: Det store blå hul ud for Belize i Mellemamerika, der ligesom hullet i Guatemala City er opstået ved, at kalk er fjernet i en hule under et solidt tag, som siden er styrtet sammen. (Foto: US Geological Survey, USGS)

Bo Holm Jacobsen konkluderer, at det endelige svar kræver, at man tænker alle disse fakta lidt bagvendt: Hullet er rundt, og hvælvingen er rund, fordi enhver anden form ikke ville kunne holde sig selv oppe på samme måde.

»Hvis man tænker sig, at væggene ikke var runde og kompetente, og at der ikke var dannet en stærk hvælving, ville det være faldet ned tidligere,« lyder det.

Kan senere ændre sig til mange forskellige former

På GEUS erklærer seniorforsker Trine Dahl-Jensen efter kaffepausen, at gruppen af forskere er helt enige med Bo Holm Jacobsens overvejelser.

»I et karstlandskab med huler og revner opstår ofte jordfaldshuller, og når det hele styrter ned, sker det i en kegleform med spidsen på hullet, der opstår i hulens loft. Derfor er langt de fleste jordfaldshuller cirkelrunde, når de opstår. Derefter kan de blive eroderet til mange forskellig faconer,« siger Trine Dahl-Jensen.

I Guatemala spekulerer man i, at det kan være en tropisk storm, som har skabt hul i loftet, ligesom man mistænker dårlige dræn for at have forstærket regnens nedbrydning af kalk i jorden.

Denne artikel blev første gang publiceret den 3. juni 2010.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.