Jordens egne 'aliens': Myrer set ekstremt tæt på
Myrer er fascinerende væsner, som knokler fra de fødes, til de dør. I denne billedserie kan du se en række billeder, som går tættere på de små dyr, end selv et mikroskop kan komme.

Nogen finder dem frastødende, andre betagende. Men de fleste kan blive enige om, at myrer er fascinerende væsner.

I denne billedserie kan du komme endnu tættere på de hemmelighedsfulde små dyr og se den enorme detaljerigdom, som end ikke et mikroskop ifølge ophavsmændene vil kunne frembringe.

Billederne afslører, at myrer helt tæt på minder en smule om de velkendte 'Aliens', som er blevet skildret i en lille række populære film fra Hollywood.

Et netbaseret katalog over myrer

Det er det amerikanske projekt Antweb, som har sat sig for at fotografere alle verdens myrearter - de er pt. på myreturné rundt i verden.

Forskerne benytter sig af en teknik, som for første gang gør det muligt at affotografere mikroskopiske detaljer ved myrerne.

Målet er at lave et netbaseret katalog, som vil udgøre et unikt værktøj for forskere, som studerer disse insekter.

Kan se hårstrå og øjne

Fotografiteknikken gør det muligt at tage i dusinvis af forstørrede billeder, som alle er i forskelligt fokus, og sammensætte dem. På den måde opnår forskerne skarpe billeder, hvor hele myren er i fokus, og det kan ikke lade sig gøre med et almindeligt mikroskop.

»Du kan zoome ind og se detaljer som tynde hårstrå og øjne. Og alt dette er ikke i fokus i et mikroskop,« forklarer Brian Fisher ved California Academy of Sciences som leder Antweb-projektet og slutter:

»Det er faktisk første gang, jeg som forsker kan se disse myrer i 3D. Det er til stor anvendelighed for os forskere.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk