Jordens magnetfelt påvirker klimaet
Ny dansk forskning viser, at klimaet påvirkes af Jordens magnetfelt. Den opsigtsvækkende observation har forskerne gjort ved at sammenholde en rekonstruktion af Jordens tidligere magnetfelt med klimadata fra drypstenshuler.

Kunstnerisk fremstilling af Sol-Jord systemet. Jordens magnetfelt blokerer solvindens strøm af elektrisk ladede partikler og beskytter dermed atmosfæren (Illustration: NASA)

Kunstnerisk fremstilling af Sol-Jord systemet. Jordens magnetfelt blokerer solvindens strøm af elektrisk ladede partikler og beskytter dermed atmosfæren (Illustration: NASA)

Verden over diskuterer forskere til stadighed, hvad der bedst kan forklare klimaændringerne. Debatten går primært på, om temperaturstigningerne skyldes stigende atmosfærisk CO2 eller stigende solaktivitet.

Men nu bringer to forskere fra Geocenter Danmark endnu en klimaparameter i spil. Det drejer sig om Jordens magnetfelt, der ellers ikke nævnes ofte i klimasammenhæng.

Mads Faurschou Knudsen fra Århus Universitet og Peter Riisager fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har netop publiceret et studie i det internationale tidsskrift 'GEOLOGY', der dokumenterer en stærk korrelation mellem Jordens magnetfelt og nedbørsmængder i områder tæt ved ækvator.

Nedbørsdata stammer fra målinger af forholdet mellem de lette og tunge iltisotoper (δ18O) i stalagmitter fra drypstenshuler. Jordens tidligere magnetfelt er bestemt via bjergartsprøver og arkæologiske prøver, der har optaget styrken af Jordens tidligere magnetfelt.

God korrelation over fem tusind år

»Vi finder en utrolig god korrelation over en fem tusind år lang periode mellem vores rekonstruktion af Jordens tidligere magnetfelt og klimadata fra drypstenshuler i Kina og Oman. Det er svært at forklare denne korrelation på anden måde end, at Jordens magnetfelt rent faktisk har påvirket nedbøren i disse områder,« siger Mads Faurschou Knudsen og fortsætter:

»Vores studie beviser ikke, at Jordens magnetfelt er en vigtig faktor for det globale klima, blot at det sandsynligvis er et af flere parametre, der har haft betydning for visse aspekter af klimaet i bestemte områder.«

For at forstå sammenhængen mellem Jordens magnetfelt og klimaet skal vi først en tur udenfor vores solsystem. Vi skal ud i vores galakse, mælkevejen, hvor der farer ekstremt energirige partikler rundt, også kaldet kosmisk stråling, der dannes ved supernova-eksplosioner.

Kosmisk stråling

Den kosmiske stråling strømmer hele tiden ind i vores solsystem og mod vores planet.

En del af strålingen trænger helt ind i vores atmosfære, hvor den danner serier af elektrisk ladede partikler, som kan fremme dannelsen af aerosoler - det vil sige meget små partikler - der har stor betydning for dannelsen af skyer, idet disse aerosoler fungerer som skykondensationskerner.

Det er dog kun en del af den kosmiske stråling, der trænger ind i vores atmosfære. Både solvinden og Jordens magnetfelt afskærmer nemlig noget af den kosmiske stråling.

Teorien om kosmisk stråling og klima forudsiger, at hvis solens aktivitet er høj eller Jordens magnetfelt stærkere end sædvanligt, vil det medføre en større afskærmning, hvorved mindre kosmisk stråling vil trænge ind i atmosfæren, hvilket vil resultere i mindre global skydannelse og derved varmere klima.

Klimadebattens joker

Korrelationen

Jordens magnetfelt (sort) og δ18O-data (blå) fra en drypstenshule i Kina. De pågældende δ18O-data afspejler ændringer i mængden af nedbør i området. I denne figur er de langbølgede ændringer i Jordens magnetfelt samt de pågældende δ18O-data blevet filtreret fra. Den gode korrelation over de sidste fem tusinde år kan kun forklares ved at Jordens magnetfelt har påvirket klimaet i området.

Faktisk er teorien om kosmisk stråling og skydannelse en af de helt store jokere i klimadebatten, fordi den forudsiger, at solen og variationer i solvinden er betydeligt vigtigere for Jordens klima end for eksempel FNs klimapanel (IPCC) antager.

Proponenter for teorien mener således, at en stor del af de historisk observerede temperaturstigninger kan forklares med en øget solaktivitet og mindre skydannelse.

»En af de ting vi finder interessant er, at vores empiriske observationer er i overensstemmelse med teorien om kosmisk stråling og skydannelse. Faktisk anser vi det for en vigtig pointe, at vores studie uafhængigt understøtter teorien om kosmisk stråling og skydannelse,« siger Peter Riisager.

De to forskere understreger, at der stadig er brug for flere data for bedre at kunne bestemme Jordens tidligere magnetfelt og yderligere teste deres kontroversielle budskab.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.