Japansk solsejl virker
Japans eksperimentelle solsejls-fartøj IKAROS bliver langsomt accelereret af Solens lys og har dermed vist, at konceptet virker i praksis.

IKAROS i rummet. Billedet er optaget af et lille kamera, der blev koblet fra fartøjet. (Foto: JAXA)

IKAROS i rummet. Billedet er optaget af et lille kamera, der blev koblet fra fartøjet. (Foto: JAXA)

Et sejl i rummet, der skubbes af sted af Solens lys. Det lyder måske mest som en scene fra en science fiction-film, men det sker faktisk lige nu.

Det japanske solsejl IKAROS (Interplanetary Kite-craft Accelerated by Radiation Of the Sun) er nemlig på vej til planeten Venus, drevet af sollyset.

Målinger viser, at sejlets hastighed langsomt øges pga. det pres, som sollyset laver. Fremdriften svarer nøje til den forventede værdi. Billedet til højre viser IKAROS-sejlet i rummet optaget af et lille kamera, der blev koblet fra fartøjet.

Sejl er tyndere end et menneskehår

IKAROS blev sendt ud i rummet kort før midnat 20. maj (dansk tid) sammen med venussonden Akatsuki.

I perioden 3.-9. juni blev sejlet foldet ud, og siden da har sollyset altså accelereret det eksperimentelle rumfartøj. Sejlet er ca. 14 meter på hver led og kun 0,0075 mm tykt, hvilket er tyndere end et menneskehår.

Solceller placeret på sejlet leverer strøm til IKAROS.

Nu skal der navigeres

Nu hvor det er fastslået, at solsejls-konceptet virker i praksis, er næste skridt at afprøve navigation med sejlet. Det skal ske ved at ændre den vinkel, sejlet har i forhold til sollyset.

IKAROS' foreløbige succes lover godt for anvendelsen af solsejl som et alternativ til konventionelle raketter, når vi taler om rejser i Solsystemet. Og de er måske den eneste rentable mulighed for at rejse til de nærmeste stjerner - i hvert fald inden for en overskuelig tidshorisont.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk